Den sydafrikanske jurist Navi Pillay hædres med Nobels fredspris for et livslangt arbejde for international ret og menneskerettigheder.
Internationalt Globalt
Warren Buffett træder tilbage efter seks årtier
Den 96-årige investor og erhvervs legende har forladt posten som bestyrelsesformand for Berkshire Hathaway.
EU
Grønland takker nej til råstofeventyr
Donald Trump taler, som om en omfattende amerikansk jagt på olie, gas og mineraler står lige for døren.
EU
Sabotør eller ukrainsk krigshelt?
Valeria skal ifølge tyske efterforskere have været blandt dykkerne, der placerede sprængstoffer på Nord Stream rørledningerne 80 meter under Østersøen
USA
Olieeventyr i »vores nye og smukke Grønland«
Donald Trump siger, at amerikansk efterforskning efter olie, gas og mineraler snart begynder i Grønland.
USA
Tager amerikanerne magten fra Trump?
Millioner af mennesker uden for USA håber, at midtvejsvalget den 3. november kan bremse Donald Trump.
Rusland
Er Trump i virkeligheden Putins mand?
Der findes ingen offentligt tilgængelige beviser for, at Donald Trump er blevet hvervet som russisk agent eller modtager ordrer fra Vladimir Putin.
USA
Trump vil købe russisk diesel
Donald Trump vil midlertidigt lempe de amerikanske sanktioner og sende store mængder russisk diesel ud på verdensmarkedet.
EU
Forgyldt Trump vækker opsigt i EU
En 2,6 meter høj skulptur af en nøgen Donald Trump har indtaget Europa-Parlamentet i Strasbourg.
EU
Spanien til valg med vækst, boligmangel og udsigt til et højresving
Spanien har udskrevet valg til den 29. november.
EU
I Frankrig koger gaderne
Frankrig er igen ramt af demonstrationer, blokader, sammenstød med politiet og brande.
USA
Overlevede sin egen henrettelse
Christa Pike begik som 18-årig et uhyrligt mord. 31 år senere forsøgte staten Tennessee at henrette hende.
EU
Mercedes truer med fabrikslukninger
Mercedes-Benz mener ikke længere, at produktionen i Tyskland er konkurrencedygtig nok.
Rusland
Den russiske bjørn truer Danmark
FE advarer: Sabotage, cyberangreb og mulige aktioner mod danske forsvarsvirksomheder
USA
Grønland forbliver nordisk, USA tager sig af forsvaret
Donald Trump fik ikke sit oprindelige ønske om at gøre Grønland amerikansk opfyldt
USA
Ingen trusler - alligevel nye baser på Grønland
Donald Trump hævdede gentagne gange, at russiske og kinesiske skibe nærmest vrimlede omkring Grønland
USA
USA får permanent kontrol, men suveræniteten består
Der er stadig stor forskel på, hvordan den kommende Grønland-aftale bliver beskrevet fra Washington og fra København og Nuuk.
USA
Vaccineskepsis får mæslinger til at blusse op i USA
Robert F. Kennedy Jr.s mangeårige mistanke om en forbindelse mellem vacciner og autisme har bidraget til voksende vaccineskepsis.
USA
Dyster FN-chef: Verden i en tid med dyb usikkerhed
Krige, stormagts konflikter, klimakrise, voksende ulighed og en hastigt fremstormende kunstig intelligens
EU
Svensk valgthriller: Åkesson taber historisk
Men han nægter at gå. Det svenske valg har givet et regeringsskifte på papiret, men ikke nødvendigvis en regering.
EU
EU åbner døren for Canada
Samtidig følger Australien udviklingen tæt og ønsker selv et stærkere forhold til Europa.
USA
Trump lover amerikanerne 5.000 dollar hvis han vinder
Donald Trump kommer med et meget kontant løfte til amerikanerne før midtvejsvalget
USA
10 procents risiko for at AI udsletter os alle
AI-chef der arbejder med avanceret kunstig intelligens, kommer nu med en skræmmende vurdering
USA
Nødhjælps-organisationer siger nej til Trump
Amerikanske støttekroner har i årtier været med til at finansiere nødhjælp over hele verden. Men nu kan danske organisationer blive nødt til at klare sig uden.
EU
Smilende, folkelig og farlig - måske
Måske på vej mod et politisk jordskælv i Tyskland
Asien
En mur af vand, is og sten udslettede landsbyer i Nepal
Huse, broer, biler og hele bebyggelser blev revet med. Mange mennesker er fundet døde i Nepal, og flere hundrede mennesker er fortsat savnet på begge sider af grænsen til Tibet
Ukraine
Moskva skal selv mærke krigen
På en våbenmesse i Herning viser ukrainske producenter, hvordan krigen har ændret moderne våbenteknologi.
Iran
Ny energikrise kan ramme danske forbrugere
Hormuzstrædet ligger tusindvis af kilometer fra Danmark, men problemer i det smalle farvand kan ende direkte på danskernes regninger.
EU
Frederiksen kritiseres af partifæller
I striden om Grønland, stillede europæiske allierede sig bag Mette Frederiksen. Nu bliver hun kritiseret af egne europæiske socialdemokratiske partifæller.
USA
Karoline Leavitt forlader Det Hvide Hus
Trumps markante talsperson siger stop. En af Donald Trumps mest synlige og loyale medarbejdere forlader Det Hvide Hus.
Vises fra 12-10-2026 til 7-10-2027 Houthierne rammer Saudi-Arabien dér, hvor det gør mest ondt
Internationalt - Globalt
Angrebene på Riyadhs internationale lufthavn er mere end militær gengældelse.
Redaktionen Sven Holt Nielsen redaktion@holt2.dk SMS til 217654204
De rammer Saudi-Arabiens civile sikkerhed, internationale prestige og økonomiske fremtidsplaner – og gør Yemen til en farlig front i den større konflikt mellem Iran, USA og deres allierede.
Gentagne angreb på Riyadh Houthibevægelsen i Yemen har gennemført flere angreb med missiler og droner mod Saudi-Arabien. Særligt alvorligt er angrebene på King Khalid-lufthavnen ved hovedstaden Riyadh. Omkring et dusin mennesker blev dræbt og mere end 300 såret ved det største angreb. Kort efter blev lufthavnen ramt igen. De foreløbige opgørelser varierer, men mindst 13 mennesker meldes dræbt ved weekendens angreb. Tusindvis af flyafgange er blevet aflyst, og internationale luftfartsmyndigheder har advaret selskaber mod at flyve gennem dele af det saudiske luftrum. Angrebene viser, at houthierne fortsat kan ramme langt inde i Saudi-Arabien – trods kongerigets meget kostbare luftforsvar.
Hvem er houthierne? Houthierne, der officielt kalder sig Ansar Allah, er en politisk og væbnet bevægelse med rødder i det nordlige Yemen. Bevægelsen udspringer af den zaiditiske gren af shiaislam, som har været en del af Yemen i århundreder. Houthierne begyndte som en lokal protestbevægelse mod Yemens regering, korruption og udenlandsk indflydelse. Efter flere krige mod centralregeringen erobrede de i 2014 hovedstaden Sana’a og tvang den internationalt anerkendte regering på flugt. I dag kontrollerer houthierne hovedstaden og store dele af det nordlige og vestlige Yemen, hvor størstedelen af landets befolkning bor.
Saudi-Arabien gik ind i krigen I 2015 gik Saudi-Arabien i spidsen for en militær koalition, som skulle genindsætte Yemens internationalt anerkendte regering. Saudi-Arabien frygtede især at få en Iran-venlig bevægelse ved sin sydlige grænse. Krigen udviklede sig derfor til både en yemenitisk borgerkrig og en regional magtkamp mellem Saudi-Arabien og Iran. Den saudisk ledede koalition gennemførte omfattende bombardementer og blokader, men formåede ikke at besejre houthierne. Krigen kostede ifølge internationale opgørelser over 150.000 mennesker livet direkte og skabte en af verdens alvorligste humanitære katastrofer. Samtidig udviklede houthierne deres militære kapacitet. Fra at være en lokal oprørsbevægelse råder de nu over ballistiske missiler, krydsermissiler og langtrækkende droner.
En skrøbelig pause brød sammen En FN-formidlet våbenhvile i 2022 dæmpede kampene betydeligt. Saudi-Arabien og houthierne begyndte desuden direkte forhandlinger, og i flere år så det ud til, at Riyadh ønskede at trække sig ud af krigen. Men der kom aldrig en egentlig fredsaftale. Efter krigen i Gaza begyndte houthierne at angribe skibsfarten i Det Røde Hav. De fremstillede angrebene som støtte til palæstinenserne, mens USA, Storbritannien og Israel svarede med angreb mod mål i Yemen. Den nuværende krig mellem USA og Iran har yderligere ødelagt den regionale balance. Samtidig er kampene i Yemen blusset op, og Saudi-Arabien støtter igen forsøg på at presse houthierne tilbage.
Hvorfor angriber houthierne nu? Angrebene er først og fremmest et svar på saudiske luftangreb og en offensiv fra den yemenitiske regering og dens allierede. Houthierne vil gøre prisen for Saudi-Arabiens indblanding så høj, at kongeriget igen trækker sig tilbage. Budskabet er, at Saudi-Arabien ikke kan føre krig i Yemen uden selv at blive ramt. Samtidig demonstrerer houthierne deres betydning over for Iran og resten af regionen. Når en yemenitisk bevægelse kan lukke en international lufthavn ved Riyadh og forstyrre en stor energikonference, fremstår den som langt mere end en lokal oprørsgruppe. Angrebene har derfor både et militært, politisk og propagandamæssigt formål.
Hvorfor gør lufthavnen særlig ondt? King Khalid-lufthavnen er et civilt trafikknudepunkt og et synligt symbol på det moderne Saudi-Arabien. Når passagerterminaler rammes, og internationale flyselskaber må aflyse afgange, oplever almindelige rejsende og udenlandske virksomheder pludselig krigen helt tæt på. Angrebene falder samtidig sammen med en stor international energikonference i Riyadh. Det gør ydmygelsen endnu større for en stat, der ønsker at fremstå som en stabil energimagt og et sikkert centrum for investeringer. Kronprins Mohammed bin Salman forsøger med reformprogrammet Vision 2030 at gøre Saudi-Arabien mindre afhængigt af olie. Turisme, internationale virksomheder, sport, underholdning og store byggeprojekter skal tiltrække mennesker og kapital. Alt dette afhænger af sikkerhed. Missiler mod hovedstadens lufthavn rammer derfor Saudi-Arabiens økonomiske fremtidsfortælling lige så meget som selve bygningerne.
Hvorfor kan det dyre luftforsvar ikke stoppe alt? Saudi-Arabien har brugt enorme beløb på amerikanske og europæiske luftforsvarssystemer. Alligevel findes der ikke et skjold, som kan beskytte et så stort land fuldstændigt. Ballistiske missiler kommer med høj hastighed, mens krydsermissiler og droner kan flyve lavt og være vanskelige at opdage. Hvis mange våben affyres samtidig, kan luftforsvaret blive overbelastet. Det er desuden langt dyrere at affyre et avanceret forsvarsmissil end at bygge en simpel angrebsdrone. Houthierne kan derfor forsøge at slide Saudi-Arabiens lagre af kostbare forsvarsmissiler ned. Selv en vellykket nedskydning kan skabe fare, fordi dele fra missilet og forsvarsvåbnet falder ned over beboede områder.
Irans rolle Iran har gennem mange år forsynet houthierne med teknologi, våbenkomponenter, uddannelse og militær viden. Houthiernes missiler og droner bærer tydelige spor af iransk udvikling. Det betyder imidlertid ikke nødvendigvis, at Iran direkte bestemmer tidspunktet og målet for hvert angreb. Houthierne har deres egne interesser, deres egen ledelse og en selvstændig magtbase i Yemen. Iran nyder alligevel en klar strategisk fordel. Houthierne kan lægge pres på Saudi-Arabien, USA og den internationale skibsfart, uden at Iran selv behøver at stå som direkte angriber. Teherans tilbud om at mægle giver samtidig Iran mulighed for at fremstille sig som en del af løsningen på en konflikt, hvor iransk støtte har været med til at gøre houthierne så militært slagkraftige.
Strædet der gør Yemen vigtigt for hele verden Ved Yemens vestkyst ligger Bab el-Mandeb-strædet, som forbinder Det Røde Hav med Adenbugten og Det Indiske Ocean. En betydelig del af handelen mellem Europa og Asien passerer gennem strædet og videre gennem Suezkanalen. Når området bliver usikkert, må skibe sejle den lange vej syd om Afrika. Det øger transporttiden, brændstofforbruget og priserne. Hvis både Hormuzstrædet og Bab el-Mandeb bliver truet samtidig, kan en stor del af verdens energi- og varetransport komme under pres. Derfor handler kampene i Yemen ikke kun om kontrollen med et fattigt og krigshærget land. De handler også om nogle af verdens vigtigste handelsveje.
Saudi-Arabiens vanskelige valg Saudi-Arabien kan svare med endnu hårdere bombardementer af Yemen. Det vil vise handlekraft, men erfaringerne fra den lange krig viser, at luftangreb alene næppe kan besejre houthierne. En stor landoffensiv vil være både vanskelig og kostbar. Terrænet er barskt, houthierne har stor kamperfaring, og deres yemenitiske modstandere er indbyrdes splittede. Saudi-Arabien kan også søge mere militær hjælp fra USA, Tyrkiet, Pakistan og andre allierede. Det kan styrke luftforsvaret, men ikke fjerne den politiske konflikt. Den sidste mulighed er nye forhandlinger med houthierne og Iran. Det kan begrænse angrebene, men vil også kunne blive opfattet som en belønning af militært pres.
Hvad kan der ske nu? På kort sigt er der risiko for flere missil- og droneangreb, saudiske bombardementer af Yemen og fortsatte forstyrrelser af luft- og skibstrafikken. Houthierne har bevist, at de kan skabe stor skade med forholdsvis begrænsede midler. Saudi-Arabien vil omvendt føle sig tvunget til at reagere for ikke at fremstå svagt. En fuld saudisk invasion af Yemen er mindre sandsynlig. Den prøvede Saudi-Arabien reelt allerede efter 2015 uden at opnå det ønskede resultat. Den varige løsning kræver både en politisk aftale i Yemen og en nedtrapning af den større konflikt mellem Iran, USA og de regionale stormagter. Så længe Yemen bruges som slagmark i den konflikt, kan selv avancerede luftforsvarssystemer kun behandle symptomerne. Angrebet på Riyadh viser derfor den samme ubehagelige sandhed som den lange Yemenkrig: Saudi-Arabien kan påføre houthierne enorme ødelæggelser, men houthierne har stadig mulighed for at gøre kongeriget alvorligt ondt.
Fakta📌 FAKTABOKS Navn: Ansar Allah, almindeligvis kaldet houthierne Leder: Abdul-Malik al-Houthi Udgangspunkt: Saada-provinsen i det nordlige Yemen Religion: Zaiditisk shiaislam Hovedstaden Sana’a: Kontrolleret af houthierne siden 2014 Saudi-Arabiens intervention: Begyndte i marts 2015 Støtte: Iran leverer teknologi, viden og våbenkomponenter Våben: Droner, krydsermissiler og ballistiske missiler Strategisk område: Bab el-Mandeb mellem Det Røde Hav og Adenbugten Seneste mål: King Khalid-lufthavnen ved Riyadh Følger: Mindst 13 meldes dræbt ved weekendens angreb, mens mere end 300 blev såret ved det største angreb Økonomisk betydning: Angrebene rammer lufttrafik, investeringer, turisme og Saudi-Arabiens Vision 2030
Debat💬 DEBAT – Kan Saudi-Arabien vinde en krig mod houthierne? Kan Saudi-Arabien forsvare sig uden igen at blive trukket ind i en langvarig krig i Yemen? Er houthierne en selvstændig yemenitisk magt eller først og fremmest et redskab for Iran? Bør Saudi-Arabien svare militært, eller er nye forhandlinger den eneste realistiske vej? Kan stormagterne beskytte skibsfarten uden samtidig at gøre konflikten større? Hvor stort et ansvar bærer Saudi-Arabien selv efter mange års bombardementer og blokade af Yemen? Er angreb på en civil lufthavn nogensinde et legitimt svar på militære angreb?
Artikler og Kommentarer
NytDebat Redaktionen
Sven Holt Nielsen
2026-09-19 00:00:00
)
