Donald Trump siger, at amerikansk efterforskning efter olie, gas og mineraler snart begynder i Grønland.
Internationalt USA
Trump vil købe russisk diesel
Donald Trump vil midlertidigt lempe de amerikanske sanktioner og sende store mængder russisk diesel ud på verdensmarkedet.
Internationalt USA
Overlevede sin egen henrettelse
Christa Pike begik som 18-årig et uhyrligt mord. 31 år senere forsøgte staten Tennessee at henrette hende.
Internationalt USA
Grønland forbliver nordisk, USA tager sig af forsvaret
Donald Trump fik ikke sit oprindelige ønske om at gøre Grønland amerikansk opfyldt
Internationalt USA
Ingen trusler - alligevel nye baser på Grønland
Donald Trump hævdede gentagne gange, at russiske og kinesiske skibe nærmest vrimlede omkring Grønland
Internationalt USA
USA får permanent kontrol, men suveræniteten består
Der er stadig stor forskel på, hvordan den kommende Grønland-aftale bliver beskrevet fra Washington og fra København og Nuuk.
Internationalt USA
Vaccineskepsis får mæslinger til at blusse op i USA
Robert F. Kennedy Jr.s mangeårige mistanke om en forbindelse mellem vacciner og autisme har bidraget til voksende vaccineskepsis.
Internationalt USA
Dyster FN-chef: Verden i en tid med dyb usikkerhed
Krige, stormagts konflikter, klimakrise, voksende ulighed og en hastigt fremstormende kunstig intelligens
Internationalt USA
Trump lover amerikanerne 5.000 dollar hvis han vinder
Donald Trump kommer med et meget kontant løfte til amerikanerne før midtvejsvalget
Internationalt USA
10 procents risiko for at AI udsletter os alle
AI-chef der arbejder med avanceret kunstig intelligens, kommer nu med en skræmmende vurdering
Internationalt USA
Nødhjælps-organisationer siger nej til Trump
Amerikanske støttekroner har i årtier været med til at finansiere nødhjælp over hele verden. Men nu kan danske organisationer blive nødt til at klare sig uden.
Internationalt USA
Karoline Leavitt forlader Det Hvide Hus
Trumps markante talsperson siger stop. En af Donald Trumps mest synlige og loyale medarbejdere forlader Det Hvide Hus.
EU
Grønland takker nej til råstofeventyr
Donald Trump taler, som om en omfattende amerikansk jagt på olie, gas og mineraler står lige for døren.
EU
Sabotør eller ukrainsk krigshelt?
Valeria skal ifølge tyske efterforskere have været blandt dykkerne, der placerede sprængstoffer på Nord Stream rørledningerne 80 meter under Østersøen
Globalt
Houthierne rammer Saudi-Arabien dér, hvor det gør mest ondt
Angrebene på Riyadhs internationale lufthavn er mere end militær gengældelse.
Rusland
Er Trump i virkeligheden Putins mand?
Der findes ingen offentligt tilgængelige beviser for, at Donald Trump er blevet hvervet som russisk agent eller modtager ordrer fra Vladimir Putin.
EU
Forgyldt Trump vækker opsigt i EU
En 2,6 meter høj skulptur af en nøgen Donald Trump har indtaget Europa-Parlamentet i Strasbourg.
Globalt
Har beskyldt Israel for folkedrab
Den sydafrikanske jurist Navi Pillay hædres med Nobels fredspris for et livslangt arbejde for international ret og menneskerettigheder.
EU
Spanien til valg med vækst, boligmangel og udsigt til et højresving
Spanien har udskrevet valg til den 29. november.
EU
I Frankrig koger gaderne
Frankrig er igen ramt af demonstrationer, blokader, sammenstød med politiet og brande.
EU
Mercedes truer med fabrikslukninger
Mercedes-Benz mener ikke længere, at produktionen i Tyskland er konkurrencedygtig nok.
Rusland
Den russiske bjørn truer Danmark
FE advarer: Sabotage, cyberangreb og mulige aktioner mod danske forsvarsvirksomheder
Globalt
Warren Buffett træder tilbage efter seks årtier
Den 96-årige investor og erhvervs legende har forladt posten som bestyrelsesformand for Berkshire Hathaway.
EU
Svensk valgthriller: Åkesson taber historisk
Men han nægter at gå. Det svenske valg har givet et regeringsskifte på papiret, men ikke nødvendigvis en regering.
EU
EU åbner døren for Canada
Samtidig følger Australien udviklingen tæt og ønsker selv et stærkere forhold til Europa.
EU
Smilende, folkelig og farlig - måske
Måske på vej mod et politisk jordskælv i Tyskland
Asien
En mur af vand, is og sten udslettede landsbyer i Nepal
Huse, broer, biler og hele bebyggelser blev revet med. Mange mennesker er fundet døde i Nepal, og flere hundrede mennesker er fortsat savnet på begge sider af grænsen til Tibet
Ukraine
Moskva skal selv mærke krigen
På en våbenmesse i Herning viser ukrainske producenter, hvordan krigen har ændret moderne våbenteknologi.
Iran
Ny energikrise kan ramme danske forbrugere
Hormuzstrædet ligger tusindvis af kilometer fra Danmark, men problemer i det smalle farvand kan ende direkte på danskernes regninger.
EU
Frederiksen kritiseres af partifæller
I striden om Grønland, stillede europæiske allierede sig bag Mette Frederiksen. Nu bliver hun kritiseret af egne europæiske socialdemokratiske partifæller.
Vises fra 11-10-2026 til 4-11-2026 Tager amerikanerne magten fra Trump?
Internationalt - USA
Millioner af mennesker uden for USA håber, at midtvejsvalget den 3. november kan bremse Donald Trump.
Redaktionen Sven Holt Nielsen redaktion@holt2.dk SMS til 217654204
Demokraterne står til at erobre Repræsentanternes Hus og har fået en reel mulighed for også at vinde Senatet. Men selv et stort nederlag vil ikke fjerne Trump fra Det Hvide Hus. Det kan begrænse hans magt, gøre hans sidste to år vanskeligere og give Ukraine og Europa nye muligheder – men det bliver ikke nogen enkel redning.
Trump er ikke selv på valg Ved midtvejsvalget vælges alle 435 medlemmer af Repræsentanternes Hus og 35 af Senatets 100 medlemmer. Der vælges desuden guvernører og lokale politikere i en lang række delstater. Donald Trump er ikke på stemmesedlen. Hans præsidentperiode fortsætter frem til januar 2029, uanset hvor stort et nederlag Republikanerne måtte lide. Valget handler derfor om, hvor meget politisk handlefrihed han skal have i sine sidste to år. I øjeblikket kontrollerer Republikanerne både Repræsentanternes Hus og Senatet. Det giver Trump mulighed for at få love, budgetter og udnævnelser gennem Kongressen, hvis han kan holde sammen på sit parti. Mister Republikanerne det ene eller begge kamre, bliver situationen en anden.
Demokraterne står stærkt i Repræsentanternes Hus Republikanernes flertal i Repræsentanternes Hus er meget lille. Demokraterne behøver derfor kun en beskeden fremgang for at overtage flertallet. Den uafhængige valgprognose Cook Political Report vurderer nu, at Demokraterne sandsynligvis vinder mellem ni og 19 mandater. Det vil give partiet et flertal på mellem 224 og 234 af Husets 435 pladser. Hele 18 valgkredse blev den 9. oktober flyttet i demokratisk retning. Flere republikanske mandater, som tidligere blev betragtet som forholdsvis sikre, er nu i fare. Baggrunden er blandt andet stigende priser, dyrt brændstof, krigen mod Iran og en voksende utilfredshed med Trump. En Reuters/Ipsos-måling viser samtidig, at demokratiske vælgere er betydeligt mere motiverede for at stemme end Trumps egne vælgere. Det mest sandsynlige resultat er derfor i øjeblikket, at Demokraterne overtager Repræsentanternes Hus.
Senatet bliver langt vanskeligere Republikanerne har 53 pladser i Senatet, mens Demokraterne og to uafhængige senatorer tilsammen har 47. Demokraterne skal således erobre mindst fire republikanske mandater uden selv at miste nogen. Tidligere blev det betragtet som meget usandsynligt. Men flere valgkampe har flyttet sig overraskende hurtigt. Demokraterne har muligheder i blandt andet Ohio, North Carolina, Maine, Iowa, Alaska og Texas. Selv Kansas, der ikke har valgt en demokratisk senator siden 1930’erne, betragtes nu som en reel kamp. De seneste vurderinger peger på en demokratisk fremgang på mellem to og seks mandater. Senatet kan derfor ende hos begge partier, og ganske få stemmer i enkelte delstater kan afgøre kontrollen. Demokraterne er favoritter til at vinde Repræsentanternes Hus. Kampen om Senatet er fortsat åben.
Kan Kongressen tage magten fra Trump? Ikke hele magten, men en betydelig del. USA’s politiske system er bygget på, at præsidenten og Kongressen kontrollerer hinanden. Kongressen vedtager lovene og bestemmer over de offentlige penge. Præsidenten leder regeringen, militæret og den daglige udenrigspolitik. Et demokratisk Repræsentanternes Hus kan nægte at vedtage Trumps lovforslag, blokere dele af hans budget og indkalde ministre, embedsmænd og rådgivere til offentlige afhøringer. Demokraterne kan oprette undersøgelsesudvalg, kræve dokumenter udleveret og undersøge mulige magtmisbrug, økonomiske forbindelser, udenlandske aftaler og administrationens behandling af politiske modstandere. Trump vil fortsat kunne udstede præsidentielle ordrer og bruge de beføjelser, som allerede findes i lovgivningen. Men han vil få langt sværere ved at gennemføre nye store politiske projekter.
Kan de afsætte ham? Repræsentanternes Hus kan rejse en rigsretssag mod Trump, hvis Demokraterne får flertal. Det vil i givet fald være tredje gang, han bliver stillet for en rigsret. Men en rigsretssag i Huset er ikke det samme som en afsættelse. Det er Senatet, der afgør sagen, og en dom kræver et flertal på to tredjedele. Selv hvis Demokraterne vinder Senatet, kommer de ikke i nærheden af de 67 stemmer, der normalt er nødvendige. En afsættelse vil derfor kræve, at et stort antal republikanske senatorer vender sig imod Trump. Det forekommer meget usandsynligt. Valget kan svække ham, kontrollere ham og blokere ham. Det kan ikke i sig selv fjerne ham.
Det vigtigste resultat for Ukraine For Ukraine kan kontrollen med Kongressen få meget stor betydning. Trump kan som præsident bestemme meget over den daglige amerikanske udenrigspolitik. Han kan presse Ukraine til forhandlinger, tale direkte med Vladimir Putin, begrænse efterretningssamarbejdet og undlade at sende bestemte våbensystemer. Men militær og økonomisk støtte kræver penge. Og Kongressen bestemmer over pengene. Et demokratisk Repræsentanternes Hus vil sandsynligvis forsøge at genopbygge den amerikanske støtte til Ukraine. Det kan ske gennem bevillinger til våben, ammunition, luftforsvar og genopfyldning af amerikanske lagre. Kongressen kan også vedtage nye sanktioner mod Rusland og stille krav om, at administrationen regelmæssigt redegør for sin politik over for Ukraine. En demokratisk Kongres kan dermed gøre det politisk og økonomisk vanskeligere for Trump at forlade Ukraine.
Men Trump kan stadig bremse hjælpen Selv med demokratiske flertal i begge kamre vil Trump bevare sin vetoret. Demokraterne vil ikke få de to tredjedeles flertal, der kræves for at tilsidesætte et præsidentielt veto. Han kan derfor nedlægge veto mod en samlet hjælpepakke til Ukraine. Kongressen kan forsøge at lægge støtten ind i større forsvars- og finanslove, som det bliver politisk vanskeligere for Trump at afvise. Der findes desuden fortsat republikanske medlemmer af Kongressen, som støtter Ukraine og betragter Rusland som en trussel mod USA. Den stærkeste støtte til Ukraine vil derfor sandsynligvis komme fra en alliance mellem Demokraterne og traditionelle sikkerhedspolitiske republikanere. Kongressen kan bevilge våbnene. Men præsidenten og hans regering skal i mange tilfælde sørge for, at de rent faktisk bliver leveret. Der kan derfor opstå en langvarig magtkamp mellem Det Hvide Hus og Kongressen.
Trumps nye åbning mod Rusland Betydningen er blevet tydeligere efter Trumps beslutning om midlertidigt at lempe amerikanske sanktioner mod russisk diesel for at sænke brændstofpriserne i USA. Tyskland og andre europæiske lande har fastholdt deres sanktioner. Trump har samtidig rettet et nyt angreb mod Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj og antydet, at Ukraine burde vælge en ny leder. For Ukraine og Europa viser det, at Trump er villig til at lade amerikanske priser og indenrigspolitik veje tungere end den fælles vestlige linje over for Rusland. Et demokratisk flertal kan undersøge aftalerne, lægge politisk pres på regeringen og forsøge at lovfæste sanktioner, som præsidenten ikke frit kan ophæve. Men det kan ikke forhindre Trump i at føre samtaler med Putin eller offentligt lægge pres på Zelenskyj.
Hvad betyder valget for EU? Et demokratisk flertal vil være en lettelse for de fleste regeringer i EU. Europa vil igen få en stærk samarbejdspartner i Washington, som generelt støtter NATO, Ukraine og et tæt forhold mellem USA og EU. Kontakten mellem europæiske regeringer og Kongressen kan få langt større betydning, hvis forholdet til Det Hvide Hus fortsætter med at være konfliktfyldt. En demokratisk Kongres kan forsøge at begrænse nye toldsatser, beskytte handelssamarbejdet og føre kontrol med Trumps brug af økonomiske nødretstilstande. Men også her beholder præsidenten betydelige beføjelser. En stor del af den amerikanske handelspolitik er gennem årtier blevet overladt til præsidenten. Trump har fortsat mulighed for at indføre told på bestemte varer og lande gennem eksisterende handelslove. Desuden er skepsissen over for frihandel ikke længere kun republikansk. Mange demokrater støtter beskyttelse af amerikanske arbejdspladser og industri. EU skal derfor ikke forvente en fuld tilbagevenden til den gamle frihandelspolitik.
NATO bliver ikke som før En demokratisk sejr kan skabe større sikkerhed omkring NATO, men den vil ikke føre Europa tilbage til tiden før Trump. Kravet om, at de europæiske lande skal bruge mere på deres eget forsvar, har bred opbakning i begge amerikanske partier. Demokraterne vil ganske vist tale mere positivt om alliancen, men også de forventer, at Europa overtager en større del af byrden. EU-landene bør derfor ikke bruge en demokratisk sejr som anledning til at sænke tempoet i oprustningen. Tværtimod bør valget bruges som en mulighed for at etablere et nyt og mere ligeværdigt transatlantisk samarbejde, hvor Europa kan forsvare sig selv, men fortsat arbejder tæt sammen med USA.
Tre mulige resultater Hvis Republikanerne beholder begge kamre, vil Trump opfatte det som en godkendelse af sin kurs. Han vil få bedre muligheder for at fortsætte presset på Ukraine, føre en mere konfrontatorisk handelspolitik over for EU og svække den traditionelle amerikanske rolle i NATO. Hvis Demokraterne kun vinder Repræsentanternes Hus, kan de blokere ny lovgivning, kontrollere budgetterne og iværksætte undersøgelser. Men Senatet vil fortsat kunne godkende Trumps udnævnelser, og hans udenrigspolitiske handlefrihed vil være betydelig. Hvis Demokraterne vinder begge kamre, bliver Trump langt mere isoleret. Hans lovgivning vil gå i stå, hans ministre vil blive mødt af undersøgelser, og Kongressen kan forsøge at genoprette støtten til Ukraine og begrænse hans handelspolitiske magt. Selv det sidste resultat vil dog ikke gøre Demokraterne til regering. USA vil få en politisk magtdeling med en republikansk præsident og en demokratisk Kongres.
En farlig overgangsperiode Valget finder sted den 3. november, men den nye Kongres tiltræder først den 3. januar 2027. Der vil derfor være en periode på to måneder, hvor de nuværende republikanske flertal fortsat sidder. Hvis Republikanerne taber, kan Trump og partiet forsøge at få lovgivning, udnævnelser og bevillinger gennemført, inden magten skifter. Europa og Ukraine kan altså ikke regne med en øjeblikkelig forandring dagen efter valget.
Bliver midtvejsvalget vores redning? Det kan blive et vigtigt værn, men ordet redning er for stærkt. En demokratisk Kongres kan bremse Trump, skabe åbenhed om hans beslutninger og forhindre, at hele den amerikanske statsmagt bevæger sig i samme retning. Den kan forbedre Ukraines muligheder og give EU en stærkere partner i Washington. Men Trump vil fortsat være præsident, øverstkommanderende og USA’s vigtigste udenrigspolitiske stemme. Han vil stadig kunne skabe usikkerhed om NATO, forhandle med Putin og true Europa med handelskonflikter. Midtvejsvalget kan give Europa tid og politisk støtte. Det kan ikke fritage Europa for selv at tage ansvar. Den virkelige redning for EU og Ukraine er derfor ikke alene et demokratisk valgresultat. Det er et Europa, som kan forsvare sig selv, støtte Ukraine over længere tid og stå fast – også når præsidenten i USA ikke gør det.
Fakta📌 FAKTABOKS Valgdag: 3. november 2026 Repræsentanternes Hus: Alle 435 medlemmer er på valg Senatet: 35 af de 100 pladser er på valg Nuværende flertal: Republikanerne kontrollerer begge kamre Demokraternes mål i Huset: En fremgang på få mandater er tilstrækkelig Senatet: Demokraterne skal vinde fire republikanske pladser uden selv at miste nogen Mest sandsynlige resultat: Demokratisk flertal i Repræsentanternes Hus Største usikkerhed: Hvem der vinder kontrollen med Senatet Trump: Er ikke på valg og fortsætter som præsident Ny Kongres: Tiltræder 3. januar 2027 Ukraine: Kongressen bestemmer over bevillinger, men præsidenten leder udenrigspolitikken EU: En demokratisk Kongres kan dæmpe konflikterne, men ikke ophæve Trumps præsidentielle magt Rigsret: Huset kan rejse en sag, men en afsættelse kræver to tredjedeles flertal i Senatet
Debat💬 DEBAT – Er det rimeligt, at resten af verden håber på, at amerikanske vælgere bremser deres egen præsident? Kan en demokratisk Kongres beskytte Ukraine og NATO, eller har præsidenten allerede så stor udenrigspolitisk magt, at Europa under alle omstændigheder må lære at klare sig uden USA?
Artikler og Kommentarer
NytDebat Redaktionen
Sven Holt Nielsen
2026-09-19 00:00:00
)
