Donald Trump siger, at amerikansk efterforskning efter olie, gas og mineraler snart begynder i Grønland.
Internationalt USA
Tager amerikanerne magten fra Trump?
Millioner af mennesker uden for USA håber, at midtvejsvalget den 3. november kan bremse Donald Trump.
Internationalt USA
Trump vil købe russisk diesel
Donald Trump vil midlertidigt lempe de amerikanske sanktioner og sende store mængder russisk diesel ud på verdensmarkedet.
Internationalt USA
Overlevede sin egen henrettelse
Christa Pike begik som 18-årig et uhyrligt mord. 31 år senere forsøgte staten Tennessee at henrette hende.
Internationalt USA
Ingen trusler - alligevel nye baser på Grønland
Donald Trump hævdede gentagne gange, at russiske og kinesiske skibe nærmest vrimlede omkring Grønland
Internationalt USA
USA får permanent kontrol, men suveræniteten består
Der er stadig stor forskel på, hvordan den kommende Grønland-aftale bliver beskrevet fra Washington og fra København og Nuuk.
Internationalt USA
Vaccineskepsis får mæslinger til at blusse op i USA
Robert F. Kennedy Jr.s mangeårige mistanke om en forbindelse mellem vacciner og autisme har bidraget til voksende vaccineskepsis.
Internationalt USA
Dyster FN-chef: Verden i en tid med dyb usikkerhed
Krige, stormagts konflikter, klimakrise, voksende ulighed og en hastigt fremstormende kunstig intelligens
Internationalt USA
Trump lover amerikanerne 5.000 dollar hvis han vinder
Donald Trump kommer med et meget kontant løfte til amerikanerne før midtvejsvalget
Internationalt USA
10 procents risiko for at AI udsletter os alle
AI-chef der arbejder med avanceret kunstig intelligens, kommer nu med en skræmmende vurdering
Internationalt USA
Nødhjælps-organisationer siger nej til Trump
Amerikanske støttekroner har i årtier været med til at finansiere nødhjælp over hele verden. Men nu kan danske organisationer blive nødt til at klare sig uden.
Internationalt USA
Karoline Leavitt forlader Det Hvide Hus
Trumps markante talsperson siger stop. En af Donald Trumps mest synlige og loyale medarbejdere forlader Det Hvide Hus.
EU
Grønland takker nej til råstofeventyr
Donald Trump taler, som om en omfattende amerikansk jagt på olie, gas og mineraler står lige for døren.
EU
Sabotør eller ukrainsk krigshelt?
Valeria skal ifølge tyske efterforskere have været blandt dykkerne, der placerede sprængstoffer på Nord Stream rørledningerne 80 meter under Østersøen
Globalt
Houthierne rammer Saudi-Arabien dér, hvor det gør mest ondt
Angrebene på Riyadhs internationale lufthavn er mere end militær gengældelse.
Rusland
Er Trump i virkeligheden Putins mand?
Der findes ingen offentligt tilgængelige beviser for, at Donald Trump er blevet hvervet som russisk agent eller modtager ordrer fra Vladimir Putin.
EU
Forgyldt Trump vækker opsigt i EU
En 2,6 meter høj skulptur af en nøgen Donald Trump har indtaget Europa-Parlamentet i Strasbourg.
Globalt
Har beskyldt Israel for folkedrab
Den sydafrikanske jurist Navi Pillay hædres med Nobels fredspris for et livslangt arbejde for international ret og menneskerettigheder.
EU
Spanien til valg med vækst, boligmangel og udsigt til et højresving
Spanien har udskrevet valg til den 29. november.
EU
I Frankrig koger gaderne
Frankrig er igen ramt af demonstrationer, blokader, sammenstød med politiet og brande.
EU
Mercedes truer med fabrikslukninger
Mercedes-Benz mener ikke længere, at produktionen i Tyskland er konkurrencedygtig nok.
Rusland
Den russiske bjørn truer Danmark
FE advarer: Sabotage, cyberangreb og mulige aktioner mod danske forsvarsvirksomheder
Globalt
Warren Buffett træder tilbage efter seks årtier
Den 96-årige investor og erhvervs legende har forladt posten som bestyrelsesformand for Berkshire Hathaway.
EU
Svensk valgthriller: Åkesson taber historisk
Men han nægter at gå. Det svenske valg har givet et regeringsskifte på papiret, men ikke nødvendigvis en regering.
EU
EU åbner døren for Canada
Samtidig følger Australien udviklingen tæt og ønsker selv et stærkere forhold til Europa.
EU
Smilende, folkelig og farlig - måske
Måske på vej mod et politisk jordskælv i Tyskland
Asien
En mur af vand, is og sten udslettede landsbyer i Nepal
Huse, broer, biler og hele bebyggelser blev revet med. Mange mennesker er fundet døde i Nepal, og flere hundrede mennesker er fortsat savnet på begge sider af grænsen til Tibet
Ukraine
Moskva skal selv mærke krigen
På en våbenmesse i Herning viser ukrainske producenter, hvordan krigen har ændret moderne våbenteknologi.
Iran
Ny energikrise kan ramme danske forbrugere
Hormuzstrædet ligger tusindvis af kilometer fra Danmark, men problemer i det smalle farvand kan ende direkte på danskernes regninger.
EU
Frederiksen kritiseres af partifæller
I striden om Grønland, stillede europæiske allierede sig bag Mette Frederiksen. Nu bliver hun kritiseret af egne europæiske socialdemokratiske partifæller.
Vises fra 23-9-2026 til 7-10-2027 Grønland forbliver nordisk, USA tager sig af forsvaret
Internationalt - USA
Donald Trump fik ikke sit oprindelige ønske om at gøre Grønland amerikansk opfyldt
Redaktionen Sven Holt Nielsen redaktion@holt2.dk SMS til 217654204
Grønland og Danmark bevarer suveræniteten og den nordiske tilknytning, mens USA til gengæld får to nye forsvarsområder og vidtgående militære rettigheder. Udgangspunktet for konflikten var ikke blot et amerikansk ønske om bedre overvågning af Arktis. Donald Trump ønskede at købe, overtage eller på anden måde gøre Grønland til en del af USA. Det blev afvist af både Grønland og Danmark. Den nye aftale fastslår, at Kongeriget Danmarks suverænitet består, og at grønlænderne selv har ret til at bestemme deres fremtid.
Grønland valgte selv Grønlands regering har deltaget i forhandlingerne og underskrevet aftalen sammen med Danmark og USA. Det er en vigtig forskel fra tidligere tider, hvor beslutninger om Grønland ofte blev truffet i København. Aftalen anerkender grønlænderne som et folk efter folkeretten med ret til selvbestemmelse. Grønland forbliver dermed grønlandsk og nordisk, mens USA bliver en stærkere militær partner – ikke øens nye ejer. Det nordiske tilhørsforhold handler ikke kun om geografi. Grønland er knyttet til en samfundsmodel med offentlig velfærd, fri adgang til sundhed og uddannelse samt en anden opfattelse af naturressourcer og oprindelige folks rettigheder end den amerikanske.
Danmark afværgede en farlig konflikt Danmark opnår sit vigtigste mål: Grønland bliver ikke amerikansk, rigsfællesskabet består, og en militær eller økonomisk konflikt med USA er foreløbig afværget. Samtidig bliver sikkerheden forankret i NATO frem for at blive et rent amerikansk anliggende. Danmark og Grønland skal fortsat godkende nye forsvarsområder og de nærmere vilkår for aktiviteterne. Aftalen viser samtidig, at Trumps krav om at overtage Grønland var unødvendigt. USA kunne få opfyldt sine vigtigste militære ønsker gennem almindelige forhandlinger.
USA får to nye forsvarsområder USA får tilladelse til at modernisere og udvide Pituffik Space Base. Derudover kan amerikanerne etablere forsvarsområder ved Narsarsuaq i Sydgrønland og Mestersvig i Nordøstgrønland. De præcise størrelser og aktiviteter skal aftales senere. Det vides derfor endnu ikke, hvor mange soldater der kommer, hvilke våbensystemer der placeres, eller hvor omfattende byggeriet bliver. Aftalen åbner også mulighed for yderligere forsvarsområder, hvis alle tre parter bliver enige.
Grønt lys til Golden Dome Aftalen nævner direkte Golden Dome, Donald Trumps planlagte missilforsvar omkring USA. Grønlands placering gør landet vigtigt for radarer, sensorer og varsling af missiler, der bevæger sig over Arktis. Men aftalen beskriver ikke, hvilke dele af systemet der skal placeres i Grønland, hvor anlæggene kommer til at ligge, eller hvilke konsekvenser de får for miljøet og lokalbefolkningen. Golden Dome har dermed fået en politisk åbning, mens de vigtigste detaljer først skal forhandles senere.
Amerikanerne får stor bevægelsesfrihed USA får fri adgang til og færden mellem forsvarsområderne til lands, til søs og i luften. Amerikanske fly kan overflyve og lande i Grønland, mens amerikanske skibe får adgang til territorialfarvandet – også under havoverfladen. Danmark og Grønland skal desuden behandle ønsker om ubemandede amerikanske militære installationer uden for forsvarsområderne gennem fremskyndede procedurer. Det er omfattende rettigheder, men de giver ikke USA politisk suverænitet over Grønland.
Grønland kan få arbejdspladser USA skal i videst muligt omfang anvende grønlandske virksomheder til byggeri, vedligeholdelse og service ved de militære anlæg. Det kan skabe arbejdspladser, uddannelse og omsætning. Men aftalen indeholder ingen faste beløb eller garantier for, hvor stor en del af kontrakterne der går til Grønland. Formuleringen afhænger også af de grønlandske virksomheders kapacitet. De militære rettigheder er derfor konkrete, mens de økonomiske gevinster i højere grad er løfter og muligheder.
Kina og Rusland holdes ude Lande uden for NATO kan ikke etablere militære installationer eller have en varig militær tilstedeværelse i Grønland uden parternes accept. Investeringer fra lande uden for NATO, EU og kredsen af NATO-partnere kan også afvises inden for følsomme områder som råstoffer og kritisk infrastruktur. USA får dermed indflydelse på Grønlands strategiske retning, men det er Grønland, som gennem sin lovgivning skal gennemføre investeringskontrollen i samarbejde med Danmark.
Aftalen fortsætter efter selvstændighed Aftalen har ingen udløbsdato. Hvis Grønland en dag bliver selvstændigt, skal den nye stat overtage aftalen og fortsat være medlem af NATO. Det begrænser et fremtidigt selvstændigt Grønlands sikkerhedspolitiske handlefrihed. Omvendt kan bestemmelsen også ses som en garanti for, at USA og NATO fortsat vil beskytte Grønland efter en løsrivelse fra Danmark. Grønland bevarer således retten til at vælge selvstændighed, men har allerede valgt, at landets sikkerhedspolitiske fremtid skal være nordisk, nordatlantisk og forankret i NATO.
Flere vindere – på forskellige områder Grønland vinder den politiske hovedkamp. Landet bliver ikke amerikansk, retten til selvbestemmelse anerkendes, og Naalakkersuisut sidder med ved bordet. Danmark bevarer suveræniteten og rigsfællesskabet og undgår en ødelæggende konfrontation med sin vigtigste allierede. USA er den militære og strategiske vinder. Amerikanerne får nye baser, adgang til Golden Dome og omfattende bevægelsesfrihed i Grønland. Donald Trump kan derfor kalde aftalen en sejr. Men han måtte opgive sit oprindelige og mest vidtgående mål: at gøre Grønland amerikansk. De klare tabere er Kina og Rusland, som får vanskeligere ved at opnå militær eller strategisk økonomisk indflydelse. De mulige tabere er lokale borgere, traditionelle erhverv og miljøet, hvis den militære udbygning bliver større end forventet.
1
Kommentarer til ovenstående indlæg:
Deltag i debatten
Opret dig gratis på et øjeblik – eller log ind, hvis du allerede er bruger.
Fakta📌 FAKTABOKS Aftaleparter: Grønland, Danmark og USA Underskrevet: 22. september 2026 i New York Grønlands status: Forbliver en del af Kongeriget Danmark Selvbestemmelse: Grønlændernes ret til selv at vælge fremtiden anerkendes Eksisterende base: Pituffik Space Base Nye forsvarsområder: Narsarsuaq og Mestersvig Golden Dome: Aftalen åbner for amerikansk missilforsvar i Grønland Amerikansk adgang: Land, luftrum og territorialfarvand Flere anlæg: Kræver gensidig aftale Grønlandske virksomheder: Skal så vidt muligt foretrækkes ved kontrakter Kina og Rusland: Kan ikke etablere militære anlæg uden parternes accept Udløbsdato: Ingen Selvstændighed: Et selvstændigt Grønland skal overtage aftalen og forblive i NATO Ikrafttræden: Efter parlamentarisk godkendelse i Danmark og Grønland
Debat💬 DEBAT – Er aftalen først og fremmest en sejr for Grønlands selvbestemmelse eller for USA’s militære interesser?
Artikler og Kommentarer
NytDebat Redaktionen
Sven Holt Nielsen
2026-09-19 00:00:00
)
