FE advarer: Sabotage, cyberangreb og mulige aktioner mod danske forsvarsvirksomheder
EU
Grønland takker nej til råstofeventyr
Donald Trump taler, som om en omfattende amerikansk jagt på olie, gas og mineraler står lige for døren.
EU
Sabotør eller ukrainsk krigshelt?
Valeria skal ifølge tyske efterforskere have været blandt dykkerne, der placerede sprængstoffer på Nord Stream rørledningerne 80 meter under Østersøen
USA
Olieeventyr i »vores nye og smukke Grønland«
Donald Trump siger, at amerikansk efterforskning efter olie, gas og mineraler snart begynder i Grønland.
Globalt
Houthierne rammer Saudi-Arabien dér, hvor det gør mest ondt
Angrebene på Riyadhs internationale lufthavn er mere end militær gengældelse.
USA
Tager amerikanerne magten fra Trump?
Millioner af mennesker uden for USA håber, at midtvejsvalget den 3. november kan bremse Donald Trump.
USA
Trump vil købe russisk diesel
Donald Trump vil midlertidigt lempe de amerikanske sanktioner og sende store mængder russisk diesel ud på verdensmarkedet.
EU
Forgyldt Trump vækker opsigt i EU
En 2,6 meter høj skulptur af en nøgen Donald Trump har indtaget Europa-Parlamentet i Strasbourg.
Globalt
Har beskyldt Israel for folkedrab
Den sydafrikanske jurist Navi Pillay hædres med Nobels fredspris for et livslangt arbejde for international ret og menneskerettigheder.
EU
Spanien til valg med vækst, boligmangel og udsigt til et højresving
Spanien har udskrevet valg til den 29. november.
EU
I Frankrig koger gaderne
Frankrig er igen ramt af demonstrationer, blokader, sammenstød med politiet og brande.
USA
Overlevede sin egen henrettelse
Christa Pike begik som 18-årig et uhyrligt mord. 31 år senere forsøgte staten Tennessee at henrette hende.
EU
Mercedes truer med fabrikslukninger
Mercedes-Benz mener ikke længere, at produktionen i Tyskland er konkurrencedygtig nok.
USA
Grønland forbliver nordisk, USA tager sig af forsvaret
Donald Trump fik ikke sit oprindelige ønske om at gøre Grønland amerikansk opfyldt
USA
Ingen trusler - alligevel nye baser på Grønland
Donald Trump hævdede gentagne gange, at russiske og kinesiske skibe nærmest vrimlede omkring Grønland
USA
USA får permanent kontrol, men suveræniteten består
Der er stadig stor forskel på, hvordan den kommende Grønland-aftale bliver beskrevet fra Washington og fra København og Nuuk.
USA
Vaccineskepsis får mæslinger til at blusse op i USA
Robert F. Kennedy Jr.s mangeårige mistanke om en forbindelse mellem vacciner og autisme har bidraget til voksende vaccineskepsis.
Globalt
Warren Buffett træder tilbage efter seks årtier
Den 96-årige investor og erhvervs legende har forladt posten som bestyrelsesformand for Berkshire Hathaway.
USA
Dyster FN-chef: Verden i en tid med dyb usikkerhed
Krige, stormagts konflikter, klimakrise, voksende ulighed og en hastigt fremstormende kunstig intelligens
EU
Svensk valgthriller: Åkesson taber historisk
Men han nægter at gå. Det svenske valg har givet et regeringsskifte på papiret, men ikke nødvendigvis en regering.
EU
EU åbner døren for Canada
Samtidig følger Australien udviklingen tæt og ønsker selv et stærkere forhold til Europa.
USA
Trump lover amerikanerne 5.000 dollar hvis han vinder
Donald Trump kommer med et meget kontant løfte til amerikanerne før midtvejsvalget
USA
10 procents risiko for at AI udsletter os alle
AI-chef der arbejder med avanceret kunstig intelligens, kommer nu med en skræmmende vurdering
USA
Nødhjælps-organisationer siger nej til Trump
Amerikanske støttekroner har i årtier været med til at finansiere nødhjælp over hele verden. Men nu kan danske organisationer blive nødt til at klare sig uden.
EU
Smilende, folkelig og farlig - måske
Måske på vej mod et politisk jordskælv i Tyskland
Asien
En mur af vand, is og sten udslettede landsbyer i Nepal
Huse, broer, biler og hele bebyggelser blev revet med. Mange mennesker er fundet døde i Nepal, og flere hundrede mennesker er fortsat savnet på begge sider af grænsen til Tibet
Ukraine
Moskva skal selv mærke krigen
På en våbenmesse i Herning viser ukrainske producenter, hvordan krigen har ændret moderne våbenteknologi.
Iran
Ny energikrise kan ramme danske forbrugere
Hormuzstrædet ligger tusindvis af kilometer fra Danmark, men problemer i det smalle farvand kan ende direkte på danskernes regninger.
EU
Frederiksen kritiseres af partifæller
I striden om Grønland, stillede europæiske allierede sig bag Mette Frederiksen. Nu bliver hun kritiseret af egne europæiske socialdemokratiske partifæller.
USA
Karoline Leavitt forlader Det Hvide Hus
Trumps markante talsperson siger stop. En af Donald Trumps mest synlige og loyale medarbejdere forlader Det Hvide Hus.
Vises fra 11-10-2026 til 6-10-2027 Er Trump i virkeligheden Putins mand?
Internationalt - Rusland
Der findes ingen offentligt tilgængelige beviser for, at Donald Trump er blevet hvervet som russisk agent eller modtager ordrer fra Vladimir Putin.
Redaktionen Sven Holt Nielsen redaktion@holt2.dk SMS til 217654204
Alligevel er mistanken ikke grebet ud af den blå luft. Rusland forsøgte at hjælpe Trump ved valget i 2016, flere personer omkring hans valgkamp havde opsigtsvækkende russiske forbindelser, og Trump har siden truffet en række beslutninger, som har været særdeles fordelagtige for Kreml. Senest har han åbnet for køb af russisk diesel og annonceret en foreløbig og meget uklar våbenhvile omkring energianlæg. Det giver Rusland nye indtægter og lægger samtidig pres på Ukraine. Spørgsmålet er derfor ikke kun, om Trump arbejder for Putin. Det er også, hvorfor Putin så ofte får noget ud af Trumps politik.
En agent er noget ganske bestemt En russisk agent er normalt en person, der bevidst er blevet hvervet, modtager opgaver og arbejder skjult for russiske interesser. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at Trump har indgået en sådan forbindelse med Rusland. Ingen amerikansk undersøgelse har bevist, at han modtager instrukser fra Kreml, og der er ikke fundet en hemmelig aftale mellem Trump og Putin. Derfor bliver det for vidtgående at fastslå, at USA’s præsident er russisk agent. Men efterretningstjenester bruger også ordet »aktiv« om en person, som en fremmed magt kan påvirke eller udnytte. Det kan være gennem penge, smiger, kompromitterende oplysninger, fælles interesser eller personens egen politiske overbevisning. En person kan gavne Rusland uden nødvendigvis at være hvervet af Rusland.
Rusland blandede sig i valget Det er veldokumenteret, at Rusland blandede sig i det amerikanske præsidentvalg i 2016. Russiske aktører hackede Det Demokratiske Parti, offentliggjorde stjålne oplysninger og gennemførte omfattende påvirkningskampagner på sociale medier. Formålet var at skade Hillary Clinton, svække tilliden til det amerikanske demokrati og forbedre Trumps muligheder. Det betyder ikke, at Rusland skabte hele Trumps valgsejr. Millioner af amerikanere stemte på ham af helt andre grunde. Men Rusland ønskede Trump frem for Clinton og forsøgte aktivt at hjælpe ham.
De mistænkelige forbindelser Flere personer omkring Trumps valgkamp havde kontakter til russiske repræsentanter og personer med forbindelse til russisk efterretningstjeneste. Trumps kampagnechef Paul Manafort delte interne oplysninger fra valgkampen med Konstantin Kilimnik, som det amerikanske senats efterretningsudvalg har forbundet med russisk efterretningstjeneste. Donald Trump Jr., Jared Kushner og Manafort deltog desuden i mødet i Trump Tower, efter at de var blevet tilbudt belastende oplysninger om Hillary Clinton som en del af den russiske regerings støtte til Trump. Samtidig forhandlede Trumps virksomhed om et muligt Trump Tower i Moskva. Forhandlingerne fortsatte længere ind i valgkampen, end offentligheden først fik at vide. Trumps advokat Michael Cohen blev senere dømt for at have løjet over for Kongressen om forløbet. Det var ikke bevis for en samlet sammensværgelse. Men det var alvorlige forbindelser, som kampagnen gentagne gange forsøgte at nedtone.
Hvad Mueller faktisk fandt Robert Muellers omfattende undersøgelse fastslog, at Rusland blandede sig i valget på en systematisk måde. Undersøgelsen fandt talrige kontakter mellem personer omkring Trump og russiske aktører. Den fandt imidlertid ikke tilstrækkelige beviser til at fastslå, at Trump-kampagnen havde indgået en strafbar sammensværgelse med den russiske regering. Det er ofte blevet gengivet som en fuldstændig frifindelse. Så enkelt var resultatet ikke. Mueller undersøgte også, om Trump forsøgte at hindre efterforskningen. Rapporten undlod at anklage præsidenten, men understregede samtidig, at undersøgelsen heller ikke kunne rense ham fuldstændigt for mistanken. FBI havde et sagligt grundlag for at indlede undersøgelsen. Senere kontrol fandt dog også alvorlige fejl i ansøgningerne om overvågning af Trump-rådgiveren Carter Page. Begge dele hører med til historien.
Helsinki blev et vendepunkt Mistanken voksede yderligere på topmødet i Helsinki i 2018. Her stod Trump ved siden af Putin og blev spurgt om Ruslands indblanding i det amerikanske valg. I stedet for klart at støtte de amerikanske efterretningstjenesters vurdering fremhævede Trump Putins benægtelse. En amerikansk præsident så dermed ud til offentligt at fæste større lid til Ruslands leder end til sit eget efterretningsapparat. Trump forsøgte senere at korrigere sine ord, men indtrykket var skabt. Siden har han gentagne gange rost Putin, kritiseret NATO, angrebet traditionelle amerikanske allierede og lagt et langt hårdere offentligt pres på Ukraine end på Rusland.
Per Stig Møllers advarsel Tidligere udenrigsminister Per Stig Møller har ikke fremlagt beviser for, at Trump er russisk agent. Han har derimod sagt, at Trumps optræden er »Putins våde drøm«, og at Europa ikke længere uden videre kan regne med USA. Det er en politisk og sikkerhedsmæssig vurdering: Når Trump skaber tvivl om NATO, splitter Vesten og reducerer støtten til Ukraine, opnår Putin nogle af sine vigtigste mål – uden nødvendigvis selv at skulle gøre noget. Det er noget andet end at påstå, at Trump er styret direkte fra Moskva.
Historien er ikke helt entydig Der findes også beslutninger fra Trumps første præsidentperiode, som ikke passer ind i forestillingen om en lydig russisk agent. Hans regering indførte sanktioner mod Rusland, udviste russiske diplomater og leverede panserværnsvåben til Ukraine. USA modsatte sig den russiske gasledning Nord Stream 2 og styrkede på flere områder NATO’s militære tilstedeværelse. Nogle af beslutningerne blev truffet af Kongressen eller embedsværket, og Trump var ikke altid selv begejstret. Men de viser alligevel, at amerikansk politik under Trump ikke konsekvent fulgte Ruslands ønsker. Agentteorien bliver derfor for enkel. Virkeligheden kan være mere rodet – og måske også mere bekymrende.
Dieselaftalen hjælper Rusland Den seneste aftale om russisk diesel har igen sat gang i mistanken. Trump har midlertidigt lempet amerikanske sanktioner, så russisk diesel kan sælges og leveres til det internationale marked. I første omgang er der tale om hundredtusinder af ton, og yderligere leverancer er stillet i udsigt. Trump kan forklare beslutningen med høje energipriser. Dyr diesel rammer transport, landbrug og varepriser, og med et amerikansk midtvejsvalg i nær fremtid har præsidenten en klar indenrigspolitisk interesse i at få priserne ned. Men aftalen åbner samtidig en ny indtægtskilde for Rusland. Det er penge, som kan bidrage til den russiske økonomi og dermed indirekte til krigen mod Ukraine. Effekten på de amerikanske priser kan blive forholdsvis begrænset, fordi russisk diesel kun udgør en mindre del af verdens samlede marked. Til gengæld er den politiske og symbolske gevinst for Putin betydelig.
En våbenhvile uden klare betingelser Trump har samtidig meddelt, at Rusland og Ukraine skulle have accepteret en øjeblikkelig »energivåbenhvile«. Men meddelelsen kom uden en offentlig aftaletekst, uden en beskrevet kontrolordning og i første omgang uden en klar russisk bekræftelse. Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj har sagt, at Ukraine kan indstille angrebene på russiske raffinaderier, hvis Rusland tilsvarende stopper sine angreb på Ukraines energiforsyning. Det er en afgørende betingelse. Rusland har gennem krigen ødelagt ukrainske kraftværker, elnet og varmeforsyning. Ukraines droneangreb på russiske raffinaderier har været et af landets få effektive midler til at ramme den russiske krigsøkonomi. Hvis Ukraine stopper, mens Rusland fortsætter eller blot flytter sine angreb, bliver aftalen en russisk gevinst. Hvis begge parter reelt stopper, kan den beskytte civile og måske blive begyndelsen på en bredere aftale. Foreløbig er der mere tale om en meddelelse fra Trump end om en dokumenteret og kontrollerbar våbenhvile.
Hvorfor gør Trump det? Der findes flere mulige forklaringer, som ikke kræver en hemmelig agentkontrakt. Trump ser international politik som handler mellem stærke ledere. Han bryder sig ikke om langvarige alliancer og betragter ofte støtte til andre lande som en udgift, USA bør slippe for. Han er meget modtagelig for personlig anerkendelse og har gennem årene udvist respekt for autoritære ledere. Putin forstår at behandle ham som en betydningsfuld og magtfuld mand. Trump har også en personlig konflikt med Zelenskyj og forbinder Ukraine med den rigsretssag, som fulgte efter hans forsøg på at få landet til at undersøge Joe Biden. Endelig ønsker Trump hurtige og synlige resultater: lavere dieselpriser, en annonceret våbenhvile og et billede af sig selv som fredsskaber. Putin kan udnytte dette ved at tilbyde begrænsede indrømmelser mod at få økonomiske og strategiske fordele.
Putin behøver ikke eje Trump Det mest præcise svar er derfor, at vi ikke ved, at Trump arbejder for Putin. Vi kan derimod se, at Putin ofte får resultater, han ønsker, når Trump handler: splittelse mellem USA og Europa, tvivl om NATO, pres på Ukraine, svækkede sanktioner og en vestlig debat, hvor Rusland i stigende grad fremstilles som en forhandlingspartner frem for angriberen. Det kan skyldes manipulation, politisk beregning, ideologisk slægtskab, personlig forfængelighed eller en blanding af det hele. Den hemmelige agent er fortsat en udokumenteret konspirationsteori. Den amerikanske præsident, som igen og igen kan påvirkes til at handle til Ruslands fordel, er derimod et reelt sikkerhedspolitisk problem.
Fakta📌 FAKTABOKS Russisk indblanding: Amerikanske undersøgelser fastslog, at Rusland forsøgte at påvirke præsidentvalget i 2016 til fordel for Trump. Mueller-undersøgelsen: Fandt mange forbindelser, men ikke tilstrækkelige beviser for en strafbar sammensværgelse mellem Trump-kampagnen og den russiske regering. Senatets undersøgelse: Kaldte Paul Manaforts forbindelser til personer med tilknytning til russisk efterretningstjeneste en alvorlig kontraefterretningstrussel. Agent: En person, der bevidst arbejder efter instruktioner fra en fremmed magt. Det er ikke bevist i Trumps tilfælde. Russisk aktiv: En person, som Rusland kan udnytte eller påvirke, uden at personen nødvendigvis er formelt hvervet. Dieselaftalen: USA har midlertidigt åbnet for handel med russisk diesel trods sanktionerne. Energiaftalen: Trump har annonceret en våbenhvile omkring energianlæg, men betingelser, kontrol og russisk efterlevelse er endnu uklare.
Debat💬 DEBAT – Kan en præsident være en sikkerhedsrisiko uden at være agent? Er det afgørende, om Trump modtager direkte ordrer fra Putin – eller bør han bedømmes på de resultater, hans politik skaber? Er dieselaftalen en fornuftig indsats mod høje energipriser eller en økonomisk redningsplanke til Rusland? Bør Ukraine indstille angrebene på russiske raffinaderier, før Rusland dokumenterbart har stoppet angrebene på Ukraines energiforsyning? Hvor meget kan Europa fortsat bygge sin sikkerhed på et USA, hvis udenrigspolitik skifter så voldsomt med præsidenten?
Artikler og Kommentarer
NytDebat Redaktionen
Sven Holt Nielsen
2026-09-19 00:00:00
)
