Den kraftigste El Niño, der nogensinde er målt, er under udvikling i Stillehavet.
Omstilling
Gør grøn energi strømmen billigere?
Klima- og energipolitikken er igen blevet en kamp om danskernes penge. Samira Nawa udfordrer Messerschmidt
Geotermi
Varme fra jorden og havet skal erstatte træpiller i Aarhus
Aarhus står foran en af de største ændringer af byens energiforsyning i nyere tid
Omstilling
Er landmanden den forkerte skurk?
Dansk landbrug får ofte skylden for forurenede fjorde, manglende natur, pesticider, klimabelastning og millioner af produktionsdyr.
Omstilling
Danmarks elnet er blevet en flaskehals
Danmark vil have flere elbiler, varmepumper, vindmøller, solceller, datacentre og virksomheder, der skifter fossile brændsler ud med elektricitet. Men der er et problem: Elnettet kan ikke følge med.
Vises fra 13-10-2026 til 8-10-2027 Isen svinder i Arktis, men usikkert hvor hurtigt
Klima - Vejret
Mindre havis åbner gradvist Arktis for skibsfart, råstoffer og militær aktivitet.
Redaktionen Sven Holt Nielsen redaktion@holt2.dk SMS til 217654204
Det er en væsentlig del af forklaringen på Donald Trumps interesse for Grønland. Men årets tal viser også, at udviklingen ikke følger en lige linje.
Ikke noget nyt bundniveau Den arktiske havis nåede den 12. september 2026 sit årlige minimum på omkring 4,60 millioner kvadratkilometer. Det er meget lidt sammenlignet med tidligere årtier, men alligevel ikke ny bundrekord. Årets minimum deler en tiendeplads blandt de laveste målinger, siden satellitregistreringerne begyndte i 1979. Isen smeltede altså mindre voldsomt hen over sommeren, end nogle havde frygtet.
Det ændrer ikke den lange udvikling Ét år med lidt mere sommeris betyder ikke, at klimaforandringerne er standset. De seneste 20 år udgør samtlige 20 laveste årlige minimummer i den næsten 48 år lange måleserie. Ifølge NASA er den arktiske havis ved sommerens afslutning skrumpet med omkring 12,2 procent pr. årti. Vejr, vind og havstrømme kan give store udsving fra år til år. Den langsigtede retning er imidlertid fortsat tydelig: Arktis bliver varmere, og den gamle, tykke flerårsis fylder mindre.
Et mere tilgængeligt Arktis Når isen trækker sig tilbage, bliver dele af Arktis lettere tilgængelige. Sejlruter mellem Asien, Europa og Nordamerika kan på sigt blive kortere, og interessen for fiskeri, mineraler, energi og undersøiske kabler vokser. Men et isfrit eller næsten isfrit Arktis er ikke det samme som ufarligt farvand. Drivis, storme, mørke, mangelfulde søkort og store afstande gør fortsat sejlads vanskelig. Enkelte passager kan endda midlertidigt få mere problematisk is, når gammel is presses ind i smalle stræder.
Derfor er Grønland centralt Grønlands placering mellem Nordamerika, Europa og Arktis gør landet strategisk vigtigt. Herfra kan man overvåge missiler, fly, skibe og ubåde over enorme områder. USA har allerede Pituffik Space Base i Nordgrønland. Rusland har samtidig en omfattende militær tilstedeværelse langs sin arktiske kyst, mens Kina ønsker adgang til sejlruter, forskning og råstoffer. Donald Trump fremstiller derfor amerikansk indflydelse i Grønland som et spørgsmål om national sikkerhed. Men ønsket om mere militær adgang er ikke det samme som et legitimt krav på politisk kontrol over Grønland.
Grønland er ikke et tomt område Debatten bliver let ført, som om stormagterne skal fordele et ubeboet landområde mellem sig. Grønland har sit eget folk, sit eget parlament og ret til selv at træffe beslutning om sin fremtid. Mindre havis giver ikke USA, Rusland eller andre lande ret til at overtage landet. Grønlænderne kan vælge et tættere forsvarssamarbejde med USA og NATO. Men samarbejde og suverænitet er to forskellige ting.
Klimaændringer bliver sikkerhedspolitik Den svindende havis er både en klimahistorie og en magthistorie. Når et tidligere utilgængeligt område åbner sig, følger handel, investeringer og militær konkurrence efter. Årets overraskende udvikling viser, at smeltningen kan variere betydeligt fra sommer til sommer. Den ændrer ikke ved, at Arktis gennem flere årtier er blevet mere tilgængeligt – og dermed mere interessant for verdens stormagter. Det store spørgsmål er derfor ikke kun, hvor hurtigt isen forsvinder. Det er også, hvem der får indflydelse på det Arktis, som kommer frem under den.
Fakta📌 FAKTABOKS Årets minimum: Cirka 4,60 millioner kvadratkilometer den 12. september 2026 Placering: Delt tiendeplads blandt de laveste målinger siden 1979 Lang udvikling: De seneste 20 år er de 20 år med mindst arktisk sommeris Sommerisen: Er ifølge NASA reduceret med omkring 12,2 procent pr. årti Grønland: Er et selvstyrende land i Kongeriget Danmark Amerikansk base: Pituffik Space Base ligger i Nordgrønland Betydning: Mindre is øger interessen for sejlruter, råstoffer, overvågning og militær tilstedeværelse
Debat💬 DEBAT Gør klimaforandringerne en stærkere amerikansk tilstedeværelse i Grønland nødvendig? Kan Grønland og Danmark beskytte området uden omfattende hjælp fra USA? Bør nye arktiske sejlruter udnyttes – eller beskyttes mod øget trafik? Er kampen om Arktis først og fremmest sikkerhedspolitik, økonomi eller klimakrise?
Artikler og Kommentarer
NytDebat Redaktionen
Sven Holt Nielsen
2026-09-19 00:00:00
)
