Danmark lejer 300 fængselspladser i Kosovo og sender udvisningsdømte kriminelle derned
Danmark Retsvæsen
Er det kulturen eller er det underklassen
Nye tal viser en markant overrepræsentation i kriminalitet blandt mandlige børn af efterkommere fra MENAPT-landene
Danmark Retsvæsen
8,8 millioner CPR-data taget uretmæssigt
Hændelsen viser, hvor sårbart det centrale personregister er, når virksomheder får direkte adgang
Danmark Retsvæsen
Akutpakke efter årelangt myndigheds svigt
Regeringen vil øge antallet af kontroller i grisestaldene med 50 procent.
Danmark Retsvæsen
Midlertidigt asyl er en illusion
Syriske flygtninge skulle rejse hjem, når forholdene tillod det. Det lovede både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen danskerne.
Danmark Retsvæsen
Politiet åbner igen for børneattester
En fejl i Kriminalregistret har betydet, at oplysninger er blevet slettet for tidligt.
Danmark Retsvæsen
Regeringen vil åbne for hemmelige retssager
Hvor meget må offentligheden få at vide, når en retssag handler om statens hemmeligheder?
Danmark Retsvæsen
Flere børn under 15 anklages for grov vold
Borgmestre slår alarm. Antallet af voldssager med børn mellem 10 og 14 år som mistænkte er steget voldsomt på ti år.
Danmark Retsvæsen
Kræver opgør med parkerings selskaber
Mere end 50.000 danskere har støttet et borgerforslag, der kræver skrappere regler og bedre beskyttelse af bilisterne.
Miljø
AI-boomet kan udløse en ny bølge af PFAS
Kunstig intelligens kræver enorme mængder mikrochips og stadig større datacentre.
Politik
Troels Lund advarer mod højredrejning
Venstres formand frygter, at nationalkonservative og Rusland-venlige kræfter kan svække Europas støtte til Ukraine.
Politik
DF afviser regnestykket
Udenlandske medarbejdere fylder stadig mere på danske arbejdspladser og har bidraget betydeligt til vækst og rekordhøj beskæftigelse
Politik
Kriminaliteten er faldet overalt i EU
Den traditionelle kriminalitet er faldet kraftigt gennem de seneste årtier. Alligevel mangler Danmark fængselspladser og vil sende udvisningsdømte til Kosovo.
Politik
Zelenskyj føler sig forrådt af USA
Europa frygter, at Trump har valgt Ruslands side og nu reelt hjælper Putin.
Erhverv
Staten er omvendt Robin Hood
Regeringen vil sænke selskabsskatten fra 22 til 19 procent, samtidig med at de mindste virksomheder skal betale moms op til 40 dage tidligere.
Politik
Ser Bill Gates spøgelser?
Bill Gates advarer om, at kunstig intelligens kan gøre millioner af mennesker arbejdsløse og skabe en omvæltning, som samfundet slet ikke er forberedt på.
Politik
Hvordan kommer Venstre gennem krisen?
Venstre har mistet regeringsmagten, halvdelen af sine vælgere og en stor del af sin gamle rolle som det naturlige borgerlige regeringsparti.
Politik
Fra sportshelt til stridsmand
Joachim B. Olsen har været olympisk medaljevinder, vinder af "Vild med dans", folketingsmedlem og politisk kommentator.
Politik
Stemmesluger uden indflydelse
Morten Messerschmidt har genrejst Dansk Folkeparti og er igen blevet Danmarks største personlige stemmesluger.
Politik
Danmark kræver store besparelser i EU’s næste budget
EU-Kommissionen vil bruge næsten 2.000 milliarder euro fra 2028 til 2034
Politik
De Konservative takker nej til borgerligt konvent
Dansk Folkeparti vil igen samle de borgerlige partier om en fælles plan men Mona Juul vil ikke.
Andet
Grønland sender en særlig tak til danskerne
Det amerikanske pres på Grønland skabte frygt og usikkerhed. Men krisen førte også Danmark og Grønland tættere sammen.
Erhverv
Lars Larsens succes fortsætter
JYSK overtager 25 franchisebutikker i Kosovo, Albanien og Nordmakedonien.
Politik
Nådesløst portræt af Søren Gade
Jyllands-Posten beskriver Søren Gade som vred, forfængelig, doven, pengefikseret og illoyal.
Politik
Tilfredshed på venstrefløjen efter åbningstale
Alternativets Franciska Rosenkilde glæder sig over statsministerens grønne udmeldinger om drikkevand, dyrevelfærd, havmiljø og landbrug
Forbrug
Prisen på benzin blev ens under corona'en
Det er den stadig, og priskrigen kom aldrig tilbage
Skoler
Flertal vil forbyde AI i gymnasiet
Mere end halvdelen af danskerne ønsker kunstig intelligens forbudt i gymnasiernes undervisning
Politik
Spin og smartness i Politiken
Hvem spinner og hvem er smarte i Christian Jensens klumme
Andet
Elastikforældre kysser farvel igen igen
Om voksne, der trækker en beslutning tilbage, så snart barnet protesterer.
Sundhed
Piller eller ej
Er ADHD en reel lidelse, eller bruger vi diagnosen til at få urolige drenge til at passe ind i skolen?
Erhverv
Danmarks nye jordkonge bor i München
Tusindvis af hektar dansk landbrugsjord er blevet købt af et selskab med forbindelse til den tyske forsikringsgigant Munich Re
Politik
Køer kan slippe for Bovaer
Landmænd får nu lettere ved at undtage køer fra det omstridte klimafoder Bovaer.
Økonomi
De unge skal betale regningen
Nu rammer SU-besparelsen. Fra januar 2027 mister mange studerende op til 12 måneders SU.
Erhverv
Dansk frugt og grønt er ved at forsvinde
Danmark er et landbrugsland, men kun 0,6 procent af vores dyrkede areal bruges til frugt og grøntsager.
EU’s landbrugsstøtte blev skabt for at sikre fødevarer, stabile priser og en rimelig indkomst til landmændene.
Politik
Er Morten Messerschmidt Danmarks Trump?
Morten Messerschmidt bruger også stærk persondyrkelse, direkte kommunikation og angreb på eliten
Skoler
Øget mobning i skolen
PISA-alarm: Efter flere års fremgang oplever mange danske elever nu igen mobning.
Sundhed
Kongens penis kan have ændret historien
Et nyfundet dokument krevet af kongens livlæge indeholder en detaljeret beskrivelse af Frederik VII’s kønsorgan
Politik
Pressen er udelukket ved DF landsmøde
Når medlemmerne diskuterer frit, skal journalisterne blive udenfor
Miljø
Sårbare danske rev får beskyttelse
Efter flere års forhandlinger bliver fem værdifulde rev i Nordsøen og Skagerrak beskyttet mod fiskeri med tunge, bundslæbende redskaber.
Erhverv
Dyrevelfærd handler også om kaniner
Millioner af dyr lever under forhold, som fortjener offentlighedens og politikernes opmærksomhed.
Sundhed
Gennembrud i kampen mod Alzheimers
Forskere ser de første tegn på, at Alzheimers sygdom kan bremses.
Sundhed
Sikke nogle bisser
Regeringen vil begynde indfasningen af gratis tandpleje i 2027. Førtidspensionister og en række særligt udsatte borgere står først i køen
Politik
Hårdt opgør med »mentale« parallelsamfund
Minister varsler kamp mod ekstrem islamisme, æresrelateret vold og negativ social kontrol.
Andet
Næsten hver anden oplever diskrimination
Minister mener, at der er behov for selvransagelse i minoritetsmiljøerne
info
Din mening må gerne fylde på NytDebat
Bliv kommentator eller debattør på NytDebat.dk, hvor almindelige mennesker kan diskutere aktuelle og principielle emner
Økonomi
Tusindvis kan løbe tør for pension – før livet løber ud
En del pensionister kan opleve et markant fald i indkomsten sent i livet, fordi deres ratepension udløber, mens de selv lever videre.
Politik
Trump fik sikkerheden – Grønland beholdt Grønland
Kongerigets suverænitet og grønlændernes ret til selv at bestemme deres fremtid er bevaret.
Politik
Mads Strange fylder i medie landskabet
Han siger meget. Men holder alle påstandene?
Politik
AI er begyndt at ændre det danske arbejdsmarked
De unge mærker det først. Kunstig intelligens er ikke længere kun en fremtidig trussel eller mulighed på arbejdsmarkedet.
Politik
Rusland skruer op for provokationerne – hvor længe kan vi bevare roen?
En russisk fregat har affyret to flares mod en dansk militærhelikopter ud for Gedser.
Erhverv
Cheminova lukker – miljøskandale eller vestjysk industrieventyr?
Efter mere end 70 år på Harboøre Tange lukker produktionen på det tidligere Cheminova.
Sundhed
Kvinder bør måske tage kalk 20 år tidligere
De kvinder. der dagligt efter overgangsalderen fik calcium, bevarede deres knoglemineraltæthed
Erhverv
Dårlig vinhøst i Frankrig – Danmark har et kanonår
Mens de franske vinbønder ser ud til at gå mod den mindste høst i årtier, er situationen næsten den modsatte i Danmark.
Politik
Foie gras under beskydning: »Produktionen er brutal«
Ænder og gæs bliver tvangsfodret, så deres lever vokser voldsomt inden slagtning.
Skoler
Danske skoleelever klarer sig historisk dårligt
Undervisningsminister Magnus Heunicke kalder situationen en alvorlig læringskrise
Erhverv
Jobfesten i Danmark bliver endnu vildere
Det danske arbejdsmarked bliver ved med at overraske med titusindvis af ledige stillinger
Politik
Politiet fjerner demonstranter med magt
En politisk styrkeprøve mellem højrenationale og venstreorienterede demonstranter har lørdag udviklet sig dramatisk i København
Skoler
Børn trænes til krig på russisk skole i København
Eleverne lærer ikke alene russisk sprog og historie – de møder også undervisning i patriotisme, våben og militær beredskab
Sundhed
Vi danskere elsker kød
Danskerne spiser dobbelt så meget kød som anbefalet – men vil vi virkelig skære ned?
Politik
Søren Gade trodser Venstre – møder personligt op for at stemme nej
Det er ikke hver dag, Folketingets formand forlader den neutrale formandsrolle for at afgive sin egen stemme
Erhverv
Den største gave siden elektriciteten
Kunstig intelligens bliver ofte beskrevet som en trussel mod arbejdspladser, privatliv og måske på længere sigt menneskets kontrol over teknologien.
Politik
Kræver åbenhed om Danmarks krig i Afghanistan
50.000 kræver at politikerne ikke kan fjerne deres navne fra sikkerhedsgodkendte citater i udredningen af Danmarks 20 år lange indsats i Afghanistan.
Politik
Morten og Lidegaard mødes i retten
Morten Messerschmidt har sagsøgt De Radikales leder Martin Lidegaard for ærekrænkelse. Hvor langt må politikere gå, når debatten bliver personlig og beskyldningerne alvorlige.
Religion
Da præsten smed blusen
Man kan møde sin præst mange steder: i kirken, til konfirmation, ved et bryllup eller måske foran køledisken i supermarkedet. Men hvad nu, hvis man møder hende topløs på stranden?
Skoler
Puttefester under pres efter vold
Efter alvorlige episoder ved årets puttefester ønsker Danske Gymnasier et opgør med de store fester. Gymnasieelevernes forperson forsvarer derimod deres sociale betydning.
Vises fra 2-10-2026 til 27-9-2027 Én anklagers tørklæde udløser forbud
Danmark - Retsvæsen
Anklagere ikke må vise religiøst eller politisk tilhørsforhold under retsmøder
Redaktionen Sven Holt Nielsen redaktion@holt2.dk SMS til 217654204
En dansk anklager har båret muslimsk tørklæde i retten. Nu vil justitsminister Nicolai Wammen ændre loven, så anklagere ikke må vise religiøst eller politisk tilhørsforhold under retsmøder. Spørgsmålet er, om retssalens neutralitet kræver ensartet påklædning – eller om staten begrænser den personlige frihed uden et dokumenteret problem.
Danmarks første anklager med tørklæde Debatten begyndte, da Zahra Sediqi fra Statsadvokaten i Viborg skrev på LinkedIn, at hun var stolt over at være den første anklager i Danmark, som bærer tørklæde. Hun har ikke overtrådt nogen regler. Anklagere må efter den gældende lovgivning gerne bære religiøse symboler i retten. Foreningen af Offentlige Anklagere har understreget, at Zahra Sediqi har overholdt reglerne og passet sit arbejde. Foreningen er samtidig uforstående over for den store politiske og offentlige opmærksomhed, hendes påklædning har udløst.
Justitsministeren vil ændre reglerne Justitsminister Nicolai Wammen mener, at anklagere fremover skal være omfattet af regler, der svarer til dem, som gælder for juridiske dommere. »Hverken muslimske eller andre synlige religiøse symboler må kunne svække borgernes tillid til, at det, der foregår i danske retssale, er objektivt«, har ministeren udtalt. Et forbud skal efter hans ønske gælde både religiøse og politiske symboler. Det vil derfor ikke kun omfatte muslimske tørklæder, men også eksempelvis synlige kors, kalotter og politiske mærker, hvis de opfattes som en tilkendegivelse af et bestemt tilhørsforhold. De nærmere grænser vil først kunne vurderes, når et konkret lovforslag foreligger.
Anklageren repræsenterer staten Argumentet for et forbud er, at en offentlig anklager ikke optræder som privatperson i retten. Anklageren repræsenterer staten og skal føre straffesager objektivt. Anklagemyndighedens opgave er ikke blot at få tiltalte dømt. Den skal både sørge for, at skyldige bliver draget til ansvar, og at uskyldige ikke bliver retsforfulgt. Derfor kan det hævdes, at borgerne skal møde en myndighedsperson, som hverken gennem påklædning eller symboler signalerer et politisk eller religiøst ståsted. Tilhængerne af et forbud understreger, at det ikke nødvendigvis skyldes mistanke om, at den konkrete anklager er partisk. Begrundelsen er, at der heller ikke må opstå tvivl om hendes objektivitet.
Men en anklager er ikke en dommer Der er samtidig en vigtig forskel på en dommer og en anklager. Dommeren træffer den endelige afgørelse og skal stå uafhængigt mellem sagens parter. Anklageren er derimod selv part i sagen, selv om anklageren har en særlig pligt til objektivitet. Forsvarsadvokater er også en del af retssagen og kan fortsat bære religiøse symboler. Det samme gælder som udgangspunkt vidner, tiltalte og andre deltagere. Det rejser spørgsmålet om, hvorfor netop anklagerens tro skal skjules, hvis vedkommende udfører sit arbejde fagligt og loyalt.
Neutralitet sidder ikke nødvendigvis i tøjet Et tørklæde viser normalt, at en person er muslim. Det fortæller ikke, hvordan hun vurderer beviser, eller om hun behandler mennesker forskelligt. På samme måde kan en anklager uden religiøse symboler have stærke religiøse, politiske eller personlige holdninger. De bliver blot ikke synlige. Et forbud kan derfor skabe en ydre ensartethed, men det kan ikke i sig selv garantere neutralitet. Den reelle beskyttelse ligger i uddannelse, faglige regler, ledelseskontrol, muligheden for at gøre indsigelse mod inhabilitet og domstolenes prøvelse af anklagemyndighedens arbejde.
Personlig frihed mod tillid til staten Religionsfriheden beskytter ikke nødvendigvis retten til at bære ethvert religiøst symbol i enhver offentlig funktion. Staten kan fastsætte begrænsninger, hvis de har et sagligt formål og står i rimeligt forhold til problemet. Men netop forholdsmæssigheden bliver central i denne sag. Er borgernes tillid til retssystemet faktisk blevet svækket? Har der været klager over anklagerens arbejde? Eller reagerer politikerne på, at en enkelt medarbejder for første gang har gjort en hidtil teoretisk mulighed synlig? Hvis der ikke kan påvises et konkret problem, kan et forbud komme til at ligne lovgivning rettet mod én persons lovlige påklædning.
Kan forbuddet udelukke dygtige jurister? For nogle muslimske kvinder er tørklædet en vigtig del af deres religiøse identitet. Et forbud vil i praksis kunne stille dem over for et valg mellem deres tro og en karriere som anklager i retssalen. Det kan gøre rekrutteringen til anklagemyndigheden smallere og udelukke kvalificerede jurister, som ellers ønsker at arbejde for det danske retssystem. Modargumentet er, at visse offentlige stillinger medfører særlige krav. En ansat kan være nødt til at lægge personlige udtryk til side, når vedkommende optræder på statens vegne. Spørgsmålet er derfor ikke, om staten nogensinde må stille krav til påklædningen. Spørgsmålet er, om dette konkrete krav er nødvendigt.
Et lille tilfælde – et stort princip Sagen omfatter foreløbig én kendt anklager. Men princippet rækker langt videre. Skal den offentlige sektor afspejle befolkningens forskellighed, så længe medarbejderne udfører deres arbejde neutralt? Eller skal bestemte myndighedspersoner fremtræde uden synlige tegn på religion og politik? Begge synspunkter kan forsvares sagligt. Men når Folketinget begrænser en grundlæggende personlig frihed, bør det ske på baggrund af et tydeligt og dokumenteret behov – ikke alene fordi synet af en muslimsk kvinde med tørklæde i en ny offentlig rolle skaber politisk uro. Det er muligt at ønske en neutral retssal uden at mistænkeliggøre den anklager, som har fulgt alle gældende regler.
0
Kommentarer til ovenstående indlæg:
Deltag i debatten
Opret dig gratis på et øjeblik – eller log ind, hvis du allerede er bruger.
Fakta📌 FAKTABOKS Sagen: Anklager Zahra Sediqi har som den første kendte danske anklager båret muslimsk tørklæde i retten Arbejdssted: Statsadvokaten i Viborg Gældende regler: Anklagere må i dag bære religiøse symboler under retsmøder Ministerens ønske: Anklagere skal omfattes af et forbud svarende til reglerne for juridiske dommere Justitsminister: Nicolai Wammen fra Socialdemokratiet Begrundelse: Borgerne må ikke kunne tvivle på anklagemyndighedens objektivitet Omfang: Et forbud ventes at omfatte både religiøse og politiske symboler Dommerne: Siden 2009 har juridiske dommere ikke måttet fremtræde på en måde, der signalerer religiøst eller politisk tilhørsforhold under retsmøder Anklagerens rolle: At føre statens straffesager og samtidig sikre, at uskyldige ikke retsforfølges Status: Justitsministeren har tilkendegivet sit ønske; de præcise regler afhænger af det kommende lovforslag
Debat💬 DEBAT – Bliver en anklager mindre neutral af at bære et tørklæde eller et kors? Eller er det rimeligt at kræve, at personer, der repræsenterer staten i retssalen, skjuler deres religiøse og politiske tilhørsforhold?
Artikler og Kommentarer
NytDebat Redaktionen
Sven Holt Nielsen
2026-09-19 00:00:00
)
