Kunstig intelligens kræver enorme mængder mikrochips og stadig større datacentre.
Politik
Troels Lund advarer mod højredrejning
Venstres formand frygter, at nationalkonservative og Rusland-venlige kræfter kan svække Europas støtte til Ukraine.
Politik
DF afviser regnestykket
Udenlandske medarbejdere fylder stadig mere på danske arbejdspladser og har bidraget betydeligt til vækst og rekordhøj beskæftigelse
Politik
Kriminaliteten er faldet overalt i EU
Den traditionelle kriminalitet er faldet kraftigt gennem de seneste årtier. Alligevel mangler Danmark fængselspladser og vil sende udvisningsdømte til Kosovo.
Politik
Zelenskyj føler sig forrådt af USA
Europa frygter, at Trump har valgt Ruslands side og nu reelt hjælper Putin.
Erhverv
Staten er omvendt Robin Hood
Regeringen vil sænke selskabsskatten fra 22 til 19 procent, samtidig med at de mindste virksomheder skal betale moms op til 40 dage tidligere.
Politik
Ser Bill Gates spøgelser?
Bill Gates advarer om, at kunstig intelligens kan gøre millioner af mennesker arbejdsløse og skabe en omvæltning, som samfundet slet ikke er forberedt på.
Retsvæsen
Fængsel i Kosovo en juridisk labyrint
Danmark lejer 300 fængselspladser i Kosovo og sender udvisningsdømte kriminelle derned
Politik
Hvordan kommer Venstre gennem krisen?
Venstre har mistet regeringsmagten, halvdelen af sine vælgere og en stor del af sin gamle rolle som det naturlige borgerlige regeringsparti.
Politik
Fra sportshelt til stridsmand
Joachim B. Olsen har været olympisk medaljevinder, vinder af "Vild med dans", folketingsmedlem og politisk kommentator.
Politik
Stemmesluger uden indflydelse
Morten Messerschmidt har genrejst Dansk Folkeparti og er igen blevet Danmarks største personlige stemmesluger.
Retsvæsen
Er det kulturen eller er det underklassen
Nye tal viser en markant overrepræsentation i kriminalitet blandt mandlige børn af efterkommere fra MENAPT-landene
Politik
Danmark kræver store besparelser i EU’s næste budget
EU-Kommissionen vil bruge næsten 2.000 milliarder euro fra 2028 til 2034
Politik
De Konservative takker nej til borgerligt konvent
Dansk Folkeparti vil igen samle de borgerlige partier om en fælles plan men Mona Juul vil ikke.
Andet
Grønland sender en særlig tak til danskerne
Det amerikanske pres på Grønland skabte frygt og usikkerhed. Men krisen førte også Danmark og Grønland tættere sammen.
Erhverv
Lars Larsens succes fortsætter
JYSK overtager 25 franchisebutikker i Kosovo, Albanien og Nordmakedonien.
Politik
Nådesløst portræt af Søren Gade
Jyllands-Posten beskriver Søren Gade som vred, forfængelig, doven, pengefikseret og illoyal.
Politik
Tilfredshed på venstrefløjen efter åbningstale
Alternativets Franciska Rosenkilde glæder sig over statsministerens grønne udmeldinger om drikkevand, dyrevelfærd, havmiljø og landbrug
Retsvæsen
8,8 millioner CPR-data taget uretmæssigt
Hændelsen viser, hvor sårbart det centrale personregister er, når virksomheder får direkte adgang
Skoler
Flertal vil forbyde AI i gymnasiet
Mere end halvdelen af danskerne ønsker kunstig intelligens forbudt i gymnasiernes undervisning
Politik
Spin og smartness i Politiken
Hvem spinner og hvem er smarte i Christian Jensens klumme
Andet
Elastikforældre kysser farvel igen igen
Om voksne, der trækker en beslutning tilbage, så snart barnet protesterer.
Sundhed
Piller eller ej
Er ADHD en reel lidelse, eller bruger vi diagnosen til at få urolige drenge til at passe ind i skolen?
Retsvæsen
Én anklagers tørklæde udløser forbud
Anklagere ikke må vise religiøst eller politisk tilhørsforhold under retsmøder
Erhverv
Danmarks nye jordkonge bor i München
Tusindvis af hektar dansk landbrugsjord er blevet købt af et selskab med forbindelse til den tyske forsikringsgigant Munich Re
Politik
Køer kan slippe for Bovaer
Landmænd får nu lettere ved at undtage køer fra det omstridte klimafoder Bovaer.
Økonomi
De unge skal betale regningen
Nu rammer SU-besparelsen. Fra januar 2027 mister mange studerende op til 12 måneders SU.
Retsvæsen
Akutpakke efter årelangt myndigheds svigt
Regeringen vil øge antallet af kontroller i grisestaldene med 50 procent.
Retsvæsen
Midlertidigt asyl er en illusion
Syriske flygtninge skulle rejse hjem, når forholdene tillod det. Det lovede både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen danskerne.
Erhverv
Dansk frugt og grønt er ved at forsvinde
Danmark er et landbrugsland, men kun 0,6 procent af vores dyrkede areal bruges til frugt og grøntsager.
EU’s landbrugsstøtte blev skabt for at sikre fødevarer, stabile priser og en rimelig indkomst til landmændene.
Politik
Er Morten Messerschmidt Danmarks Trump?
Morten Messerschmidt bruger også stærk persondyrkelse, direkte kommunikation og angreb på eliten
Skoler
Øget mobning i skolen
PISA-alarm: Efter flere års fremgang oplever mange danske elever nu igen mobning.
Sundhed
Kongens penis kan have ændret historien
Et nyfundet dokument krevet af kongens livlæge indeholder en detaljeret beskrivelse af Frederik VII’s kønsorgan
Politik
Pressen er udelukket ved DF landsmøde
Når medlemmerne diskuterer frit, skal journalisterne blive udenfor
Miljø
Sårbare danske rev får beskyttelse
Efter flere års forhandlinger bliver fem værdifulde rev i Nordsøen og Skagerrak beskyttet mod fiskeri med tunge, bundslæbende redskaber.
Erhverv
Dyrevelfærd handler også om kaniner
Millioner af dyr lever under forhold, som fortjener offentlighedens og politikernes opmærksomhed.
Sundhed
Gennembrud i kampen mod Alzheimers
Forskere ser de første tegn på, at Alzheimers sygdom kan bremses.
Sundhed
Sikke nogle bisser
Regeringen vil begynde indfasningen af gratis tandpleje i 2027. Førtidspensionister og en række særligt udsatte borgere står først i køen
Politik
Hårdt opgør med »mentale« parallelsamfund
Minister varsler kamp mod ekstrem islamisme, æresrelateret vold og negativ social kontrol.
Andet
Næsten hver anden oplever diskrimination
Minister mener, at der er behov for selvransagelse i minoritetsmiljøerne
info
Din mening må gerne fylde på NytDebat
Bliv kommentator eller debattør på NytDebat.dk, hvor almindelige mennesker kan diskutere aktuelle og principielle emner
Økonomi
Tusindvis kan løbe tør for pension – før livet løber ud
En del pensionister kan opleve et markant fald i indkomsten sent i livet, fordi deres ratepension udløber, mens de selv lever videre.
Politik
Trump fik sikkerheden – Grønland beholdt Grønland
Kongerigets suverænitet og grønlændernes ret til selv at bestemme deres fremtid er bevaret.
Politik
Mads Strange fylder i medie landskabet
Han siger meget. Men holder alle påstandene?
Retsvæsen
Politiet åbner igen for børneattester
En fejl i Kriminalregistret har betydet, at oplysninger er blevet slettet for tidligt.
Politik
AI er begyndt at ændre det danske arbejdsmarked
De unge mærker det først. Kunstig intelligens er ikke længere kun en fremtidig trussel eller mulighed på arbejdsmarkedet.
Politik
Rusland skruer op for provokationerne – hvor længe kan vi bevare roen?
En russisk fregat har affyret to flares mod en dansk militærhelikopter ud for Gedser.
Erhverv
Cheminova lukker – miljøskandale eller vestjysk industrieventyr?
Efter mere end 70 år på Harboøre Tange lukker produktionen på det tidligere Cheminova.
Sundhed
Kvinder bør måske tage kalk 20 år tidligere
De kvinder. der dagligt efter overgangsalderen fik calcium, bevarede deres knoglemineraltæthed
Retsvæsen
Regeringen vil åbne for hemmelige retssager
Hvor meget må offentligheden få at vide, når en retssag handler om statens hemmeligheder?
Erhverv
Dårlig vinhøst i Frankrig – Danmark har et kanonår
Mens de franske vinbønder ser ud til at gå mod den mindste høst i årtier, er situationen næsten den modsatte i Danmark.
Politik
Foie gras under beskydning: »Produktionen er brutal«
Ænder og gæs bliver tvangsfodret, så deres lever vokser voldsomt inden slagtning.
Skoler
Danske skoleelever klarer sig historisk dårligt
Undervisningsminister Magnus Heunicke kalder situationen en alvorlig læringskrise
Erhverv
Jobfesten i Danmark bliver endnu vildere
Det danske arbejdsmarked bliver ved med at overraske med titusindvis af ledige stillinger
Politik
Politiet fjerner demonstranter med magt
En politisk styrkeprøve mellem højrenationale og venstreorienterede demonstranter har lørdag udviklet sig dramatisk i København
Skoler
Børn trænes til krig på russisk skole i København
Eleverne lærer ikke alene russisk sprog og historie – de møder også undervisning i patriotisme, våben og militær beredskab
Retsvæsen
Flere børn under 15 anklages for grov vold
Borgmestre slår alarm. Antallet af voldssager med børn mellem 10 og 14 år som mistænkte er steget voldsomt på ti år.
Sundhed
Vi danskere elsker kød
Danskerne spiser dobbelt så meget kød som anbefalet – men vil vi virkelig skære ned?
Politik
Søren Gade trodser Venstre – møder personligt op for at stemme nej
Det er ikke hver dag, Folketingets formand forlader den neutrale formandsrolle for at afgive sin egen stemme
Erhverv
Den største gave siden elektriciteten
Kunstig intelligens bliver ofte beskrevet som en trussel mod arbejdspladser, privatliv og måske på længere sigt menneskets kontrol over teknologien.
Politik
Kræver åbenhed om Danmarks krig i Afghanistan
50.000 kræver at politikerne ikke kan fjerne deres navne fra sikkerhedsgodkendte citater i udredningen af Danmarks 20 år lange indsats i Afghanistan.
Politik
Morten og Lidegaard mødes i retten
Morten Messerschmidt har sagsøgt De Radikales leder Martin Lidegaard for ærekrænkelse. Hvor langt må politikere gå, når debatten bliver personlig og beskyldningerne alvorlige.
Religion
Da præsten smed blusen
Man kan møde sin præst mange steder: i kirken, til konfirmation, ved et bryllup eller måske foran køledisken i supermarkedet. Men hvad nu, hvis man møder hende topløs på stranden?
Retsvæsen
Kræver opgør med parkerings selskaber
Mere end 50.000 danskere har støttet et borgerforslag, der kræver skrappere regler og bedre beskyttelse af bilisterne.
Skoler
Puttefester under pres efter vold
Efter alvorlige episoder ved årets puttefester ønsker Danske Gymnasier et opgør med de store fester. Gymnasieelevernes forperson forsvarer derimod deres sociale betydning.
Vises fra 5-10-2026 til 30-9-2027 Prisen på benzin blev ens under corona'en
Danmark - Forbrug
Det er den stadig, og priskrigen kom aldrig tilbage
Redaktionen Sven Holt Nielsen redaktion@holt2.dk SMS til 217654204
Før corona kunne benzinprisen variere betydeligt fra by til by. Lokale priskrige og små selskabers billige indkøb kunne give bilisterne mærkbare besparelser. Under nedlukningen forsvandt konkurrencen næsten fra den ene dag til den anden. Den er aldrig for alvor vendt tilbage.
Corona ændrede markedet Da Danmark lukkede ned i marts 2020, faldt trafikken og salget af benzin og diesel brat. Der var færre kunder på vejene, og tankstationerne havde mindre interesse i at starte lokale priskrige for at lokke bilister væk fra konkurrenten. Kort efter begyndte priserne at blive næsten ens på tværs af selskaber, stationer og landsdele. Prisændringerne kom også i stigende grad samtidig. Det mønster fortsatte, selv efter at trafikken og brændstofforbruget vendte tilbage.
Før corona var prisen lokal Tidligere kunne den enkelte tankstation eller kæde sænke prisen lokalt, hvis en konkurrent på den anden side af vejen satte sin pris ned. En lav pris kunne udløse et lokalt prisræs, hvor flere stationer fulgte med. Derfor kunne benzin være mærkbart billigere i én by end i nabobyen. Priskrigene kunne være dyre for selskaberne, men gode for bilisterne. De pressede avancerne ned og gjorde det værd at holde øje med priserne. De lokale prisræs er nu blevet langt sjældnere.
Myndighederne bekræfter udviklingen Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderede i september 2025, at konkurrencen om detailsalget af benzin og diesel var blevet svækket i forhold til tiden før corona. Styrelsen pegede netop på de ens priser, de samtidige prisændringer og den næsten forsvundne lokale konkurrence. Konklusionen var også, at den svækkede konkurrence efter alt at dømme har gjort det dyrere at tanke. Det er altså ikke kun en fornemmelse hos bilisterne. Konkurrencemyndighederne kan se den samme udvikling.
Den forventede konkurrence vendte ikke tilbage Allerede i 2022 undersøgte Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen markedet. Dengang mente styrelsen, at coronanedlukningen og den kraftigt faldende efterspørgsel kunne forklare, hvorfor selskaberne konkurrerede mindre. Forventningen var, at de lokale priskrige ville vende tilbage, når trafikken og efterspørgslen steg igen. Det skete ikke. I 2025 måtte styrelsen konstatere, at markedet fortsat fungerede anderledes end før corona. Den midlertidige undtagelsestilstand var blevet den nye normal.
En fredelig balance for selskaberne Forklaringen kan være, at selskaberne under corona opdagede, at de kunne undgå kostbare priskrige. Når alle lægger sig tæt på den samme pris, risikerer ingen at miste store avancer ved at være den første, der sænker prisen. Benzin og diesel er samtidig meget ens produkter. Bilisten kan sjældent mærke forskel på almindelig benzin fra de forskellige kæder. Selskaberne kan desuden følge konkurrenternes priser næsten øjeblikkeligt. Hvis én kæde ændrer prisen, kan de øvrige hurtigt gøre det samme. Det kræver ikke nødvendigvis en hemmelig aftale. Det kan være tilstrækkeligt, at alle overvåger hinanden og reagerer på den samme måde.
Hvad blev der af de små selskaber? Tidligere kunne mindre selskaber købe brændstof fordelagtigt på spotmarkedet og bruge den lave indkøbspris til at udfordre de store kæder. Spotmarkedet findes stadig. En mindre aktør kan fortsat være heldig eller dygtig og købe et parti brændstof på et fordelagtigt tidspunkt. Men en billig indkøbspris fører ikke nødvendigvis til en billigere pris ved standeren. Når markedsprisen allerede er accepteret af kunderne, kan den lille aktør vælge at beholde en større del af indkøbsfordelen som avance i stedet for at starte en priskrig. Samtidig er de mindre kæder afhængige af transport, lagre, finansiering og stabile leverancer. Store prisudsving kan både give gevinst og tab.
De små køber ofte hos de store Det danske brændstofmarked er mindre uafhængigt, end de mange forskellige skilte langs vejene får det til at se ud. Engrosmarkedet domineres af DCC, Circle K, Q8, Uno-X og OK. Flere af disse selskaber driver både deres egne tankstationer og sælger brændstof videre til mindre detailkæder. Go’on, OIL! og andre mindre selskaber kan derfor konkurrere med de store ved standeren, samtidig med at de køber deres brændstof hos en af dem. Det begrænser de små aktørers mulighed for at skabe en helt selvstændig priskonkurrence.
Få selskaber står bag mange skilte Danmark havde i begyndelsen af 2024 omkring 2.100 tankstationer. OK havde omkring 678 stationer, mens Circle K og Ingo tilsammen havde 431. Uno-X, YX og Bonus havde 280, og Q8, F24 og IDS havde 247. Shell havde omkring 191 stationer, Go’on 184, OIL! 69 og HK Benzin 24. Flere navne tilhører altså den samme koncern. Det betyder, at der er færre reelle konkurrenter, end antallet af forskellige skilte umiddelbart antyder. De fire største grupper stod tilsammen bag omtrent tre fjerdedele af landets stationer.
Er der tale om et kartel? Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ikke fundet bevis for, at selskaberne har indgået ulovlige aftaler om priserne. Styrelsen har foretaget omfattende undersøgelser og blandt andet gennemført uanmeldte kontrolbesøg hos brændstofselskaber. Der blev ikke fundet dokumentation for en aftale eller anden ulovlig koordinering. At selskaberne har næsten samme pris, er derfor ikke i sig selv bevis for et kartel. Det er ulovligt, hvis konkurrerende selskaber aftaler priser eller deler markedet mellem sig. Men det er som udgangspunkt lovligt, at et selskab holder øje med konkurrenterne og selv vælger at følge deres priser.
Næsten samme resultat uden en aftale Det er konkurrencelovens vanskelige område. Et marked kan fungere næsten som et kartel, uden at virksomhederne har indgået en dokumenterbar aftale. Hvis alle selskaber ved, at konkurrenterne straks følger en prisændring, bliver det mindre attraktivt at sætte prisen ned. Ingen vinder ret mange nye kunder, og alle tjener mindre. Selskaberne kan derfor ende i en stiltiende forståelse af, at det er bedre at følge hinanden end at konkurrere hårdt. Det kan være dårligt for kunderne, men er vanskeligt at straffe, hvis myndighederne ikke kan bevise kontakt eller aftaler mellem selskaberne.
Bilisterne er blevet mindre prisfølsomme Konkurrencen påvirkes også af bilisternes adfærd. Mange tanker først, når bilen mangler brændstof. De vælger en station på den daglige rute og kører sjældent langt for at spare nogle få øre pr. liter. Kundekort, medlemsrabatter, bonusordninger og erhvervsaftaler gør desuden markedet mindre gennemskueligt. Prisen på det store skilt er ikke altid den pris, den enkelte kunde ender med at betale. Når færre kunder skifter station på grund af prisen, bliver gevinsten ved at sætte prisen ned mindre for selskaberne.
77 procent stod med samme pris En privat indsamling af kædernes offentliggjorte priser viste den 5. oktober 2026, at 77 procent af omkring 2.000 danske stationer stod med nøjagtig samme pris på benzin 95. Det skal tages med det forbehold, at mange af tallene er kædernes offentliggjorte priser. Lokale tilbud, kundekort og medlemsrabatter kan betyde, at den faktiske pumpepris er lidt anderledes. Tallene understøtter alligevel det tydelige billede: Der er blevet langt mindre geografisk variation, og priserne følger i høj grad hinanden.
Afgifterne forklarer ikke de ens priser En stor del af benzinprisen består af faste afgifter og moms. Derfor påvirker verdensmarkedsprisen på olie kun en del af den samlede pris ved standeren. Afgifterne kan forklare, hvorfor benzin generelt er dyrt i Danmark. De kan ikke i sig selv forklare, hvorfor lokale prisforskelle og priskrige næsten forsvandt efter marts 2020. Afgifterne fandtes også før corona, hvor priserne varierede mere. Det afgørende nye er derfor selskabernes måde at fastsætte og ændre priserne på.
Myndighederne greb sent ind I 2022 mente Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at den normale konkurrence sandsynligvis ville vende tilbage, når efterspørgslen steg. Tre år senere måtte styrelsen erkende, at det ikke var sket. Regeringen besluttede derfor at kræve, at selskaberne offentliggør de aktuelle pumpepriser digitalt for hver enkelt station. Det skal gøre det lettere for bilister, hjemmesider og apps at sammenligne priserne. Samtidig skal selskaberne forhindres i på forhånd at offentliggøre vejledende prisændringer, som konkurrenterne kan bruge som signal om, hvor prisen er på vej hen.
Prisgennemsigtighed kan virke begge veje Det lyder umiddelbart som en fordel, at alle priser bliver offentliggjort i realtid. Bilisterne får lettere ved at finde den billigste station, og en kæde med lavere priser kan tiltrække flere kunder. Men selskaberne kan også bruge oplysningerne. Jo hurtigere de kan se konkurrenternes priser, desto hurtigere kan de kopiere en prisnedsættelse. Større gennemsigtighed skaber derfor ikke automatisk konkurrence. Den kan også gøre det lettere for virksomhederne at følge hinanden. Effekten afhænger af, om bilisterne reelt bruger prisoplysningerne og flytter deres køb til de billigste stationer.
Coronaen kan have skabt en varig forandring Coronakrisen begyndte som en midlertidig undtagelse. Men på brændstofmarkedet ser den ud til at have ændret virksomhedernes adfærd varigt. Selskaberne lærte, at de kunne undgå lokale priskrige. Bilisterne vænnede sig til, at priserne var ens. Og myndighederne ventede på, at konkurrencen skulle vende tilbage af sig selv. Det gjorde den ikke. Der er ikke fundet et ulovligt kartel. Men resultatet for bilisterne kan alligevel ligne det: næsten samme pris overalt og meget få muligheder for at gøre et virkelig godt køb.
Fakta📌 FAKTABOKS Markedet: Detailsalg af benzin og autodiesel i Danmark Antal tankstationer: Cirka 2.100 Ændringen begyndte: Efter nedlukningen i marts 2020 Før corona: Flere lokale prisræs og større geografiske prisforskelle Efter corona: Mere ens priser og samtidige prisændringer Myndighedernes vurdering: Konkurrencen er blevet svækket Betydning for bilisterne: Benzin og diesel er efter alt at dømme blevet dyrere Ulovligt kartel: Der er ikke fundet dokumentation for prisaftaler mellem selskaberne Største aktører: OK, Circle K/Ingo, Uno-X/YX/Bonus og Q8/F24 Mindre aktører: Go’on, OIL!, HK Benzin og enkelte lokale selskaber Engrosmarkedet: Domineres af få store leverandører Ens priser: 77 procent af de registrerede stationer stod den 5. oktober 2026 med samme offentliggjorte pris på benzin 95 Regeringens indgreb: Aktuelle pumpepriser skal offentliggøres digitalt Yderligere tiltag: Begrænsning af varslede vejledende priser, som kan fungere som signal til konkurrenterne
Debat💬 DEBAT – Er det acceptabelt, at benzinpriserne er næsten ens over hele landet, når der ikke kan bevises en ulovlig aftale? Burde konkurrencemyndighederne have grebet ind tidligere, da de allerede i 2022 kunne se, at de lokale priskrige var forsvundet? Og kan det virkelig være bilisternes eget ansvar at skabe konkurrence på et marked, hvor få store selskaber både leverer brændstoffet og kontrollerer størstedelen af tankstationerne?
Artikler og Kommentarer
NytDebat Redaktionen
Sven Holt Nielsen
2026-09-19 00:00:00
)
