DR’s nye søndagsserie leverer en stærk familiestrid, fremragende skuespil og billeder af Danmark, som næsten dufter af solmodent korn.
Mode
Skinny jeans på vej tilbage
De sad på næsten alle ben i 00’erne og 10’erne. Så blev skinny jeans erklæret håbløst umoderne
Musik
Twistede sig ind i folks hjerter
Da Chubby Checker begyndte at dreje hofterne til »The Twist«, ændrede han måden almindelige mennesker dansede på
Bøger
Familiære nazi hemmeligheder
I sin nye roman fortæller Erling Jepsen, hvad der skete, da hans mor mødte nazisternes propagandaminister Joseph Goebbels
Film & TV
Da musikken tav for jazzlegenden Bill Evans
Råt spillefilmsdrama om Bill Evans og hans sammenbrud efter bassist Scott LaFaros død
Film & TV
Radio IIII på vej i graven
Socialdemokratiet vil ikke forlænge livet for den landsdækkende Radio IIII, men vil i stedet bruge de 100 millioner kroner på lokal journalistik.
Mode
Robotterne overtager catwalken
Dansende robotter indtog Vogue World i Milano og delte både modeverdenen og internettet.
Scene
Guys and Dolls sprudler igen 76 år gammel
En Broadway-klassiker fra 1950 er tilbage på Det Ny Teater.
Musik
Lukas Graham dropper Ed Sheeran-turné efter strid om Palæstina
Det danske band Lukas Graham trækker sig fra resten af Ed Sheerans store amerikanske turné
Film & TV
Kan »Kvinde, ukendt« blive vores næste Oscar-film?
Dansk film begejstrer i udlandet. En ny dansk film er blevet et varmt samtaleemne på filmfestivalen i Venedig
Film & TV
Dobbeltfejl – hvor langt vil en mor gå for sit barn?
En teenagedreng fortæller, at han har været udsat for et seksuelt overgreb
Film & TV
Kessler går i ringen på det store lærred
En af Danmarks største boksere får nu sin egen spillefilm om sit enorme talent og de store sejre til mennesket bag boksehandskerne
Musik
Country musikken har mistet sin dronning
Dolly Parton er død. En af countrymusikkens største og mest elskede personligheder er gået bort. Dolly Parton døde tirsdag den 25. august 2026 i Nashville, 80 år gammel.
Vises fra 19-9-2026 til 3-10-2027 For 70 år siden fik computeren det helt store spørgsmål
Kultur - Medier
I 1956 skrev science fiction-forfatteren Isaac Asimov en fortælling om mennesket og en stadig mere magtfuld computer.
Redaktionen Sven Holt Nielsen redaktion@holt2.dk SMS til 217654204
Nu virker historien mindre som science fiction Dengang var kunstig intelligens fantasi. I dag stiller vi nogle af de samme spørgsmål i virkeligheden: Hvor langt kan maskinerne udvikle sig – og vil mennesket fortsat have kontrollen? Asimovs novelle The Last Question handler om den enorme computer Multivac. Mennesket stiller den et tilsyneladende umuligt spørgsmål: Kan universets voksende entropi vendes – kan den udvikling, der i sidste ende fører mod mørke og død, stoppes? Computeren kan ikke svare. Ikke endnu.
Computeren bliver større end mennesket Historien bevæger sig over enorme tidsrum. Menneskeheden udvikler sig, spreder sig gennem universet, og Multivac udvikler sig sammen med den. Igen og igen stilles det samme spørgsmål. Og igen mangler computeren tilstrækkelige data til at give et meningsfuldt svar. Det interessante set med nutidens øjne er ikke kun spørgsmålet om universets skæbne. Det er forholdet mellem mennesket og maskinen. Computeren bliver stadig mere avanceret og selvstændig, mens menneskets mulighed for helt at forstå den bliver mindre.
Pludselig er diskussionen virkelig Det er netop derfor, en næsten 70 år gammel science fiction-fortælling igen er interessant. AI-systemer er allerede ved at bevæge sig fra at være programmer, vi spørger, til systemer der kan udføre længere og mere selvstændige opgaver. Samtidig diskuterer forskere og ledere i AI-industrien, hvor hurtigt udviklingen bør fortsætte. Anthropics topchef Dario Amodei argumenterede så sent som i september for at sænke tempoet i udviklingen af de mest avancerede modeller, så sikkerhedsarbejdet kan følge med. Han peger både på enorme muligheder og på risici som tab af kontrol, cyberangreb, biologisk misbrug og økonomiske omvæltninger.
AI er ikke længere kun en chatbot Det er måske den vigtigste forandring. De første års folkelige AI-bølge handlede meget om at stille spørgsmål til en chatbot og få tekst eller billeder tilbage. Nu handler udviklingen i stigende grad om AI-agenter, der kan udføre handlinger og løse længere opgaver på brugerens vegne. Goldman Sachs beskriver i denne uge udviklingen som et skifte fra eksperimenter til reel implementering i virksomheder og fra samtalebaserede systemer mod mere handlende AI-agenter. Det gør spørgsmålet om kontrol langt mere konkret.
Ramte noget fundamentalt Asimov forudsagde naturligvis ikke ChatGPT eller nutidens AI-industri i detaljer. Hans Multivac er science fiction. Men han ramte et spørgsmål, som er blevet langt mere aktuelt: Hvad sker der, når mennesket skaber et system, hvis evner udvikler sig hurtigere, end vores egne institutioner og måske vores egen forståelse kan følge med? Stanford AI Index 2026 peger netop på et voksende gab mellem AI-systemernes udvikling og samfundets evne til at måle, regulere og håndtere konsekvenserne. Asimovs fortælling er derfor ikke interessant, fordi den nødvendigvis fortæller os, hvad der vil ske. Den er interessant, fordi spørgsmålet stadig står åbent.
Fakta📌 FAKTABOKS Forfatter: Isaac Asimov Fortælling: The Last Question Udgivet: 1956 Computer: Den fiktive Multivac Det store spørgsmål: Om universets entropi kan vendes Tema: Mennesket, teknologi, intelligens og universets endelige skæbne Aktuelt: AI-branchen diskuterer i 2026 både hurtigere udvikling, mere selvstændige systemer og behovet for større sikkerhed og kontrol
Debat💬 DEBAT – For 70 år siden var den næsten alvidende computer science fiction. I dag bruger millioner af mennesker AI, mens systemerne bliver stadig mere selvstændige og avancerede.
Hvor langt skal vi lade kunstig intelligens udvikle sig – og findes der et tidspunkt, hvor mennesket bør sige: Hertil og ikke længere?
Kildegrundlaget: Berlingske leverer inspirationen og vinklen fra Asimovs fortælling. NytDebat har suppleret med aktuelle oplysninger om AI-udviklingen og laver sin egen historie og debat.
Artikler og Kommentarer
NytDebat Redaktionen
Sven Holt Nielsen
2026-09-19 00:00:00
)
