PISA-alarm: Efter flere års fremgang oplever mange danske elever nu igen mobning.
Danmark Skoler
Danske skoleelever klarer sig historisk dårligt
Undervisningsminister Magnus Heunicke kalder situationen en alvorlig læringskrise
Danmark Skoler
Børn trænes til krig på russisk skole i København
Eleverne lærer ikke alene russisk sprog og historie – de møder også undervisning i patriotisme, våben og militær beredskab
Danmark Skoler
Puttefester under pres efter vold
Efter alvorlige episoder ved årets puttefester ønsker Danske Gymnasier et opgør med de store fester. Gymnasieelevernes forperson forsvarer derimod deres sociale betydning.
Miljø
AI-boomet kan udløse en ny bølge af PFAS
Kunstig intelligens kræver enorme mængder mikrochips og stadig større datacentre.
Politik
Troels Lund advarer mod højredrejning
Venstres formand frygter, at nationalkonservative og Rusland-venlige kræfter kan svække Europas støtte til Ukraine.
Politik
DF afviser regnestykket
Udenlandske medarbejdere fylder stadig mere på danske arbejdspladser og har bidraget betydeligt til vækst og rekordhøj beskæftigelse
Politik
Kriminaliteten er faldet overalt i EU
Den traditionelle kriminalitet er faldet kraftigt gennem de seneste årtier. Alligevel mangler Danmark fængselspladser og vil sende udvisningsdømte til Kosovo.
Politik
Zelenskyj føler sig forrådt af USA
Europa frygter, at Trump har valgt Ruslands side og nu reelt hjælper Putin.
Erhverv
Staten er omvendt Robin Hood
Regeringen vil sænke selskabsskatten fra 22 til 19 procent, samtidig med at de mindste virksomheder skal betale moms op til 40 dage tidligere.
Politik
Ser Bill Gates spøgelser?
Bill Gates advarer om, at kunstig intelligens kan gøre millioner af mennesker arbejdsløse og skabe en omvæltning, som samfundet slet ikke er forberedt på.
Retsvæsen
Fængsel i Kosovo en juridisk labyrint
Danmark lejer 300 fængselspladser i Kosovo og sender udvisningsdømte kriminelle derned
Politik
Hvordan kommer Venstre gennem krisen?
Venstre har mistet regeringsmagten, halvdelen af sine vælgere og en stor del af sin gamle rolle som det naturlige borgerlige regeringsparti.
Politik
Fra sportshelt til stridsmand
Joachim B. Olsen har været olympisk medaljevinder, vinder af "Vild med dans", folketingsmedlem og politisk kommentator.
Politik
Stemmesluger uden indflydelse
Morten Messerschmidt har genrejst Dansk Folkeparti og er igen blevet Danmarks største personlige stemmesluger.
Retsvæsen
Er det kulturen eller er det underklassen
Nye tal viser en markant overrepræsentation i kriminalitet blandt mandlige børn af efterkommere fra MENAPT-landene
Politik
Danmark kræver store besparelser i EU’s næste budget
EU-Kommissionen vil bruge næsten 2.000 milliarder euro fra 2028 til 2034
Politik
De Konservative takker nej til borgerligt konvent
Dansk Folkeparti vil igen samle de borgerlige partier om en fælles plan men Mona Juul vil ikke.
Andet
Grønland sender en særlig tak til danskerne
Det amerikanske pres på Grønland skabte frygt og usikkerhed. Men krisen førte også Danmark og Grønland tættere sammen.
Erhverv
Lars Larsens succes fortsætter
JYSK overtager 25 franchisebutikker i Kosovo, Albanien og Nordmakedonien.
Politik
Nådesløst portræt af Søren Gade
Jyllands-Posten beskriver Søren Gade som vred, forfængelig, doven, pengefikseret og illoyal.
Politik
Tilfredshed på venstrefløjen efter åbningstale
Alternativets Franciska Rosenkilde glæder sig over statsministerens grønne udmeldinger om drikkevand, dyrevelfærd, havmiljø og landbrug
Forbrug
Prisen på benzin blev ens under corona'en
Det er den stadig, og priskrigen kom aldrig tilbage
Retsvæsen
8,8 millioner CPR-data taget uretmæssigt
Hændelsen viser, hvor sårbart det centrale personregister er, når virksomheder får direkte adgang
Politik
Spin og smartness i Politiken
Hvem spinner og hvem er smarte i Christian Jensens klumme
Andet
Elastikforældre kysser farvel igen igen
Om voksne, der trækker en beslutning tilbage, så snart barnet protesterer.
Retsvæsen
Én anklagers tørklæde udløser forbud
Anklagere ikke må vise religiøst eller politisk tilhørsforhold under retsmøder
Sundhed
Piller eller ej
Er ADHD en reel lidelse, eller bruger vi diagnosen til at få urolige drenge til at passe ind i skolen?
Erhverv
Danmarks nye jordkonge bor i München
Tusindvis af hektar dansk landbrugsjord er blevet købt af et selskab med forbindelse til den tyske forsikringsgigant Munich Re
Politik
Køer kan slippe for Bovaer
Landmænd får nu lettere ved at undtage køer fra det omstridte klimafoder Bovaer.
Økonomi
De unge skal betale regningen
Nu rammer SU-besparelsen. Fra januar 2027 mister mange studerende op til 12 måneders SU.
Retsvæsen
Akutpakke efter årelangt myndigheds svigt
Regeringen vil øge antallet af kontroller i grisestaldene med 50 procent.
Retsvæsen
Midlertidigt asyl er en illusion
Syriske flygtninge skulle rejse hjem, når forholdene tillod det. Det lovede både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen danskerne.
Erhverv
Dansk frugt og grønt er ved at forsvinde
Danmark er et landbrugsland, men kun 0,6 procent af vores dyrkede areal bruges til frugt og grøntsager.
EU’s landbrugsstøtte blev skabt for at sikre fødevarer, stabile priser og en rimelig indkomst til landmændene.
Politik
Er Morten Messerschmidt Danmarks Trump?
Morten Messerschmidt bruger også stærk persondyrkelse, direkte kommunikation og angreb på eliten
Politik
Pressen er udelukket ved DF landsmøde
Når medlemmerne diskuterer frit, skal journalisterne blive udenfor
Sundhed
Kongens penis kan have ændret historien
Et nyfundet dokument krevet af kongens livlæge indeholder en detaljeret beskrivelse af Frederik VII’s kønsorgan
Sundhed
Gennembrud i kampen mod Alzheimers
Forskere ser de første tegn på, at Alzheimers sygdom kan bremses.
Miljø
Sårbare danske rev får beskyttelse
Efter flere års forhandlinger bliver fem værdifulde rev i Nordsøen og Skagerrak beskyttet mod fiskeri med tunge, bundslæbende redskaber.
Erhverv
Dyrevelfærd handler også om kaniner
Millioner af dyr lever under forhold, som fortjener offentlighedens og politikernes opmærksomhed.
Sundhed
Sikke nogle bisser
Regeringen vil begynde indfasningen af gratis tandpleje i 2027. Førtidspensionister og en række særligt udsatte borgere står først i køen
Politik
Hårdt opgør med »mentale« parallelsamfund
Minister varsler kamp mod ekstrem islamisme, æresrelateret vold og negativ social kontrol.
Andet
Næsten hver anden oplever diskrimination
Minister mener, at der er behov for selvransagelse i minoritetsmiljøerne
info
Din mening må gerne fylde på NytDebat
Bliv kommentator eller debattør på NytDebat.dk, hvor almindelige mennesker kan diskutere aktuelle og principielle emner
Økonomi
Tusindvis kan løbe tør for pension – før livet løber ud
En del pensionister kan opleve et markant fald i indkomsten sent i livet, fordi deres ratepension udløber, mens de selv lever videre.
Politik
Trump fik sikkerheden – Grønland beholdt Grønland
Kongerigets suverænitet og grønlændernes ret til selv at bestemme deres fremtid er bevaret.
Politik
Mads Strange fylder i medie landskabet
Han siger meget. Men holder alle påstandene?
Retsvæsen
Politiet åbner igen for børneattester
En fejl i Kriminalregistret har betydet, at oplysninger er blevet slettet for tidligt.
Politik
AI er begyndt at ændre det danske arbejdsmarked
De unge mærker det først. Kunstig intelligens er ikke længere kun en fremtidig trussel eller mulighed på arbejdsmarkedet.
Politik
Rusland skruer op for provokationerne – hvor længe kan vi bevare roen?
En russisk fregat har affyret to flares mod en dansk militærhelikopter ud for Gedser.
Erhverv
Cheminova lukker – miljøskandale eller vestjysk industrieventyr?
Efter mere end 70 år på Harboøre Tange lukker produktionen på det tidligere Cheminova.
Sundhed
Kvinder bør måske tage kalk 20 år tidligere
De kvinder. der dagligt efter overgangsalderen fik calcium, bevarede deres knoglemineraltæthed
Retsvæsen
Regeringen vil åbne for hemmelige retssager
Hvor meget må offentligheden få at vide, når en retssag handler om statens hemmeligheder?
Erhverv
Dårlig vinhøst i Frankrig – Danmark har et kanonår
Mens de franske vinbønder ser ud til at gå mod den mindste høst i årtier, er situationen næsten den modsatte i Danmark.
Politik
Foie gras under beskydning: »Produktionen er brutal«
Ænder og gæs bliver tvangsfodret, så deres lever vokser voldsomt inden slagtning.
Erhverv
Jobfesten i Danmark bliver endnu vildere
Det danske arbejdsmarked bliver ved med at overraske med titusindvis af ledige stillinger
Politik
Politiet fjerner demonstranter med magt
En politisk styrkeprøve mellem højrenationale og venstreorienterede demonstranter har lørdag udviklet sig dramatisk i København
Retsvæsen
Flere børn under 15 anklages for grov vold
Borgmestre slår alarm. Antallet af voldssager med børn mellem 10 og 14 år som mistænkte er steget voldsomt på ti år.
Sundhed
Vi danskere elsker kød
Danskerne spiser dobbelt så meget kød som anbefalet – men vil vi virkelig skære ned?
Politik
Søren Gade trodser Venstre – møder personligt op for at stemme nej
Det er ikke hver dag, Folketingets formand forlader den neutrale formandsrolle for at afgive sin egen stemme
Erhverv
Den største gave siden elektriciteten
Kunstig intelligens bliver ofte beskrevet som en trussel mod arbejdspladser, privatliv og måske på længere sigt menneskets kontrol over teknologien.
Politik
Kræver åbenhed om Danmarks krig i Afghanistan
50.000 kræver at politikerne ikke kan fjerne deres navne fra sikkerhedsgodkendte citater i udredningen af Danmarks 20 år lange indsats i Afghanistan.
Politik
Morten og Lidegaard mødes i retten
Morten Messerschmidt har sagsøgt De Radikales leder Martin Lidegaard for ærekrænkelse. Hvor langt må politikere gå, når debatten bliver personlig og beskyldningerne alvorlige.
Religion
Da præsten smed blusen
Man kan møde sin præst mange steder: i kirken, til konfirmation, ved et bryllup eller måske foran køledisken i supermarkedet. Men hvad nu, hvis man møder hende topløs på stranden?
Retsvæsen
Kræver opgør med parkerings selskaber
Mere end 50.000 danskere har støttet et borgerforslag, der kræver skrappere regler og bedre beskyttelse af bilisterne.
Vises fra 5-10-2026 til 30-9-2027 Flertal vil forbyde AI i gymnasiet
Danmark - Skoler
Mere end halvdelen af danskerne ønsker kunstig intelligens forbudt i gymnasiernes undervisning
Redaktionen Sven Holt Nielsen redaktion@holt2.dk SMS til 217654204
Målingen viser en betydelig bekymring for snyd og tab af selvstændig tænkning – men også en tydelig generationsforskel.
53 procent ønsker et forbud I en ny Epinion-måling for Altinget og DR svarer 53 procent, at kunstig intelligens bør være forbudt i undervisningen på gymnasierne. 23 procent er uenige, mens de resterende 24 procent enten er neutrale eller ikke har taget stilling. Mere end 1.000 mennesker har deltaget i undersøgelsen. Der er næsten ingen forskel mellem mænds og kvinders holdning, men alderen har stor betydning.
De ældre er mest skeptiske Blandt personer på 56 år eller derover ønsker 62 procent et forbud. I aldersgruppen 18 til 34 år er andelen 43 procent. Også blandt de yngre er der dog flere tilhængere af et forbud end modstandere. Forskellen kan skyldes, at de yngre kender teknologien bedre og i højere grad forventer at møde den på uddannelser og arbejdspladser. De ældre kan omvendt have større fokus på risikoen for snyd og på betydningen af at kunne læse, skrive, regne og analysere uden digital hjælp.
Et uklart spørgsmål Målingens spørgsmål er enkelt, men problemet er kompliceret. Et forbud mod AI i undervisningen kan forstås på flere måder. Det kan være et forbud mod at få en chatbot til at skrive en aflevering. Det kan også betyde, at eleverne ikke må anvende AI til idéudvikling, sproglig feedback, kildekritik eller træning. I sin mest vidtgående form kan et forbud betyde, at lærerne heller ikke må bruge AI som genstand for undervisning. Der er stor forskel på at lade en chatbot skrive en dansk stil og at undersøge en AI-genereret tekst for fejl, manipulation og skjulte fordomme.
Snyd er blevet et stort problem Bekymringen blandt danskerne er ikke opstået uden grund. Ifølge undervisningsminister Magnus Heunicke fortæller to ud af tre gymnasieelever, at de har anvendt kunstig intelligens på en måde, de selv betragter som snyd. Fire ud af ti elever, der bruger AI, oplever samtidig, at teknologien gør dem mere dovne. Når en chatbot kan skrive en stil, løse en opgave eller levere en analyse på få sekunder, bliver det vanskeligt for læreren at afgøre, hvad eleven selv kan. Det skaber også ulighed. Eleven, der selv udfører arbejdet, kan risikere at få en dårligere karakter end en klassekammerat, som har fået kunstig intelligens til at producere et overbevisende svar.
Eleverne kan snyde sig selv En aflevering har ikke kun til formål at frembringe et færdigt produkt. Eleven skal gennem arbejdet lære at læse, undersøge, sortere, argumentere, formulere sig og rette sine egne fejl. Hvis kunstig intelligens overtager hele processen, kan resultatet se flot ud, uden at eleven har lært ret meget. Det svarer til at lade en lommeregner løse en opgave, før eleven har forstået tallene og regnemetoden. Problemet er derfor ikke alene, om læreren bliver snydt. Eleven kan også snyde sig selv for den læring, uddannelsen skal give.
Men AI forsvinder ikke Et fuldstændigt forbud løser heller ikke alle problemer. Kunstig intelligens bliver allerede anvendt på universiteter, arbejdspladser, offentlige kontorer og i private virksomheder. Eleverne får derfor brug for at kunne benytte teknologien, kontrollere dens svar og opdage, når den tager fejl. AI kan formulere meget overbevisende svar, som indeholder opdigtede oplysninger, forkerte kilder eller skjulte skævheder. Det gør faglig viden vigtigere – ikke mindre vigtig. En elev kan kun vurdere, om et AI-svar er forkert, hvis eleven selv ved tilstrækkeligt om emnet.
Gymnasieeleverne advarer mod AI-skræk Oscar Tønsberg Hoffmann, der er forperson for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, kalder målingens resultat bekymrende. Han frygter en form for AI-skræk, hvor frygten for teknologien kommer til at overskygge dens muligheder. Ifølge elevformanden risikerer et omfattende forbud at efterlade en hel generation uden de nødvendige evner til at begå sig i en fremtid, hvor kunstig intelligens får stor betydning. Han anerkender samtidig risikoen for, at eleverne mister selvstændig tænkning og indlæringsevne. Elevorganisationens svar er derfor ikke fri adgang til AI, men undervisning og tydelige nationale regler.
Regeringen vil bekæmpe AI-snyd Regeringen har fremlagt en strakspakke mod snyd med kunstig intelligens på ungdomsuddannelserne. Pakken betyder blandt andet, at hjemmeopgaver, som indgår i en eksamen, i højere grad skal kunne forsvares mundtligt. HF-elever skal fra 2027 til en mundtlig eksamination i forbindelse med deres større skriftlige opgave. Eleven skal kunne forklare sine faglige valg og vise, at vedkommende forstår opgavens indhold. Gymnasierne skal desuden anvende værktøjer til overvågning af elevernes skærme ved skriftlige prøver. Ministeriet opfordrer også skolerne til at lade flere skriftlige opgaver blive udarbejdet på skolen under kontrollerede forhold. Strakspakken er rettet mod snyd. Den indfører ikke et generelt forbud mod kunstig intelligens i undervisningen.
Tre forskellige situationer Debatten bliver lettere at håndtere, hvis brugen af AI opdeles i tre forskellige situationer. Eleverne skal have undervisning uden AI, når de træner grundlæggende færdigheder og skal vise, hvad de selv kan. De kan få undervisning med AI, når teknologien anvendes åbent som et fagligt redskab efter lærerens anvisninger. De skal desuden undervises om AI, så de lærer at forstå teknologiens muligheder, fejl, påvirkning og begrænsninger. En sådan opdeling kan gøre det tydeligere, hvornår brugen er læring, og hvornår den er snyd.
Eksamenerne skal måle eleven Ved en eksamen skal karakteren først og fremmest vise elevens egne kundskaber. Derfor kan prøver uden internet og AI fortsat være nødvendige. Mundtlige forsvar kan samtidig afsløre, om eleven forstår en afleveret opgave. Andre prøver kan målrettet undersøge, om eleven kan bruge kunstig intelligens kritisk og professionelt. Det afgørende er, at reglerne er tydelige på forhånd. Eleverne skal ikke være i tvivl om, hvilke hjælpemidler der er tilladt, og lærerne skal ikke hver især opfinde deres egne regler.
Forbud eller klare grænser? Målingen viser, at mange danskere frygter, at kunstig intelligens svækker gymnasiets faglighed. Men den viser ikke nødvendigvis, at et flertal ønsker teknologien fjernet fra elevernes liv. Mange kan snarere ønske en skole, hvor eleverne fortsat lærer at tænke, skrive og løse problemer selv. Den praktiske udfordring bliver derfor at beskytte selve læringsarbejdet uden at uddanne unge til en verden, som ikke længere findes. Spørgsmålet er måske ikke, om AI skal være tilladt eller forbudt. Spørgsmålet er, hvornår eleverne skal arbejde uden AI, hvornår de må bruge den, og hvordan de dokumenterer deres eget arbejde.
Fakta📌 FAKTABOKS Målingen: Gennemført af Epinion for Altinget og DR Deltagere: Mere end 1.000 personer For et forbud: 53 procent Imod et forbud: 23 procent Øvrige svar: 24 procent er neutrale eller har ikke taget stilling 18-34-årige: 43 procent ønsker et forbud 56 år eller derover: 62 procent ønsker et forbud Regeringens linje: Indsats mod AI-snyd – ikke et generelt AI-forbud Nye tiltag: Mundtlige forsvar, skærmovervågning og flere opgaver på skolen Ny HF-prøve: Mundtligt forsvar af SSO fra januar 2027
Debat💬 DEBAT – Skal kunstig intelligens forbydes i gymnasiets undervisning, så eleverne lærer at tænke og skrive selv? Eller bør gymnasiet netop lære dem at bruge AI kritisk og ansvarligt? Hvor bør grænsen gå mellem et tilladt hjælpemiddel og snyd?
Artikler og Kommentarer
NytDebat Redaktionen
Sven Holt Nielsen
2026-09-19 00:00:00
)
