Et standardhus er blevet omkring 830.000 kroner dyrere på blot ét år
Boligmarked
Renternes himmelflugt kan mærkes
Når markedsrenterne stiger, bliver det dyrere for både stater, virksomheder og familier at låne penge
Boligmarked
Slår hårdt ned på ulovlig udlejning
Det skal blive vanskeligere at drive lejligheder som skjulte hoteller gennem Airbnb og andre udlejningsplatforme.
Boligmarked
Boligmarkedet deler Danmark
Efter en periode med voldsomme prisstigninger er der tegn på, at ejerlejlighedsmarkedet i København er ved at miste pusten.
Vises fra 4-10-2026 til 29-9-2027 Byggebranchen vokser – mens boligbyggeriet falder
Bolig - Byggeri
Der er travlhed mange steder i den danske byggebranche, men det betyder ikke, at der bygges mange nye boliger
Redaktionen Sven Holt Nielsen redaktion@holt2.dk SMS til 217654204
Offentlige anlæg, forsvar, energiforsyning og store fabriksbyggerier holder gang i branchen, mens almindeligt boligbyggeri fortsat hæmmes af høje priser og finansieringsomkostninger.
Branchen er ikke i krise Bygge- og anlægsbranchen ventes samlet at vokse med 3,3 procent i 2026. Der er høj beskæftigelse, og mere end 200.000 mennesker arbejder i branchen, når både lønmodtagere og selvstændige regnes med. Danmarks Statistik registrerede 208.400 beskæftigede i bygge og anlæg i 2025. Det var 7,6 procent flere end året før. Der er altså ikke tale om en branche, som står stille. Men aktiviteten er meget forskelligt fordelt.
Det offentlige holder gang i byggeriet Den største fremgang findes inden for offentlige bygge- og anlægsprojekter. Dansk Erhverv forventer, at de offentlige investeringer stiger med 27,3 procent i 2026. Der bruges blandt andet penge på forsvarsbyggeri, kaserner, veje, jernbaner, energiinfrastruktur, klimatilpasning og kommunale anlæg. Femern-forbindelsen, udbygning af el- og fjernvarmenettet samt nye bygninger til Forsvaret er blandt de projekter, som skaber arbejde. Der bygges også store fabrikker og produktionsanlæg. Projekter hos blandt andre Novo Nordisk og Fujifilm har i de senere år bidraget betydeligt til erhvervsbyggeriet.
Boligbyggeriet er mere afdæmpet Boligbyggeriet har haft enkelte tegn på fremgang, men ligger fortsat på et forholdsvis lavt niveau. I andet kvartal 2026 blev der samlet påbegyndt 1,71 millioner kvadratmeter byggeri. Det var 5 procent mere end kvartalet før og 8 procent mere end i samme kvartal året før. Alligevel ventes de samlede boliginvesteringer at falde med 2,5 procent i 2026. DI forventer, at der bliver påbegyndt omkring 23.100 boliger i 2026 mod cirka 24.600 året før. Til sammenligning blev der påbegyndt omkring 39.000 boliger i 2022. Især opførelsen af etageboliger er følsom over for renter, materialepriser og investorernes krav til afkast. Hvis huslejen eller salgsprisen ikke kan dække de samlede omkostninger, bliver projektet udskudt eller helt opgivet.
Hvad bliver der bygget? Der bliver fortsat opført parcelhuse, rækkehuse, etageboliger og almene boliger, men nybyggeriet fylder mindre end under højkonjunkturen. En større del af arbejdet findes nu inden for: Renovering og modernisering af eksisterende boliger. Energiforbedringer som isolering, vinduer og varmeanlæg. Forsvarsbyggeri og renovering af kaserner. Veje, broer, jernbaner og Femern-forbindelsen. Elledninger, fjernvarme og anden energiinfrastruktur. Store fabrikker og produktionsanlæg. Klimasikring, kloakker og kystbeskyttelse. Det er derfor muligt, at byggebranchen samlet vokser, samtidig med at der ikke kommer ret mange nye boliger på markedet.
Renovering klarer sig bedre Mange boligejere vælger at forbedre den bolig, de allerede har, frem for at bygge nyt. Stigende boligpriser har givet flere boligejere friværdi, og en renovering kræver som regel et mindre samlet lån end et nyt hus. Samtidig kan høje energipriser gøre isolering og andre energiforbedringer mere attraktive. DI forventer, at renoveringen af private boliger vokser med 2,6 procent i 2026 og yderligere 3,6 procent i 2027. For håndværkere, der arbejder med ombygning, vedligeholdelse, energi og installationer, kan markedet derfor være ganske fornuftigt, selv om nybyggeriet er svagt.
Er det blevet dyrere end alt andet? Ja, nybyggeri ser igen ud til at stige hurtigere i pris end almindelige varer og tjenester. Danmarks Statistik målte en stigning i byggeomkostningerne på 2,4 procent alene fra første til andet kvartal 2026. Materialerne steg med 2,3 procent og arbejdskraften med 2,6 procent. Til sammenligning var den almindelige inflation 2,0 procent på årsbasis i august 2026. Tallene dækker forskellige perioder og kan derfor ikke sammenlignes direkte, men de viser, at omkostningspresset i byggeriet igen er betydeligt. DI skønner, at de samlede omkostninger ved at bygge en bolig kan stige omkring 4,1 procent i hele 2026 og 2,6 procent i 2027. Materialerne udgør omkring to tredjedele af byggeomkostningerne, mens arbejdskraften udgør den sidste tredjedel. Dertil kommer udgifter til byggegrund, rådgivere, myndighedsbehandling, tilslutning, finansiering og eventuelle forsinkelser.
Et parcelhus kan blive 176.000 kroner dyrere DI har lavet et regneeksempel med et parcelhus på 213 kvadratmeter og en opførelsespris på 20.000 kroner pr. kvadratmeter i 2025. Selve huset vil dermed koste omkring 4,26 millioner kroner at opføre uden byggegrund. Med DI’s forventede prisudvikling kan det samme hus blive cirka 176.000 kroner dyrere i 2026 og yderligere 117.000 kroner dyrere i 2027. Hvis materialepriserne stiger kraftigere end forventet, kan merprisen blive væsentligt større.
Nyt er ofte dyrere end brugt Når nybyggeri bliver dyrere, uden at priserne på eksisterende boliger stiger tilsvarende, vælger flere at købe et ældre hus. Et nyt hus har normalt et lavere energiforbrug, mindre vedligeholdelse og en moderne indretning. Men grundpris, byggemodning, rådgivning, finansiering og selve byggeriet kan gøre den samlede pris betydeligt højere end for en brugt bolig i samme område. Forskellen afhænger dog meget af beliggenheden. I de dyreste byområder kan manglen på boliger og meget høje priser på eksisterende ejendomme stadig gøre nybyggeri økonomisk interessant. I områder med billigere brugte huse kan det være næsten umuligt at bygge nyt til en pris, som kan hentes hjem ved et senere salg.
Mange projekter bliver aldrig til noget Der findes mange byggeplaner på tegnebrættet, men en betydelig del bliver forsinket eller opgivet. Bygherreforeningen har tidligere opgjort, at kun omkring halvdelen af de planlagte større projekter kom i gang som forventet. Finansiering, myndighedsbehandling, lokale protester, byggeregler og stigende priser kan stoppe et projekt, selv om både tegninger og byggegrund er klar. Der kan derfor være stor forskel på værdien af annoncerede projekter og den byggeaktivitet, som faktisk bliver gennemført.
En branche med både travlhed og usikkerhed Byggebranchen har samlet set arbejde at udføre, og der er fortsat mangel på kvalificerede håndværkere i dele af landet. Samtidig peger næsten lige så mange virksomheder på mangel på kunder og projekter. Det fortæller meget præcist, hvordan branchen har det: Der er travlt inden for bestemte fag og store projekter, mens andre virksomheder mangler ordrer. Der bliver altså bygget i Danmark – men i stigende grad renoveringer, offentlige anlæg, forsvar, energi og enkelte meget store erhvervsprojekter. Det brede boligbyggeri er endnu ikke for alvor kommet op i fart.
Fakta📌 FAKTABOKS Forventet vækst i branchen: 3,3 procent i 2026 Boliginvesteringer: Forventes at falde 2,5 procent i 2026 Påbegyndte boliger: Omkring 23.100 forventes i 2026 Påbegyndte boliger i 2022: Omkring 39.000 Beskæftigelse: Mere end 200.000 inklusive selvstændige Byggeomkostninger: Steg 2,4 procent fra første til andet kvartal 2026 Almindelig inflation: 2,0 procent på årsbasis i august 2026 Renovering af private boliger: Forventes at vokse 2,6 procent i 2026 Vækstmotorer: Offentlige anlæg, forsvar, energi, infrastruktur og store fabrikker Største bremser: Byggepriser, renter, finansiering, regler og usikker efterspørgsel
Debat💬 DEBAT – Bygger Danmark de boliger, der er behov for, når så stor en del af aktiviteten går til anlæg, forsvar og store erhvervsprojekter? Er kravene til nybyggeri blevet for omfattende og dyre – eller er moderne krav til energi, klima og sikkerhed nødvendige? Og bør det offentlige gøre mere for at få bygget almindelige boliger, som mennesker med normale indkomster har råd til?
Artikler og Kommentarer
NytDebat Redaktionen
Sven Holt Nielsen
2026-09-19 00:00:00
)
