Mindre havis åbner gradvist Arktis for skibsfart, råstoffer og militær aktivitet.
Omstilling
Gør grøn energi strømmen billigere?
Klima- og energipolitikken er igen blevet en kamp om danskernes penge. Samira Nawa udfordrer Messerschmidt
Geotermi
Varme fra jorden og havet skal erstatte træpiller i Aarhus
Aarhus står foran en af de største ændringer af byens energiforsyning i nyere tid
Omstilling
Er landmanden den forkerte skurk?
Dansk landbrug får ofte skylden for forurenede fjorde, manglende natur, pesticider, klimabelastning og millioner af produktionsdyr.
Omstilling
Danmarks elnet er blevet en flaskehals
Danmark vil have flere elbiler, varmepumper, vindmøller, solceller, datacentre og virksomheder, der skifter fossile brændsler ud med elektricitet. Men der er et problem: Elnettet kan ikke følge med.
Vises fra 2-10-2026 til 27-9-2027 Kan koste op til halv million mennesker livet
Klima - Vejret
Den kraftigste El Niño, der nogensinde er målt, er under udvikling i Stillehavet.
Redaktionen Sven Holt Nielsen redaktion@holt2.dk SMS til 217654204
Den kan flytte regnbælter, udløse tørke og oversvømmelser, forstærke hedebølger og påvirke vejret over næsten hele kloden. Prognoser taler om mellem 239.000 og 451.000 ekstra varmedødsfald frem mod februar 2027.
Hvad er El Niño? El Niño er et enormt naturligt vejrfænomen, som begynder i det tropiske Stillehav. Under normale forhold blæser passatvindene fra Sydamerika mod Indonesien og Australien. Vindene skubber varmt overfladevand mod vest, mens koldt og næringsrigt vand stiger op langs Sydamerikas vestkyst. Under El Niño svækkes passatvindene. Det varme havvand breder sig tilbage mod øst og lægger sig over store dele af det centrale og østlige Stillehav. Det lyder måske som en lokal ændring i havtemperaturen. Men Stillehavet er så stort, at varmen påvirker atmosfærens cirkulation over hele jorden. Regnbælter og stormbaner flytter sig. Nogle områder får voldsom regn, mens andre mister deres normale nedbør. Samtidig frigives store mængder varme til atmosfæren.
Kommer med to til syv års mellemrum El Niño optræder normalt hvert andet til syvende år. En begivenhed varer typisk mellem ni og tolv måneder, men kan i sjældne tilfælde fortsætte i op til to år. Fænomenet udvikler sig ofte i løbet af foråret og sommeren og topper mellem november og februar. Efter El Niño følger ofte den modsatte fase, La Niña. Her bliver havoverfladen i det tropiske Stillehav koldere end normalt, og vejrmønstrene ændres igen. El Niño og La Niña er altså naturlige svingninger i klodens klima. Problemet er, at den aktuelle El Niño optræder oven på en verden, som allerede er blevet betydeligt varmere.
En af de kraftigste nogensinde Denne El Niño kan blive ekstraordinær. Verdens Meteorologiske Organisation forventer temperaturer i dele af det tropiske Stillehav på mere end 2,9 grader over normalen. Enkelte prognoser har peget på afvigelser tæt på fire grader. Hvis det sker, kan det blive den kraftigste El Niño, der er registreret i de omkring 150 år, hvor fænomenet har været observeret systematisk. El Niño ventes at løfte de globale temperaturer over land til omkring 1,2 grader over normalen i de kommende måneder. Forskerne forventer samtidig omkring 44 procent flere ekstremt varme dage end i et almindeligt år. DMI har advaret om, at både 2026 og især 2027 kan sætte nye globale varmerekorder.
Op mod en halv million mulige dødsfald Climate Impact Lab ved University of Chicago har beregnet, at varmen kan medføre cirka 239.000 ekstra dødsfald fra september 2026 til februar 2027. Regnes hele perioden fra El Niño begyndte i juni og frem til udgangen af februar, stiger prognosen til omkring 451.000 dødsfald. Man kan derfor beskrive risikoen som mellem knap en kvart million og op mod en halv million ekstra dødsfald, afhængigt af hvilken periode der regnes på. Det er alene dødsfald forbundet med de højere temperaturer. Dertil kommer mennesker, som kan miste livet under oversvømmelser, naturbrande, tørke, fejlernæring og sygdomsudbrud.
Varmen rammer de fattigste hårdest Ekstrem varme er farlig for alle, men ikke alle har samme mulighed for at beskytte sig. Velstående mennesker kan søge indendørs, bruge aircondition, få rent drikkevand og hurtigt komme under behandling. Millioner af fattige mennesker arbejder derimod udendørs i landbrug, byggeri og på markeder. Mange bor i tætte byområder eller dårligt ventilerede boliger uden køling. Når kroppen ikke længere kan komme af med varmen, stiger risikoen for dehydrering, hedeslag, blodpropper og svigt af hjerte, lunger og nyrer. Ældre, små børn, gravide og kronisk syge er særligt udsatte.
Nigeria kan miste mere end 30.000 mennesker Afrikas Sahel-region ventes at blive et af de hårdest ramte områder. Her kan der frem mod februar komme omkring 66.800 ekstra varmedødsfald. Nigeria alene står ifølge prognosen til cirka 31.400 dødsfald. I Sudan ventes omkring 17.500, i Niger 10.000 og i Chad cirka 8.000. Også Syd- og Sydøstasien bliver hårdt ramt. Indonesien kan få omkring 19.300 ekstra dødsfald, mens Indien står til cirka 15.800. I Filippinerne, Vietnam, Thailand og Cambodja ventes tilsammen omkring 19.400 dødsfald. Brasilien kan få cirka 13.300.
Tørke på den ene side – oversvømmelser på den anden El Niño skaber ikke det samme vejr overalt. I dele af Sydamerika kan det varme Stillehav føre til kraftig regn, jordskred og oversvømmelser. Peru og Ecuador er blandt de lande, som ofte rammes. Australien, Indonesien og dele af Sydøstasien risikerer derimod tørke, vandmangel og store skov- og naturbrande. I Indien kan monsunregnen blive svækket, mens dele af det østlige Afrika kan få usædvanligt store regnmængder. I det tropiske Stillehav kan der komme flere kraftige storme. Til gengæld dæmper El Niño ofte antallet af orkaner over Atlanterhavet, fordi vindforholdene gør det vanskeligere for dem at udvikle sig. Det samlede billede er ikke bare mere varme, men en voldsom forskydning af det vejr, mennesker, dyr og landbrug har indrettet sig efter.
Fødevarer kan blive dyrere Når regnen udebliver, svigter høsten. Når marker oversvømmes, kan afgrøderne gå tabt på få timer. El Niño kan ramme produktionen af blandt andet ris, hvede, majs, kaffe, kakao, sukker og palmeolie. Varmere havvand langs Sydamerikas kyst kan samtidig mindske opstrømningen af næringsrigt vand. Det kan reducere mængden af fisk og ramme både fiskere og den internationale produktion af fiskemel. Konsekvenserne stopper derfor ikke ved de lande, som oplever tørken eller oversvømmelserne. Dårligere høst kan løfte fødevarepriserne over hele verden. For fattige familier, som allerede bruger størstedelen af indkomsten på mad, kan selv moderate prisstigninger blive alvorlige.
Hvad betyder det for Danmark og Norden? Danmark bliver ikke ramt som Nigeria, Indonesien eller Peru. El Niño kan ikke direkte afgøre, om vi får en varm vinter, skybrud eller en tør sommer. Men det enorme vejrsystem kan påvirke jetstrømmen og lufttrykket over Nordatlanten. Dermed kan det også ændre de vejrsystemer, som bevæger sig ind over Europa og Skandinavien. Prognoserne peger blandt andet på mulighed for en forholdsvis mild og blæsende vinter i store dele af Europa. Det kan give mere vindkraft og et mindre behov for opvarmning. For Nordeuropa er der samtidig tegn på mindre nedbør end normalt. Senere på vinteren kan ændringer i jetstrømmen også åbne for perioder med kulde i Skandinavien. For Danmark betyder det sandsynligvis et omskifteligt efterår og en vinter med kraftige lavtryk, blæst, milde perioder og mulighed for pludselige kuldeindbrud. Den største påvirkning kan dog komme gennem resten af verden: højere fødevarepriser, forsyningsproblemer, nye flygtningestrømme og et øget behov for international katastrofehjælp.
Et kig ind i fremtidens klima El Niño går over igen. Havtemperaturerne falder, passatvindene vender tilbage, og vejrsystemet bevæger sig mod en neutral fase eller La Niña. Men den menneskeskabte opvarmning forsvinder ikke. Den aktuelle El Niño viser derfor, hvordan fremtidens klima kan komme til at føles. Temperaturer, som i dag betragtes som ekstreme, kan blive almindelige om få årtier. Hedebølgerne bliver varmere, tørken længere og de kraftigste regnskyl mere voldsomme. Denne El Niño er midlertidig. Den varme verden, som fænomenet giver os et forvarsel om, kan blive permanent.
Mange dødsfald kan undgås Prognoserne fortæller ikke kun, hvor katastrofen kan ramme. De giver også myndighederne tid til at handle. Varsling af ekstrem varme, adgang til drikkevand, kølige opholdsrum og opsøgende hjælp til ældre og syge kan redde mange liv. Udendørs arbejde kan flyttes væk fra dagens varmeste timer, hospitaler kan forberede sig, og nødhjælp kan placeres i de mest udsatte områder, før katastrofen opstår. El Niño kan ikke standses. Men antallet af mennesker, der dør, afhænger i høj grad af, hvor godt verden forbereder sig.
0
Kommentarer til ovenstående indlæg:
Deltag i debatten
Opret dig gratis på et øjeblik – eller log ind, hvis du allerede er bruger.
Fakta📌 FAKTABOKS El Niño: Den varme fase af klimasystemet ENSO i det tropiske Stillehav Årsag: Svækkede passatvinde lader varmt overfladevand brede sig mod øst Hyppighed: Optræder normalt hvert andet til syvende år Varighed: Typisk ni til tolv måneder, undertiden længere Styrke: Den aktuelle El Niño kan blive blandt de kraftigste, der nogensinde er registreret Forventet højdepunkt: Mellem november 2026 og februar 2027 Global temperatur: Omkring 1,2 grader over normalen over land i de kommende måneder Ekstreme varme dage: Prognosen peger på cirka 44 procent flere end normalt Mulige dødsfald: Cirka 239.000 fra september til februar og omkring 451.000 fra juni til februar Hårdest ramte områder: Sahel, Syd- og Sydøstasien samt dele af Sydamerika Vejrvirkninger: Hedebølger, tørke, naturbrande, skybrud, oversvømmelser og ændrede stormbaner Danmark og Norden: Mulighed for et mere omskifteligt, mildt og blæsende vintervejr med risiko for kolde perioder Økonomiske følger: Dårligere høst, højere fødevarepriser, pres på energisystemer og større behov for nødhjælp
Debat💬 DEBAT – Er Danmark og resten af den rige verden villige til at betale for forebyggelse i de lande, som bliver hårdest ramt? Eller reagerer vi først, når tørke, sult og stigende priser også mærkes hos os selv?
Artikler og Kommentarer
NytDebat Redaktionen
Sven Holt Nielsen
2026-09-19 00:00:00
)
