EU’s landbrugsstøtte blev skabt for at sikre fødevarer, stabile priser og en rimelig indkomst til landmændene.
Danmark Erhverv
Dyrevelfærd handler også om kaniner
Millioner af dyr lever under forhold, som fortjener offentlighedens og politikernes opmærksomhed.
Danmark Erhverv
Cheminova lukker – miljøskandale eller vestjysk industrieventyr?
Efter mere end 70 år på Harboøre Tange lukker produktionen på det tidligere Cheminova.
Danmark Erhverv
Dårlig vinhøst i Frankrig – Danmark har et kanonår
Mens de franske vinbønder ser ud til at gå mod den mindste høst i årtier, er situationen næsten den modsatte i Danmark.
Danmark Erhverv
Jobfesten i Danmark bliver endnu vildere
Det danske arbejdsmarked bliver ved med at overraske med titusindvis af ledige stillinger
Miljø
AI-boomet kan udløse en ny bølge af PFAS
Kunstig intelligens kræver enorme mængder mikrochips og stadig større datacentre.
Politik
Troels Lund advarer mod højredrejning
Venstres formand frygter, at nationalkonservative og Rusland-venlige kræfter kan svække Europas støtte til Ukraine.
Politik
DF afviser regnestykket
Udenlandske medarbejdere fylder stadig mere på danske arbejdspladser og har bidraget betydeligt til vækst og rekordhøj beskæftigelse
Politik
Kriminaliteten er faldet overalt i EU
Den traditionelle kriminalitet er faldet kraftigt gennem de seneste årtier. Alligevel mangler Danmark fængselspladser og vil sende udvisningsdømte til Kosovo.
Politik
Zelenskyj føler sig forrådt af USA
Europa frygter, at Trump har valgt Ruslands side og nu reelt hjælper Putin.
Politik
Ser Bill Gates spøgelser?
Bill Gates advarer om, at kunstig intelligens kan gøre millioner af mennesker arbejdsløse og skabe en omvæltning, som samfundet slet ikke er forberedt på.
Retsvæsen
Fængsel i Kosovo en juridisk labyrint
Danmark lejer 300 fængselspladser i Kosovo og sender udvisningsdømte kriminelle derned
Politik
Hvordan kommer Venstre gennem krisen?
Venstre har mistet regeringsmagten, halvdelen af sine vælgere og en stor del af sin gamle rolle som det naturlige borgerlige regeringsparti.
Politik
Fra sportshelt til stridsmand
Joachim B. Olsen har været olympisk medaljevinder, vinder af "Vild med dans", folketingsmedlem og politisk kommentator.
Politik
Stemmesluger uden indflydelse
Morten Messerschmidt har genrejst Dansk Folkeparti og er igen blevet Danmarks største personlige stemmesluger.
Retsvæsen
Er det kulturen eller er det underklassen
Nye tal viser en markant overrepræsentation i kriminalitet blandt mandlige børn af efterkommere fra MENAPT-landene
Politik
Danmark kræver store besparelser i EU’s næste budget
EU-Kommissionen vil bruge næsten 2.000 milliarder euro fra 2028 til 2034
Politik
De Konservative takker nej til borgerligt konvent
Dansk Folkeparti vil igen samle de borgerlige partier om en fælles plan men Mona Juul vil ikke.
Andet
Grønland sender en særlig tak til danskerne
Det amerikanske pres på Grønland skabte frygt og usikkerhed. Men krisen førte også Danmark og Grønland tættere sammen.
Politik
Nådesløst portræt af Søren Gade
Jyllands-Posten beskriver Søren Gade som vred, forfængelig, doven, pengefikseret og illoyal.
Politik
Tilfredshed på venstrefløjen efter åbningstale
Alternativets Franciska Rosenkilde glæder sig over statsministerens grønne udmeldinger om drikkevand, dyrevelfærd, havmiljø og landbrug
Forbrug
Prisen på benzin blev ens under corona'en
Det er den stadig, og priskrigen kom aldrig tilbage
Skoler
Flertal vil forbyde AI i gymnasiet
Mere end halvdelen af danskerne ønsker kunstig intelligens forbudt i gymnasiernes undervisning
Retsvæsen
8,8 millioner CPR-data taget uretmæssigt
Hændelsen viser, hvor sårbart det centrale personregister er, når virksomheder får direkte adgang
Andet
Elastikforældre kysser farvel igen igen
Om voksne, der trækker en beslutning tilbage, så snart barnet protesterer.
Politik
Spin og smartness i Politiken
Hvem spinner og hvem er smarte i Christian Jensens klumme
Retsvæsen
Én anklagers tørklæde udløser forbud
Anklagere ikke må vise religiøst eller politisk tilhørsforhold under retsmøder
Sundhed
Piller eller ej
Er ADHD en reel lidelse, eller bruger vi diagnosen til at få urolige drenge til at passe ind i skolen?
Politik
Køer kan slippe for Bovaer
Landmænd får nu lettere ved at undtage køer fra det omstridte klimafoder Bovaer.
Økonomi
De unge skal betale regningen
Nu rammer SU-besparelsen. Fra januar 2027 mister mange studerende op til 12 måneders SU.
Retsvæsen
Akutpakke efter årelangt myndigheds svigt
Regeringen vil øge antallet af kontroller i grisestaldene med 50 procent.
Retsvæsen
Midlertidigt asyl er en illusion
Syriske flygtninge skulle rejse hjem, når forholdene tillod det. Det lovede både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen danskerne.
Skoler
Øget mobning i skolen
PISA-alarm: Efter flere års fremgang oplever mange danske elever nu igen mobning.
Politik
Er Morten Messerschmidt Danmarks Trump?
Morten Messerschmidt bruger også stærk persondyrkelse, direkte kommunikation og angreb på eliten
Politik
Pressen er udelukket ved DF landsmøde
Når medlemmerne diskuterer frit, skal journalisterne blive udenfor
Sundhed
Kongens penis kan have ændret historien
Et nyfundet dokument krevet af kongens livlæge indeholder en detaljeret beskrivelse af Frederik VII’s kønsorgan
Sundhed
Gennembrud i kampen mod Alzheimers
Forskere ser de første tegn på, at Alzheimers sygdom kan bremses.
Miljø
Sårbare danske rev får beskyttelse
Efter flere års forhandlinger bliver fem værdifulde rev i Nordsøen og Skagerrak beskyttet mod fiskeri med tunge, bundslæbende redskaber.
Sundhed
Sikke nogle bisser
Regeringen vil begynde indfasningen af gratis tandpleje i 2027. Førtidspensionister og en række særligt udsatte borgere står først i køen
Politik
Hårdt opgør med »mentale« parallelsamfund
Minister varsler kamp mod ekstrem islamisme, æresrelateret vold og negativ social kontrol.
Andet
Næsten hver anden oplever diskrimination
Minister mener, at der er behov for selvransagelse i minoritetsmiljøerne
info
Din mening må gerne fylde på NytDebat
Bliv kommentator eller debattør på NytDebat.dk, hvor almindelige mennesker kan diskutere aktuelle og principielle emner
Økonomi
Tusindvis kan løbe tør for pension – før livet løber ud
En del pensionister kan opleve et markant fald i indkomsten sent i livet, fordi deres ratepension udløber, mens de selv lever videre.
Politik
Trump fik sikkerheden – Grønland beholdt Grønland
Kongerigets suverænitet og grønlændernes ret til selv at bestemme deres fremtid er bevaret.
Politik
Mads Strange fylder i medie landskabet
Han siger meget. Men holder alle påstandene?
Retsvæsen
Politiet åbner igen for børneattester
En fejl i Kriminalregistret har betydet, at oplysninger er blevet slettet for tidligt.
Politik
AI er begyndt at ændre det danske arbejdsmarked
De unge mærker det først. Kunstig intelligens er ikke længere kun en fremtidig trussel eller mulighed på arbejdsmarkedet.
Politik
Rusland skruer op for provokationerne – hvor længe kan vi bevare roen?
En russisk fregat har affyret to flares mod en dansk militærhelikopter ud for Gedser.
Sundhed
Kvinder bør måske tage kalk 20 år tidligere
De kvinder. der dagligt efter overgangsalderen fik calcium, bevarede deres knoglemineraltæthed
Retsvæsen
Regeringen vil åbne for hemmelige retssager
Hvor meget må offentligheden få at vide, når en retssag handler om statens hemmeligheder?
Skoler
Danske skoleelever klarer sig historisk dårligt
Undervisningsminister Magnus Heunicke kalder situationen en alvorlig læringskrise
Politik
Foie gras under beskydning: »Produktionen er brutal«
Ænder og gæs bliver tvangsfodret, så deres lever vokser voldsomt inden slagtning.
Politik
Politiet fjerner demonstranter med magt
En politisk styrkeprøve mellem højrenationale og venstreorienterede demonstranter har lørdag udviklet sig dramatisk i København
Skoler
Børn trænes til krig på russisk skole i København
Eleverne lærer ikke alene russisk sprog og historie – de møder også undervisning i patriotisme, våben og militær beredskab
Retsvæsen
Flere børn under 15 anklages for grov vold
Borgmestre slår alarm. Antallet af voldssager med børn mellem 10 og 14 år som mistænkte er steget voldsomt på ti år.
Sundhed
Vi danskere elsker kød
Danskerne spiser dobbelt så meget kød som anbefalet – men vil vi virkelig skære ned?
Politik
Søren Gade trodser Venstre – møder personligt op for at stemme nej
Det er ikke hver dag, Folketingets formand forlader den neutrale formandsrolle for at afgive sin egen stemme
Politik
Kræver åbenhed om Danmarks krig i Afghanistan
50.000 kræver at politikerne ikke kan fjerne deres navne fra sikkerhedsgodkendte citater i udredningen af Danmarks 20 år lange indsats i Afghanistan.
Politik
Morten og Lidegaard mødes i retten
Morten Messerschmidt har sagsøgt De Radikales leder Martin Lidegaard for ærekrænkelse. Hvor langt må politikere gå, når debatten bliver personlig og beskyldningerne alvorlige.
Religion
Da præsten smed blusen
Man kan møde sin præst mange steder: i kirken, til konfirmation, ved et bryllup eller måske foran køledisken i supermarkedet. Men hvad nu, hvis man møder hende topløs på stranden?
Retsvæsen
Kræver opgør med parkerings selskaber
Mere end 50.000 danskere har støttet et borgerforslag, der kræver skrappere regler og bedre beskyttelse af bilisterne.
Skoler
Puttefester under pres efter vold
Efter alvorlige episoder ved årets puttefester ønsker Danske Gymnasier et opgør med de store fester. Gymnasieelevernes forperson forsvarer derimod deres sociale betydning.
Vises fra 26-8-2026 til 9-9-2027 Den største gave siden elektriciteten
Danmark - Erhverv
Kunstig intelligens bliver ofte beskrevet som en trussel mod arbejdspladser, privatliv og måske på længere sigt menneskets kontrol over teknologien.
Redaktionen Sven Holt Nielsen redaktion@holt2.dk SMS til 217654204
Men der findes også et helt andet syn: AI kan vise sig at blive en af de største teknologiske landvindinger i menneskets historie – måske på niveau med elektriciteten.
Det er den optimistiske vinkel i en kommentar i Jyllands-Posten. Sammenligningen med elektriciteten er stor, men ikke helt grebet ud af luften. Også IMF beskriver AI som en teknologi, der kan ændre økonomier fundamentalt gennem automatisering, højere produktivitet og hurtigere forskning.
En hjælper, der kan bruges næsten overalt Det særlige ved kunstig intelligens er bredden. En dampmaskine kunne levere kraft. En computer kunne beregne og behandle information. AI kan arbejde med sprog, billeder, programmering, analyse, forskning og problemløsning. Allerede i dag bruges teknologien til at skrive og oversætte tekster, analysere enorme datamængder, hjælpe programmører, finde mønstre i forskning og effektivisere virksomheder. Potentialet ligger ikke nødvendigvis i at erstatte mennesket. I mange sammenhænge kan AI i stedet blive et redskab, der gør den enkelte medarbejder langt mere produktiv.
Elektriciteten ændrede alt – men det tog tid Da elektriciteten blev udbredt, fik vi ikke bare elektriske lamper. Den ændrede fabrikker, transport, kommunikation og hjemmet og muliggjorde senere helt nye industrier. Noget tilsvarende kan ske med AI. IMF peger netop på elektriciteten som et historisk eksempel på en teknologi, der skabte nye brancher og arbejdspladser. Men gevinsterne kom ikke automatisk. Virksomheder og samfund skulle først lære at organisere sig omkring den nye teknologi. Det kan være den fase, vi befinder os i med AI nu.
Arbejdslivet bliver forandret Den største bekymring handler om arbejdspladser. IMF vurderer, at næsten 40 procent af verdens beskæftigelse på en eller anden måde er eksponeret for AI. I de avancerede økonomier gælder det omkring 60 procent. ([IMF][3]) Det betyder ikke, at 40 eller 60 procent mister jobbet. Nogle funktioner vil forsvinde, andre vil ændre sig, og helt nye arbejdsopgaver vil opstå. Historien viser, at teknologiske revolutioner ofte fjerner bestemte job, men samtidig skaber nye behov og nye erhverv. Den vanskelige del er overgangen. En ny arbejdsplads hjælper ikke nødvendigvis den person, hvis gamle job netop er blevet overflødigt.
Europa risikerer at sakke bagud AI-kapløbet handler derfor også om konkurrence mellem lande. USA og Kina investerer enorme beløb i teknologi, datacentre, chips og forskning. Europa står over for et dilemma: Vi ønsker at beskytte borgere og virksomheder mod misbrug af AI, men for meget bureaukrati kan samtidig gøre det vanskeligere at udvikle og anvende teknologien. En IMF-analyse anslår forholdsvis beskedne europæiske produktivitetsgevinster på omkring én procent samlet over fem år under de undersøgte forudsætninger. Analysen peger samtidig på, at regulering kan reducere gevinsterne betydeligt.
Der er også en regning AI er ikke en gratis mirakelmaskine. De enorme datacentre kræver elektricitet, chips, investeringer og infrastruktur. Det Internationale Energiagentur, IEA, peger på, at AI både kan øge energiforbruget betydeligt og samtidig bruges til at gøre energisystemerne mere effektive. Derudover kommer problemer med falske billeder og videoer, svindel, cyberangreb, overvågning, ophavsret og koncentrationen af enorm teknologisk magt hos relativt få virksomheder. AI kan være et fantastisk værktøj. Netop derfor kan det også være et farligt værktøj i de forkerte hænder.
Det afgørende bliver, hvordan vi bruger den Spørgsmålet er måske derfor ikke, om kunstig intelligens er god eller dårlig. Elektriciteten kunne oplyse et hospital – og drive den elektriske stol. Internettet kunne give hele verden adgang til viden – og samtidig skabe nye former for kriminalitet og manipulation. Teknologiens betydning bestemmes i høj grad af, hvad mennesker vælger at gøre med den. Hvis AI kan hjælpe læger, forskere, virksomheder, lærere og almindelige mennesker med at løse opgaver hurtigere og bedre, kan gevinsten blive enorm. Men hvis fordelene koncentreres hos få virksomheder og mennesker, mens andre mister deres arbejde og muligheder, kan teknologien samtidig øge uligheden.
Måske er AI virkelig den største gave siden elektriciteten. Men vi har endnu kun pakket den ud.
0
Kommentarer til ovenstående indlæg:
Deltag i debatten
Opret dig gratis på et øjeblik – eller log ind, hvis du allerede er bruger.
Fakta📌 FAKTABOKS AI: Kunstig intelligens er computersystemer, der kan udføre opgaver, som normalt forbindes med menneskelig intelligens. Generativ AI: Kan blandt andet skabe tekst, billeder, lyd, video og computerkode. Arbejdsmarkedet: IMF vurderer, at næsten 40 procent af verdens beskæftigelse er eksponeret for AI. Avancerede økonomier: Her kan omkring 60 procent af arbejdspladserne blive påvirket. Produktivitet: AI kan gøre en lang række arbejdsopgaver hurtigere og billigere. Europa: Risikerer at sakke efter USA og Kina i udvikling og anvendelse af AI. Energi: AI kræver store datacentre og betydelige mængder elektricitet. Muligheder: Blandt andet forskning, sundhed, uddannelse, programmering, administration og industri. Risici: Jobtab, ulighed, svindel, misinformation, cyberkriminalitet og koncentration af magt. Det store spørgsmål: Hvor stor AI's samfundsgevinst bliver, afhænger ikke kun af teknologien, men også af hvordan vi vælger at anvende og regulere den.
Debat💬 DEBAT – er AI en gave eller en trussel? Kunstig intelligens kan måske gøre os rigere, mere produktive og hjælpe med at løse problemer, som mennesker hidtil har haft svært ved at løse. Men den kan samtidig koste arbejdspladser og give virksomheder og myndigheder en teknologisk magt, vi aldrig tidligere har oplevet.
Er kunstig intelligens den største teknologiske mulighed siden elektriciteten – eller er vi så begejstrede for mulighederne, at vi undervurderer konsekvenserne?
Artikler og Kommentarer
NytDebat Redaktionen
Sven Holt Nielsen
2026-09-19 00:00:00
)
