EU’s landbrugsstøtte blev skabt for at sikre fødevarer, stabile priser og en rimelig indkomst til landmændene.
Danmark Erhverv
Dyrevelfærd handler også om kaniner
Millioner af dyr lever under forhold, som fortjener offentlighedens og politikernes opmærksomhed.
Danmark Erhverv
Cheminova lukker – miljøskandale eller vestjysk industrieventyr?
Efter mere end 70 år på Harboøre Tange lukker produktionen på det tidligere Cheminova.
Danmark Erhverv
Dårlig vinhøst i Frankrig – Danmark har et kanonår
Mens de franske vinbønder ser ud til at gå mod den mindste høst i årtier, er situationen næsten den modsatte i Danmark.
Danmark Erhverv
Jobfesten i Danmark bliver endnu vildere
Det danske arbejdsmarked bliver ved med at overraske med titusindvis af ledige stillinger
Danmark Erhverv
Den største gave siden elektriciteten
Kunstig intelligens bliver ofte beskrevet som en trussel mod arbejdspladser, privatliv og måske på længere sigt menneskets kontrol over teknologien.
Miljø
AI-boomet kan udløse en ny bølge af PFAS
Kunstig intelligens kræver enorme mængder mikrochips og stadig større datacentre.
Politik
Troels Lund advarer mod højredrejning
Venstres formand frygter, at nationalkonservative og Rusland-venlige kræfter kan svække Europas støtte til Ukraine.
Politik
DF afviser regnestykket
Udenlandske medarbejdere fylder stadig mere på danske arbejdspladser og har bidraget betydeligt til vækst og rekordhøj beskæftigelse
Politik
Kriminaliteten er faldet overalt i EU
Den traditionelle kriminalitet er faldet kraftigt gennem de seneste årtier. Alligevel mangler Danmark fængselspladser og vil sende udvisningsdømte til Kosovo.
Politik
Zelenskyj føler sig forrådt af USA
Europa frygter, at Trump har valgt Ruslands side og nu reelt hjælper Putin.
Politik
Ser Bill Gates spøgelser?
Bill Gates advarer om, at kunstig intelligens kan gøre millioner af mennesker arbejdsløse og skabe en omvæltning, som samfundet slet ikke er forberedt på.
Retsvæsen
Fængsel i Kosovo en juridisk labyrint
Danmark lejer 300 fængselspladser i Kosovo og sender udvisningsdømte kriminelle derned
Politik
Hvordan kommer Venstre gennem krisen?
Venstre har mistet regeringsmagten, halvdelen af sine vælgere og en stor del af sin gamle rolle som det naturlige borgerlige regeringsparti.
Politik
Fra sportshelt til stridsmand
Joachim B. Olsen har været olympisk medaljevinder, vinder af "Vild med dans", folketingsmedlem og politisk kommentator.
Politik
Stemmesluger uden indflydelse
Morten Messerschmidt har genrejst Dansk Folkeparti og er igen blevet Danmarks største personlige stemmesluger.
Retsvæsen
Er det kulturen eller er det underklassen
Nye tal viser en markant overrepræsentation i kriminalitet blandt mandlige børn af efterkommere fra MENAPT-landene
Politik
Danmark kræver store besparelser i EU’s næste budget
EU-Kommissionen vil bruge næsten 2.000 milliarder euro fra 2028 til 2034
Politik
De Konservative takker nej til borgerligt konvent
Dansk Folkeparti vil igen samle de borgerlige partier om en fælles plan men Mona Juul vil ikke.
Andet
Grønland sender en særlig tak til danskerne
Det amerikanske pres på Grønland skabte frygt og usikkerhed. Men krisen førte også Danmark og Grønland tættere sammen.
Politik
Nådesløst portræt af Søren Gade
Jyllands-Posten beskriver Søren Gade som vred, forfængelig, doven, pengefikseret og illoyal.
Politik
Tilfredshed på venstrefløjen efter åbningstale
Alternativets Franciska Rosenkilde glæder sig over statsministerens grønne udmeldinger om drikkevand, dyrevelfærd, havmiljø og landbrug
Forbrug
Prisen på benzin blev ens under corona'en
Det er den stadig, og priskrigen kom aldrig tilbage
Skoler
Flertal vil forbyde AI i gymnasiet
Mere end halvdelen af danskerne ønsker kunstig intelligens forbudt i gymnasiernes undervisning
Retsvæsen
8,8 millioner CPR-data taget uretmæssigt
Hændelsen viser, hvor sårbart det centrale personregister er, når virksomheder får direkte adgang
Andet
Elastikforældre kysser farvel igen igen
Om voksne, der trækker en beslutning tilbage, så snart barnet protesterer.
Politik
Spin og smartness i Politiken
Hvem spinner og hvem er smarte i Christian Jensens klumme
Retsvæsen
Én anklagers tørklæde udløser forbud
Anklagere ikke må vise religiøst eller politisk tilhørsforhold under retsmøder
Sundhed
Piller eller ej
Er ADHD en reel lidelse, eller bruger vi diagnosen til at få urolige drenge til at passe ind i skolen?
Politik
Køer kan slippe for Bovaer
Landmænd får nu lettere ved at undtage køer fra det omstridte klimafoder Bovaer.
Økonomi
De unge skal betale regningen
Nu rammer SU-besparelsen. Fra januar 2027 mister mange studerende op til 12 måneders SU.
Retsvæsen
Akutpakke efter årelangt myndigheds svigt
Regeringen vil øge antallet af kontroller i grisestaldene med 50 procent.
Retsvæsen
Midlertidigt asyl er en illusion
Syriske flygtninge skulle rejse hjem, når forholdene tillod det. Det lovede både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen danskerne.
Skoler
Øget mobning i skolen
PISA-alarm: Efter flere års fremgang oplever mange danske elever nu igen mobning.
Politik
Er Morten Messerschmidt Danmarks Trump?
Morten Messerschmidt bruger også stærk persondyrkelse, direkte kommunikation og angreb på eliten
Politik
Pressen er udelukket ved DF landsmøde
Når medlemmerne diskuterer frit, skal journalisterne blive udenfor
Sundhed
Kongens penis kan have ændret historien
Et nyfundet dokument krevet af kongens livlæge indeholder en detaljeret beskrivelse af Frederik VII’s kønsorgan
Sundhed
Gennembrud i kampen mod Alzheimers
Forskere ser de første tegn på, at Alzheimers sygdom kan bremses.
Miljø
Sårbare danske rev får beskyttelse
Efter flere års forhandlinger bliver fem værdifulde rev i Nordsøen og Skagerrak beskyttet mod fiskeri med tunge, bundslæbende redskaber.
Sundhed
Sikke nogle bisser
Regeringen vil begynde indfasningen af gratis tandpleje i 2027. Førtidspensionister og en række særligt udsatte borgere står først i køen
Politik
Hårdt opgør med »mentale« parallelsamfund
Minister varsler kamp mod ekstrem islamisme, æresrelateret vold og negativ social kontrol.
Andet
Næsten hver anden oplever diskrimination
Minister mener, at der er behov for selvransagelse i minoritetsmiljøerne
info
Din mening må gerne fylde på NytDebat
Bliv kommentator eller debattør på NytDebat.dk, hvor almindelige mennesker kan diskutere aktuelle og principielle emner
Økonomi
Tusindvis kan løbe tør for pension – før livet løber ud
En del pensionister kan opleve et markant fald i indkomsten sent i livet, fordi deres ratepension udløber, mens de selv lever videre.
Politik
Trump fik sikkerheden – Grønland beholdt Grønland
Kongerigets suverænitet og grønlændernes ret til selv at bestemme deres fremtid er bevaret.
Politik
Mads Strange fylder i medie landskabet
Han siger meget. Men holder alle påstandene?
Retsvæsen
Politiet åbner igen for børneattester
En fejl i Kriminalregistret har betydet, at oplysninger er blevet slettet for tidligt.
Politik
AI er begyndt at ændre det danske arbejdsmarked
De unge mærker det først. Kunstig intelligens er ikke længere kun en fremtidig trussel eller mulighed på arbejdsmarkedet.
Politik
Rusland skruer op for provokationerne – hvor længe kan vi bevare roen?
En russisk fregat har affyret to flares mod en dansk militærhelikopter ud for Gedser.
Sundhed
Kvinder bør måske tage kalk 20 år tidligere
De kvinder. der dagligt efter overgangsalderen fik calcium, bevarede deres knoglemineraltæthed
Retsvæsen
Regeringen vil åbne for hemmelige retssager
Hvor meget må offentligheden få at vide, når en retssag handler om statens hemmeligheder?
Skoler
Danske skoleelever klarer sig historisk dårligt
Undervisningsminister Magnus Heunicke kalder situationen en alvorlig læringskrise
Politik
Foie gras under beskydning: »Produktionen er brutal«
Ænder og gæs bliver tvangsfodret, så deres lever vokser voldsomt inden slagtning.
Politik
Politiet fjerner demonstranter med magt
En politisk styrkeprøve mellem højrenationale og venstreorienterede demonstranter har lørdag udviklet sig dramatisk i København
Skoler
Børn trænes til krig på russisk skole i København
Eleverne lærer ikke alene russisk sprog og historie – de møder også undervisning i patriotisme, våben og militær beredskab
Retsvæsen
Flere børn under 15 anklages for grov vold
Borgmestre slår alarm. Antallet af voldssager med børn mellem 10 og 14 år som mistænkte er steget voldsomt på ti år.
Sundhed
Vi danskere elsker kød
Danskerne spiser dobbelt så meget kød som anbefalet – men vil vi virkelig skære ned?
Politik
Søren Gade trodser Venstre – møder personligt op for at stemme nej
Det er ikke hver dag, Folketingets formand forlader den neutrale formandsrolle for at afgive sin egen stemme
Politik
Kræver åbenhed om Danmarks krig i Afghanistan
50.000 kræver at politikerne ikke kan fjerne deres navne fra sikkerhedsgodkendte citater i udredningen af Danmarks 20 år lange indsats i Afghanistan.
Politik
Morten og Lidegaard mødes i retten
Morten Messerschmidt har sagsøgt De Radikales leder Martin Lidegaard for ærekrænkelse. Hvor langt må politikere gå, når debatten bliver personlig og beskyldningerne alvorlige.
Religion
Da præsten smed blusen
Man kan møde sin præst mange steder: i kirken, til konfirmation, ved et bryllup eller måske foran køledisken i supermarkedet. Men hvad nu, hvis man møder hende topløs på stranden?
Retsvæsen
Kræver opgør med parkerings selskaber
Mere end 50.000 danskere har støttet et borgerforslag, der kræver skrappere regler og bedre beskyttelse af bilisterne.
Skoler
Puttefester under pres efter vold
Efter alvorlige episoder ved årets puttefester ønsker Danske Gymnasier et opgør med de store fester. Gymnasieelevernes forperson forsvarer derimod deres sociale betydning.
Vises fra 13-10-2026 til 8-10-2027 Staten er omvendt Robin Hood
Danmark - Erhverv
Regeringen vil sænke selskabsskatten fra 22 til 19 procent, samtidig med at de mindste virksomheder skal betale moms op til 40 dage tidligere.
Redaktionen Sven Holt Nielsen redaktion@holt2.dk SMS til 217654204
Iværksætter Martin Thorborg kalder det vækstpolitik på de store virksomheders præmisser. Kritikken rammer et reelt problem, selv om skattelettelsen også kan komme mindre virksomheder til gode.
Thorborg er blevet træt Den kendte iværksætter Martin Thorborg kritiserer i et opslag på Facebook regeringens finanslovsforslag for 2027. Han støtter forslaget om at sænke selskabsskatten fra 22 til 19 procent. Til gengæld vender han sig kraftigt imod, at en del af finansieringen skal findes ved at forkorte de mindste virksomheders frist for betaling af moms. Ifølge Thorborg betyder det, at staten giver de største skattelettelser til virksomheder med store overskud, mens mindre virksomheder mister penge på kontoen. Det er ikke nødvendigvis en ekstra skat. Men det kan være en alvorlig likviditetsbelastning.
Problemet opstår mellem faktura og betaling Når en virksomhed sender en faktura, skal den opkræve moms på statens vegne. En håndværker, konsulent eller mindre leverandør kan eksempelvis sende en faktura på 125.000 kroner. Heraf er 25.000 kroner moms, som senere skal betales til staten – efter fradrag af virksomhedens købsmoms. Men kunden betaler måske først efter 30, 60 eller 90 dage. Hvis virksomhedens momsfrist kommer før kundens betaling, skal virksomheden lægge pengene ud for staten. Den kan derfor blive nødt til at bruge sin kassekredit eller udsætte andre betalinger og investeringer. Jo tidligere staten kræver momsen, desto længere tid skal virksomheden selv finansiere beløbet.
Hvorfor likviditet kan være vigtigere end overskud En virksomhed kan godt have et pænt overskud på papiret og samtidig mangle penge på kontoen. Det sker blandt andet, når kunderne betaler sent, mens løn, husleje, materialer, moms og andre udgifter skal betales til faste tider. Likviditetsproblemer er en almindelig årsag til, at ellers levedygtige virksomheder kommer i vanskeligheder. Regningerne skal betales med penge – ikke med det forventede overskud i næste års regnskab. En forkortelse af momsfristen på op til 40 dage kan derfor mærkes langt mere i en lille virksomhed end i en koncern med store kontantbeholdninger og let adgang til bankfinansiering.
Selskabsskatten hjælper kun ved overskud Selskabsskat betales af virksomhedens skattepligtige overskud. En nystartet virksomhed, der endnu ikke tjener penge, får derfor ingen umiddelbar fordel af en lavere skatteprocent. Det samme gælder personligt ejede virksomheder, som ikke beskattes efter de almindelige regler for selskaber. Har en virksomhed investeret kraftigt og dermed fået underskud, kan underskuddet normalt fremføres og anvendes senere. En lavere selskabsskat kan derfor få betydning i fremtiden, men den skaffer ikke nødvendigvis flere penge på kontoen nu. Det er baggrunden for Thorborgs pointe: Skattelettelsen er mest værd for dem, der allerede har overskud, mens den tidligere momsbetaling også kan ramme virksomheder, der endnu kæmper for at blive rentable.
Det er ikke kun de store, der får glæde af lettelsen Thorborgs fremstilling er dog en smule skarpere end virkeligheden. Også mindre anpartsselskaber med overskud vil få glæde af en lavere selskabsskat. En virksomhed behøver ikke være stor for at betale selskabsskat. Hvis et mindre selskab har et skattepligtigt overskud på én million kroner, vil en nedsættelse fra 22 til 19 procent isoleret set reducere skatten med 30.000 kroner. De største virksomheder får ganske vist de største lettelser målt i kroner, fordi de har de største overskud. Men det er en naturlig følge af en generel nedsættelse af skatteprocenten. Diskussionen bør derfor ikke alene handle om virksomhedens størrelse, men om forskellen mellem rentable selskaber og virksomheder med lavt eller intet overskud.
Gevinsten er meget ulige fordelt SMVdanmark peger på, at de 1.000 virksomheder, der betaler mest i selskabsskat, står for over 70 procent af den samlede selskabsskattebetaling. En stor del af skattelettelsen vil derfor ende hos en forholdsvis lille gruppe store og meget profitable selskaber. Regeringens begrundelse er, at en lavere selskabsskat skal gøre Danmark mere attraktivt for investeringer. Virksomheder får flere penge til udvidelser, forskning, maskiner og ansættelser, og udenlandske virksomheder får et stærkere incitament til at placere aktiviteter i Danmark. Det kan på længere sigt gavne både store og små virksomheder. Men virkningen er usikker og kommer ikke nødvendigvis hurtigt.
Momsen er statens penge – men tidspunktet betyder noget Regeringen kan med en vis ret hævde, at virksomhederne ikke mister momspengene. Momsen tilhører staten, og virksomheden fungerer som opkræver. En tidligere betalingsfrist ændrer derfor ikke den endelige momsregning. Den ændrer tidspunktet for betalingen. Men netop tidspunktet har en økonomisk værdi. Når virksomhederne betaler tidligere, får staten pengene tidligere, mens virksomhederne mister den rentefri kredit, de hidtil har haft. Staten forbedrer sin kassebeholdning, og virksomhederne får en tilsvarende forringelse. For den enkelte virksomhed kan virkningen være midlertidig, men overgangen til den nye frist kan skabe et mærkbart hul i økonomien. Derefter skal virksomheden permanent klare sig med en mindre likviditetsbuffer.
Staten betaler ikke altid selv til tiden Thorborg fremhæver det særligt urimelige i, at staten vil have momsen tidligere, når offentlige myndigheder ikke altid betaler deres egne leverandører til tiden. Kritikken er dokumenteret. Rigsrevisionen konstaterede, at ministerierne i 2023 betalte 11 procent af deres fakturaer for sent. Det drejede sig om mere end 139.000 fakturaer. En analyse fra regnskabsprogrammet Dinero af mere end 209.000 fakturaer til kommuner og kommunale institutioner viste tilsvarende, at omkring hver tiende ikke blev betalt inden for 30 dage. En virksomhed kan dermed risikere, at det offentlige ikke har betalt dens faktura, når den samme virksomhed skal aflevere momsen til staten.
Det offentlige har også en forklaring Ikke alle sene betalinger skyldes ligegyldighed eller dårlige arbejdsgange hos myndighederne. Nogle fakturaer mangler oplysninger, er sendt til det forkerte sted eller vedrører leverancer, hvor der er uenighed om beløbet. Rigsrevisionens opgørelse viser derfor ikke, at staten uden forklaring tilbageholdt alle de forsinkede betalinger. Men 11 procent er alligevel en betydelig andel. Når staten strammer virksomhedernes frister, bør den som minimum kunne dokumentere, at dens egne myndigheder betaler korrekt og rettidigt.
Er det virkelig finansiering? Ved at fremrykke momsbetalingen får staten en engangsgevinst, når de nye frister indføres. Der kommer penge tidligere ind i statskassen. På længere sigt er gevinsten mindre. Momsen bliver ikke højere, og når den nye rytme er indarbejdet, modtager staten fortsat omtrent de samme momsbeløb – blot tidligere end før. Forslaget kan derfor ikke alene finansiere en varig sænkelse af selskabsskatten. Finanslovsforslaget indeholder også besparelser på erhvervsstøtten og andre finansieringselementer. SMVdanmark oplyser, at regeringen samlet vil finde omkring 1,5 milliarder kroner gennem besparelser på erhvervsstøtten, herunder ændringen af de mindre virksomheders momsvilkår.
Regeringens vækstregnestykke Set fra regeringens side består planen af to forskellige hensyn. Den lavere selskabsskat skal forbedre Danmarks konkurrenceevne og gøre det mere attraktivt at investere og drive virksomhed. De tidligere momsbetalinger skal skaffe en del af pengene og mindske den kredit, staten indirekte yder virksomhederne gennem lange betalingsfrister. Problemet er, at de to tiltag ikke nødvendigvis rammer de samme virksomheder. Den rentable koncern får en stor varig skattenedsættelse. Den lille nystartede virksomhed kan få en likviditetsregning nu og måske først få glæde af selskabsskattelettelsen flere år senere – hvis den overlever og får overskud.
Thorborg rammer et reelt paradoks Martin Thorborg har ret i, at regeringen risikerer at gøre livet vanskeligere for netop de virksomheder, den siger, at den ønsker flere af. Han har også ret i, at lavere selskabsskat og tidligere momsbetaling ikke har samme værdi for alle virksomheder. Men det er for enkelt at beskrive skattelettelsen som en gave alene til store virksomheder. Mange små selskaber med overskud vil også få en lavere regning. Det afgørende spørgsmål er derfor, om staten behøver at finansiere bedre generelle erhvervsvilkår ved at forringe likviditeten hos de mindste og mest sårbare virksomheder. Regeringen kunne bevare selskabsskattelettelsen og samtidig friholde de mindste virksomheder fra den tidligere momsfrist. Den kunne også koble momsbetalingen tættere til kundernes betaling eller sikre, at offentlige myndigheder betaler mindre leverandører hurtigt. Forslaget er endnu ikke vedtaget. Finanslovsforhandlingerne giver derfor mulighed for at ændre den del, som risikerer at gøre regeringens vækstpolitik til en økonomisk klemme for iværksætterne.
Fakta📌 FAKTABOKS Forslaget: Regeringen vil sænke selskabsskatten fra 22 til 19 procent Indfasning: Skatten foreslås sænket over tre år frem mod 2030 Nuværende selskabsskat: 22 procent af selskabets skattepligtige overskud Foreslået selskabsskat: 19 procent Momsændringen: De mindste virksomheder kan skulle betale moms op til 40 dage tidligere Berørte virksomheder: Især virksomheder med halvårlig momsafregning og begrænset likviditet Likviditet: De penge, virksomheden har til rådighed til løn, regninger og investeringer Største skattebetalere: De 1.000 største betalere står ifølge SMVdanmark for over 70 procent af selskabsskatten Kommunale betalinger: Omkring hver tiende undersøgte faktura blev ikke betalt inden for 30 dage Statslige betalinger: Ministerierne betalte i 2023 11 procent af deres fakturaer for sent Status: Der er tale om politiske forslag, som endnu ikke er endeligt vedtaget
Debat💬 DEBAT – Hvem får glæde af regeringens vækstpolitik? Er det rimeligt at sænke selskabsskatten og samtidig kræve momsen tidligere fra små virksomheder? Skal virksomheder betale moms af fakturaer, som kunden endnu ikke har betalt? Bør det offentlige betale små leverandører hurtigere end store virksomheder? Vil en lavere selskabsskat skabe flere investeringer og arbejdspladser? Er tidligere momsbetaling blot en ændret frist, eller fungerer den reelt som en ekstra belastning? Bør de mindste virksomheder helt friholdes fra ændringen? Er Thorborgs kritik præcis, eller undervurderer han de små selskabers gevinst ved den lavere skat?
Artikler og Kommentarer
NytDebat Redaktionen
Sven Holt Nielsen
2026-09-19 00:00:00
)
