Donald Trump taler, som om en omfattende amerikansk jagt på olie, gas og mineraler står lige for døren.
EU
Sabotør eller ukrainsk krigshelt?
Valeria skal ifølge tyske efterforskere have været blandt dykkerne, der placerede sprængstoffer på Nord Stream rørledningerne 80 meter under Østersøen
USA
Olieeventyr i »vores nye og smukke Grønland«
Donald Trump siger, at amerikansk efterforskning efter olie, gas og mineraler snart begynder i Grønland.
Globalt
Houthierne rammer Saudi-Arabien dér, hvor det gør mest ondt
Angrebene på Riyadhs internationale lufthavn er mere end militær gengældelse.
Rusland
Er Trump i virkeligheden Putins mand?
Der findes ingen offentligt tilgængelige beviser for, at Donald Trump er blevet hvervet som russisk agent eller modtager ordrer fra Vladimir Putin.
USA
Tager amerikanerne magten fra Trump?
Millioner af mennesker uden for USA håber, at midtvejsvalget den 3. november kan bremse Donald Trump.
USA
Trump vil købe russisk diesel
Donald Trump vil midlertidigt lempe de amerikanske sanktioner og sende store mængder russisk diesel ud på verdensmarkedet.
EU
Forgyldt Trump vækker opsigt i EU
En 2,6 meter høj skulptur af en nøgen Donald Trump har indtaget Europa-Parlamentet i Strasbourg.
Globalt
Har beskyldt Israel for folkedrab
Den sydafrikanske jurist Navi Pillay hædres med Nobels fredspris for et livslangt arbejde for international ret og menneskerettigheder.
EU
Spanien til valg med vækst, boligmangel og udsigt til et højresving
Spanien har udskrevet valg til den 29. november.
EU
I Frankrig koger gaderne
Frankrig er igen ramt af demonstrationer, blokader, sammenstød med politiet og brande.
USA
Overlevede sin egen henrettelse
Christa Pike begik som 18-årig et uhyrligt mord. 31 år senere forsøgte staten Tennessee at henrette hende.
EU
Mercedes truer med fabrikslukninger
Mercedes-Benz mener ikke længere, at produktionen i Tyskland er konkurrencedygtig nok.
Rusland
Den russiske bjørn truer Danmark
FE advarer: Sabotage, cyberangreb og mulige aktioner mod danske forsvarsvirksomheder
USA
Grønland forbliver nordisk, USA tager sig af forsvaret
Donald Trump fik ikke sit oprindelige ønske om at gøre Grønland amerikansk opfyldt
USA
Ingen trusler - alligevel nye baser på Grønland
Donald Trump hævdede gentagne gange, at russiske og kinesiske skibe nærmest vrimlede omkring Grønland
USA
USA får permanent kontrol, men suveræniteten består
Der er stadig stor forskel på, hvordan den kommende Grønland-aftale bliver beskrevet fra Washington og fra København og Nuuk.
USA
Vaccineskepsis får mæslinger til at blusse op i USA
Robert F. Kennedy Jr.s mangeårige mistanke om en forbindelse mellem vacciner og autisme har bidraget til voksende vaccineskepsis.
Globalt
Warren Buffett træder tilbage efter seks årtier
Den 96-årige investor og erhvervs legende har forladt posten som bestyrelsesformand for Berkshire Hathaway.
USA
Dyster FN-chef: Verden i en tid med dyb usikkerhed
Krige, stormagts konflikter, klimakrise, voksende ulighed og en hastigt fremstormende kunstig intelligens
EU
Svensk valgthriller: Åkesson taber historisk
Men han nægter at gå. Det svenske valg har givet et regeringsskifte på papiret, men ikke nødvendigvis en regering.
EU
EU åbner døren for Canada
Samtidig følger Australien udviklingen tæt og ønsker selv et stærkere forhold til Europa.
USA
Trump lover amerikanerne 5.000 dollar hvis han vinder
Donald Trump kommer med et meget kontant løfte til amerikanerne før midtvejsvalget
USA
10 procents risiko for at AI udsletter os alle
AI-chef der arbejder med avanceret kunstig intelligens, kommer nu med en skræmmende vurdering
USA
Nødhjælps-organisationer siger nej til Trump
Amerikanske støttekroner har i årtier været med til at finansiere nødhjælp over hele verden. Men nu kan danske organisationer blive nødt til at klare sig uden.
EU
Smilende, folkelig og farlig - måske
Måske på vej mod et politisk jordskælv i Tyskland
Asien
En mur af vand, is og sten udslettede landsbyer i Nepal
Huse, broer, biler og hele bebyggelser blev revet med. Mange mennesker er fundet døde i Nepal, og flere hundrede mennesker er fortsat savnet på begge sider af grænsen til Tibet
Iran
Ny energikrise kan ramme danske forbrugere
Hormuzstrædet ligger tusindvis af kilometer fra Danmark, men problemer i det smalle farvand kan ende direkte på danskernes regninger.
EU
Frederiksen kritiseres af partifæller
I striden om Grønland, stillede europæiske allierede sig bag Mette Frederiksen. Nu bliver hun kritiseret af egne europæiske socialdemokratiske partifæller.
USA
Karoline Leavitt forlader Det Hvide Hus
Trumps markante talsperson siger stop. En af Donald Trumps mest synlige og loyale medarbejdere forlader Det Hvide Hus.
Vises fra 20-8-2026 til 3-9-2027 Moskva skal selv mærke krigen
Internationalt - Ukraine
På en våbenmesse i Herning viser ukrainske producenter, hvordan krigen har ændret moderne våbenteknologi.
Redaktionen Sven Holt Nielsen redaktion@holt2.dk SMS til 217654204
Et af de vigtigste mål er ikke nødvendigvis at ramme soldater ved fronten, men at kunne slå langt ind i Rusland mod den infrastruktur, der holder krigsmaskinen i gang. Efter mere end fire års fuldskala krig har Ukraine opbygget en våbenindustri, hvor især langtrækkende droner og missiler spiller en stadig større rolle. Tanken er enkel: Hvis Rusland kan angribe ukrainske byer og energianlæg langt fra fronten, skal Ukraine også kunne ramme de anlæg inde i Rusland, der understøtter krigen.
Det er den tankegang, der nu også præsenteres på våbenmesse i Herning. Berlingske beskriver, hvordan ukrainerne har spurgt sig selv, hvordan de kunne få Moskva til selv at mærke konsekvenserne af krigen.
Olien er et oplagt mål Et af Ukraines vigtigste mål har været russiske olieraffinaderier, brændstofdepoter og anden energiinfrastruktur. Det skyldes, at olie både er nødvendig for den russiske hær og en afgørende indtægtskilde for den russiske stat. Ukraine har i 2026 intensiveret angrebene mod russiske energi- og logistikanlæg. Angrebene er nået stadig længere ind i Rusland og har blandt andet ramt Moskva-regionen. Dermed er strategien ikke kun at ødelægge et bestemt militært mål. Den skal også gøre krigen dyrere og vanskeligere for Rusland.
Droner har ændret krigen Noget af det bemærkelsesværdige ved udviklingen er prisen. Hvor traditionelle langtrækkende missiler kan være ekstremt kostbare, kan droner fremstilles langt billigere og i større antal. Det betyder, at et land som Ukraine kan forsøge at overbelaste det russiske luftforsvar ved at sende mange droner samtidig. Nogle bliver skudt ned, men hvis blot en del når frem, kan de forårsage betydelige skader. I maj og juni steg antallet af ukrainske droneangreb mod Moskva og området omkring hovedstaden markant. ACLED registrerede næsten 40 angrebshændelser mellem 1. maj og 19. juni mod omkring fire om måneden i gennemsnit i 2025.
Krigen flytter længere væk fra fronten Udviklingen ændrer også forestillingen om, hvor fronten egentlig befinder sig. En fabrik, et raffinaderi eller et militært lager flere hundrede eller tusinde kilometer fra kampene kan være lige så vigtigt for krigsførelsen som en kampvogn ved fronten. Danmark har selv taget ved lære af Ukraine. Regeringen besluttede i 2025 at undersøge anskaffelsen af langtrækkende præcisionsvåben. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen pegede direkte på erfaringerne fra Ukraine og behovet for både at kunne forsvare sig og ramme trusler på stor afstand.
Men hvor går grænsen? Langtrækkende angreb rejser samtidig vanskelige spørgsmål. Jo længere krigen flyttes ind på modstanderens territorium, desto større bliver risikoen for civile tab, fejlslagne angreb og yderligere eskalation. Ukraine argumenterer for, at det har ret til at ramme militære mål og infrastruktur, som Rusland bruger til sin krigsførelse. Rusland betragter omvendt angreb langt inde på russisk territorium som en alvorlig optrapning. For Ukraine er regnestykket dog klart: Rusland skal ikke kunne føre krig i Ukraine, mens store dele af det russiske samfund og den russiske krigsøkonomi befinder sig sikkert langt fra fronten. Det er derfor måske netop disse våben – og ikke nødvendigvis de største og dyreste – der kan gøre mest ondt på Putins mulighed for at fortsætte krigen.
0
Kommentarer til ovenstående indlæg:
Deltag i debatten
Opret dig gratis på et øjeblik – eller log ind, hvis du allerede er bruger.
Fakta📌 FAKTABOKS Strategien: Ukraine forsøger i stigende grad at ramme mål langt inde i Rusland. Målene: Blandt andet olieraffinaderier, brændstofdepoter, militære anlæg og logistisk infrastruktur. Formålet: At svække Ruslands mulighed for at finansiere og føre krigen. Dronerne: Langtrækkende droner kan være langt billigere at fremstille end traditionelle krydsermissiler. Moskva: Ukrainske droneangreb mod den russiske hovedstad og regionen omkring den er steget markant i 2026. Olie: Angreb på raffinaderier kan både påvirke militære brændstofforsyninger og den russiske økonomi. Danmark: Danmark undersøger selv mulighederne for at anskaffe langtrækkende præcisionsvåben. Dilemmaet: Langtrækkende angreb kan svække Rusland, men indebærer også risiko for civile tab og yderligere eskalation.
Debat💬 DEBAT – skal Ukraine have våben til at ramme langt ind i Rusland? Rusland har i årevis angrebet ukrainske byer, energiforsyning og infrastruktur langt fra fronten. Ukraine ønsker at kunne gøre det samme mod de dele af Rusland, der understøtter krigen.
Er det nødvendigt, at Ukraine kan ramme mål helt inde omkring Moskva for at skabe balance i krigen – eller øger langtrækkende våben risikoen for en farligere optrapning mellem Rusland og Vesten?
Artikler og Kommentarer
NytDebat Redaktionen
Sven Holt Nielsen
2026-09-19 00:00:00
)
