Regeringen vil sænke selskabsskatten fra 22 til 19 procent, samtidig med at de mindste virksomheder skal betale moms op til 40 dage tidligere.
Danmark Erhverv
Lars Larsens succes fortsætter
JYSK overtager 25 franchisebutikker i Kosovo, Albanien og Nordmakedonien.
Danmark Erhverv
Danmarks nye jordkonge bor i München
Tusindvis af hektar dansk landbrugsjord er blevet købt af et selskab med forbindelse til den tyske forsikringsgigant Munich Re
Danmark Erhverv
Dansk frugt og grønt er ved at forsvinde
Danmark er et landbrugsland, men kun 0,6 procent af vores dyrkede areal bruges til frugt og grøntsager.
Danmark Erhverv
Dyrevelfærd handler også om kaniner
Millioner af dyr lever under forhold, som fortjener offentlighedens og politikernes opmærksomhed.
Danmark Erhverv
Cheminova lukker – miljøskandale eller vestjysk industrieventyr?
Efter mere end 70 år på Harboøre Tange lukker produktionen på det tidligere Cheminova.
Danmark Erhverv
Dårlig vinhøst i Frankrig – Danmark har et kanonår
Mens de franske vinbønder ser ud til at gå mod den mindste høst i årtier, er situationen næsten den modsatte i Danmark.
Danmark Erhverv
Jobfesten i Danmark bliver endnu vildere
Det danske arbejdsmarked bliver ved med at overraske med titusindvis af ledige stillinger
Danmark Erhverv
Den største gave siden elektriciteten
Kunstig intelligens bliver ofte beskrevet som en trussel mod arbejdspladser, privatliv og måske på længere sigt menneskets kontrol over teknologien.
Miljø
AI-boomet kan udløse en ny bølge af PFAS
Kunstig intelligens kræver enorme mængder mikrochips og stadig større datacentre.
Politik
Troels Lund advarer mod højredrejning
Venstres formand frygter, at nationalkonservative og Rusland-venlige kræfter kan svække Europas støtte til Ukraine.
Politik
DF afviser regnestykket
Udenlandske medarbejdere fylder stadig mere på danske arbejdspladser og har bidraget betydeligt til vækst og rekordhøj beskæftigelse
Politik
Kriminaliteten er faldet overalt i EU
Den traditionelle kriminalitet er faldet kraftigt gennem de seneste årtier. Alligevel mangler Danmark fængselspladser og vil sende udvisningsdømte til Kosovo.
Politik
Zelenskyj føler sig forrådt af USA
Europa frygter, at Trump har valgt Ruslands side og nu reelt hjælper Putin.
Politik
Ser Bill Gates spøgelser?
Bill Gates advarer om, at kunstig intelligens kan gøre millioner af mennesker arbejdsløse og skabe en omvæltning, som samfundet slet ikke er forberedt på.
Retsvæsen
Fængsel i Kosovo en juridisk labyrint
Danmark lejer 300 fængselspladser i Kosovo og sender udvisningsdømte kriminelle derned
Politik
Hvordan kommer Venstre gennem krisen?
Venstre har mistet regeringsmagten, halvdelen af sine vælgere og en stor del af sin gamle rolle som det naturlige borgerlige regeringsparti.
Politik
Fra sportshelt til stridsmand
Joachim B. Olsen har været olympisk medaljevinder, vinder af "Vild med dans", folketingsmedlem og politisk kommentator.
Politik
Stemmesluger uden indflydelse
Morten Messerschmidt har genrejst Dansk Folkeparti og er igen blevet Danmarks største personlige stemmesluger.
Retsvæsen
Er det kulturen eller er det underklassen
Nye tal viser en markant overrepræsentation i kriminalitet blandt mandlige børn af efterkommere fra MENAPT-landene
Politik
Danmark kræver store besparelser i EU’s næste budget
EU-Kommissionen vil bruge næsten 2.000 milliarder euro fra 2028 til 2034
Politik
De Konservative takker nej til borgerligt konvent
Dansk Folkeparti vil igen samle de borgerlige partier om en fælles plan men Mona Juul vil ikke.
Andet
Grønland sender en særlig tak til danskerne
Det amerikanske pres på Grønland skabte frygt og usikkerhed. Men krisen førte også Danmark og Grønland tættere sammen.
Politik
Nådesløst portræt af Søren Gade
Jyllands-Posten beskriver Søren Gade som vred, forfængelig, doven, pengefikseret og illoyal.
Politik
Tilfredshed på venstrefløjen efter åbningstale
Alternativets Franciska Rosenkilde glæder sig over statsministerens grønne udmeldinger om drikkevand, dyrevelfærd, havmiljø og landbrug
Forbrug
Prisen på benzin blev ens under corona'en
Det er den stadig, og priskrigen kom aldrig tilbage
Skoler
Flertal vil forbyde AI i gymnasiet
Mere end halvdelen af danskerne ønsker kunstig intelligens forbudt i gymnasiernes undervisning
Retsvæsen
8,8 millioner CPR-data taget uretmæssigt
Hændelsen viser, hvor sårbart det centrale personregister er, når virksomheder får direkte adgang
Andet
Elastikforældre kysser farvel igen igen
Om voksne, der trækker en beslutning tilbage, så snart barnet protesterer.
Politik
Spin og smartness i Politiken
Hvem spinner og hvem er smarte i Christian Jensens klumme
Retsvæsen
Én anklagers tørklæde udløser forbud
Anklagere ikke må vise religiøst eller politisk tilhørsforhold under retsmøder
Sundhed
Piller eller ej
Er ADHD en reel lidelse, eller bruger vi diagnosen til at få urolige drenge til at passe ind i skolen?
Politik
Køer kan slippe for Bovaer
Landmænd får nu lettere ved at undtage køer fra det omstridte klimafoder Bovaer.
Økonomi
De unge skal betale regningen
Nu rammer SU-besparelsen. Fra januar 2027 mister mange studerende op til 12 måneders SU.
Retsvæsen
Akutpakke efter årelangt myndigheds svigt
Regeringen vil øge antallet af kontroller i grisestaldene med 50 procent.
Retsvæsen
Midlertidigt asyl er en illusion
Syriske flygtninge skulle rejse hjem, når forholdene tillod det. Det lovede både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen danskerne.
Skoler
Øget mobning i skolen
PISA-alarm: Efter flere års fremgang oplever mange danske elever nu igen mobning.
Politik
Er Morten Messerschmidt Danmarks Trump?
Morten Messerschmidt bruger også stærk persondyrkelse, direkte kommunikation og angreb på eliten
Politik
Pressen er udelukket ved DF landsmøde
Når medlemmerne diskuterer frit, skal journalisterne blive udenfor
Sundhed
Kongens penis kan have ændret historien
Et nyfundet dokument krevet af kongens livlæge indeholder en detaljeret beskrivelse af Frederik VII’s kønsorgan
Sundhed
Gennembrud i kampen mod Alzheimers
Forskere ser de første tegn på, at Alzheimers sygdom kan bremses.
Miljø
Sårbare danske rev får beskyttelse
Efter flere års forhandlinger bliver fem værdifulde rev i Nordsøen og Skagerrak beskyttet mod fiskeri med tunge, bundslæbende redskaber.
Sundhed
Sikke nogle bisser
Regeringen vil begynde indfasningen af gratis tandpleje i 2027. Førtidspensionister og en række særligt udsatte borgere står først i køen
Politik
Hårdt opgør med »mentale« parallelsamfund
Minister varsler kamp mod ekstrem islamisme, æresrelateret vold og negativ social kontrol.
Andet
Næsten hver anden oplever diskrimination
Minister mener, at der er behov for selvransagelse i minoritetsmiljøerne
info
Din mening må gerne fylde på NytDebat
Bliv kommentator eller debattør på NytDebat.dk, hvor almindelige mennesker kan diskutere aktuelle og principielle emner
Økonomi
Tusindvis kan løbe tør for pension – før livet løber ud
En del pensionister kan opleve et markant fald i indkomsten sent i livet, fordi deres ratepension udløber, mens de selv lever videre.
Politik
Trump fik sikkerheden – Grønland beholdt Grønland
Kongerigets suverænitet og grønlændernes ret til selv at bestemme deres fremtid er bevaret.
Politik
Mads Strange fylder i medie landskabet
Han siger meget. Men holder alle påstandene?
Retsvæsen
Politiet åbner igen for børneattester
En fejl i Kriminalregistret har betydet, at oplysninger er blevet slettet for tidligt.
Politik
AI er begyndt at ændre det danske arbejdsmarked
De unge mærker det først. Kunstig intelligens er ikke længere kun en fremtidig trussel eller mulighed på arbejdsmarkedet.
Politik
Rusland skruer op for provokationerne – hvor længe kan vi bevare roen?
En russisk fregat har affyret to flares mod en dansk militærhelikopter ud for Gedser.
Sundhed
Kvinder bør måske tage kalk 20 år tidligere
De kvinder. der dagligt efter overgangsalderen fik calcium, bevarede deres knoglemineraltæthed
Retsvæsen
Regeringen vil åbne for hemmelige retssager
Hvor meget må offentligheden få at vide, når en retssag handler om statens hemmeligheder?
Skoler
Danske skoleelever klarer sig historisk dårligt
Undervisningsminister Magnus Heunicke kalder situationen en alvorlig læringskrise
Politik
Foie gras under beskydning: »Produktionen er brutal«
Ænder og gæs bliver tvangsfodret, så deres lever vokser voldsomt inden slagtning.
Politik
Politiet fjerner demonstranter med magt
En politisk styrkeprøve mellem højrenationale og venstreorienterede demonstranter har lørdag udviklet sig dramatisk i København
Skoler
Børn trænes til krig på russisk skole i København
Eleverne lærer ikke alene russisk sprog og historie – de møder også undervisning i patriotisme, våben og militær beredskab
Retsvæsen
Flere børn under 15 anklages for grov vold
Borgmestre slår alarm. Antallet af voldssager med børn mellem 10 og 14 år som mistænkte er steget voldsomt på ti år.
Sundhed
Vi danskere elsker kød
Danskerne spiser dobbelt så meget kød som anbefalet – men vil vi virkelig skære ned?
Politik
Søren Gade trodser Venstre – møder personligt op for at stemme nej
Det er ikke hver dag, Folketingets formand forlader den neutrale formandsrolle for at afgive sin egen stemme
Politik
Kræver åbenhed om Danmarks krig i Afghanistan
50.000 kræver at politikerne ikke kan fjerne deres navne fra sikkerhedsgodkendte citater i udredningen af Danmarks 20 år lange indsats i Afghanistan.
Politik
Morten og Lidegaard mødes i retten
Morten Messerschmidt har sagsøgt De Radikales leder Martin Lidegaard for ærekrænkelse. Hvor langt må politikere gå, når debatten bliver personlig og beskyldningerne alvorlige.
Religion
Da præsten smed blusen
Man kan møde sin præst mange steder: i kirken, til konfirmation, ved et bryllup eller måske foran køledisken i supermarkedet. Men hvad nu, hvis man møder hende topløs på stranden?
Retsvæsen
Kræver opgør med parkerings selskaber
Mere end 50.000 danskere har støttet et borgerforslag, der kræver skrappere regler og bedre beskyttelse af bilisterne.
Skoler
Puttefester under pres efter vold
Efter alvorlige episoder ved årets puttefester ønsker Danske Gymnasier et opgør med de store fester. Gymnasieelevernes forperson forsvarer derimod deres sociale betydning.
Vises fra 28-9-2026 til 23-9-2027 Landbrugets støtteordninger skævvrider produktionen
Danmark - Erhverv
EU’s landbrugsstøtte blev skabt for at sikre fødevarer, stabile priser og en rimelig indkomst til landmændene.
Redaktionen Sven Holt Nielsen redaktion@holt2.dk SMS til 217654204
Den har bidraget til en effektiv europæisk fødevareproduktion – men den kan også fastholde en produktion, som belaster klima, natur og vandmiljø. Landbruget er anderledes end de fleste andre erhverv. Udbyttet afhænger af vejr, sygdomme og verdensmarkedspriser, mens udgifterne til jord, maskiner, stalde og arbejdskraft fortsætter. Derfor kan landbrugsstøtte være en forsikring mod store udsving. Den kan forhindre, at produktionen forsvinder fra Europa, og at vi bliver helt afhængige af fødevarer fra lande med lavere krav til miljø, dyrevelfærd og fødevaresikkerhed.
En af EU’s største udgifter EU’s fælles landbrugspolitik har et budget på omkring 387 milliarder euro for perioden 2021-2027. Det svarer til cirka en fjerdedel af EU’s samlede budget. Pengene går ikke kun til at producere fødevarer. De bruges også til udvikling af landdistrikter, støtte til unge landmænd, miljøordninger, naturpleje og omstilling af produktionen. Men en stor del udbetales fortsat som støtte efter, hvor meget jord landmanden råder over. Det betyder, at store jordejere som udgangspunkt modtager mest.
Giver støtten os billigere fødevarer? Landbrugsstøtten er med til at holde produktionen oppe og mindske landmandens økonomiske risiko. Det kan bidrage til et stort udbud af fødevarer og dermed dæmpe priserne. Men det er for enkelt at sige, at støtten automatisk giver forbrugerne billig mad. Prisen i supermarkedet afhænger også af energipriser, løn, transport, forarbejdning, skatter, butikkernes avance og internationale markeder. En del af støtten kan ende i højere jordpriser og forpagtningsafgifter. Når retten til støtte følger jorden, bliver jorden mere værdifuld. Pengene hjælper dermed ikke nødvendigvis kun den aktive landmand, men kan også tilfalde jordejeren.
Støtten sikrer andet end mad Uden støtte ville nogle landbrug blive nedlagt, især på mindre frugtbar jord og i tyndtbefolkede områder. Det kunne betyde færre arbejdspladser, mindre aktivitet i landsbyerne og tab af kulturlandskaber. Naturarealer, enge og overdrev kræver ofte afgræsning eller pleje, som ikke i sig selv er rentabel. Støtten kan derfor betale landmanden for opgaver, markedet ikke belønner: biodiversitet, naturpleje, beskyttelse af vandløb og mindre brug af gødning og sprøjtemidler. EU kræver i den nuværende støtteperiode, at en del af pengene bruges på grønne ordninger. Omkring 25 procent af den direkte støtte skal som udgangspunkt afsættes til de såkaldte bioordninger.
Fra smørbjerge til hektarstøtte Tidligere støttede EF landbruget gennem garanterede priser og opkøb af overskudsvarer. Det førte til de berømte smørbjerge, mælkepulverlagre og vinsøer. Når landmanden var sikret en bestemt pris, var der et stærkt incitament til at producere mere – også selv om forbrugerne ikke efterspurgte varerne. Skatteyderne betalte først for produktionen og derefter for at opbevare eller eksportere overskuddet. Systemet er siden ændret. I dag er hovedparten af støtten ikke direkte afhængig af, hvor mange kilo korn, liter mælk eller grise landmanden producerer. Dermed er de gamle smørbjerge ikke længere et præcist billede af støtten. Men problemet er ikke helt forsvundet. Støtten kan fortsat gøre det muligt at opretholde en større produktion, end der ellers ville være økonomisk grundlag for.
Danmarks enorme griseproduktion Danmark havde 11,6 millioner grise i staldene ved begyndelsen af 2025. Det er næsten dobbelt så mange grise, som der er mennesker i landet.
Den samlede produktion er endnu større, fordi bestandstallet kun viser grisene på én bestemt dag. Mange millioner grise slagtes eller eksporteres levende i løbet af året. Danmark står for omkring syv procent af hele EU’s produktion af svinekød, selv om Danmark kun udgør en lille del af EU’s befolkning og areal.
En voksende del af produktionen består af smågrise, som eksporteres levende til blandt andet Tyskland og Polen. Allerede i 2023 passerede eksporten af levende grise antallet af svin, der blev slagtet på danske slagterier.
Får grisene direkte EU-støtte? Landmanden får normalt ikke et bestemt beløb for hver gris. Det er derfor misvisende at sige, at EU betaler landmanden for at producere flest mulige grise. Men svineproduktionen indgår i et landbrugssystem, hvor jord og planteavl modtager betydelig støtte. Store arealer bruges til at fremstille foder, og støtten er med til at stabilisere økonomien og værdien af landbrugsjorden. Støtten kan derfor indirekte være med til at bevare rammerne for en meget stor animalsk produktion. Samtidig betaler samfundet for at afhjælpe nogle af produktionens skadevirkninger.
Miljøregningen står ikke på pakken Den store husdyrproduktion skaber enorme mængder gylle. Kvælstof kan ende i vandløb, fjorde og grundvand, mens ammoniak belaster naturen og bidrager til luftforurening. Ammoniak fra landbruget kan reagere med andre stoffer i luften og danne fine partikler, som påvirker menneskers helbred.
Derudover kommer udledning af drivhusgasser, lugtgener, transport af levende dyr og et stort arealforbrug til produktion af foder. Når svinekødet sælges, er disse omkostninger ikke nødvendigvis fuldt indregnet i prisen. Kødet kan derfor se billigt ud i butikken, mens en del af regningen betales over skatten eller gennem tabt natur og dårligere vandmiljø.
Støtten påvirker konkurrencen Landbrugsstøtten kan holde mindre effektive bedrifter i drift. Det beskytter arbejdspladser og lokalsamfund, men kan også forsinke en nødvendig omlægning. Hvis alle landmænd får støtte efter areal, kan støtten samtidig blive indregnet i jordens pris. En ung landmand skal derfor betale mere for at købe eller leje jord, fordi den kommende støtte allerede har gjort jorden dyrere. På EU-plan går en stor del af pengene til et forholdsvis lille antal store bedrifter. EU-Kommissionen oplyser, at 20 procent af bedrifterne modtager omkring 80 procent af støtten. Store bedrifter over 250 hektar udgør godt én procent af modtagerne, men får 23 procent af den direkte støtte.
Skal støtten afskaffes? En pludselig afskaffelse kunne lukke mange bedrifter, presse jordpriserne og gøre Europa mere afhængig af importerede fødevarer. Produktionen kunne flytte til lande med dårligere miljøkrav og lavere dyrevelfærd. Så ville Europa måske få en pænere klimastatistik, uden at den globale belastning blev mindre. Men det er heller ikke rimeligt at fortsætte med at sende milliarder ud efter jordens størrelse, hvis produktionen samtidig skader klima, natur og vandmiljø.
Støt det, samfundet ønsker Landbrugsstøtten bør i højere grad betale for konkrete samfundsgoder frem for blot at eje og dyrke jord. Det kan være renere vand, mere natur, lavere klimaudledning, bedre dyrevelfærd, større fødevaresikkerhed og en mere varieret dansk produktion af frugt, grøntsager og planteproteiner. Danmark har allerede en plantefond, som i 2025 gav tilsagn om 213,5 millioner kroner til nye projekter. Men ansøgningerne lød samlet på mere end 750 millioner kroner, så interessen for omstilling er betydeligt større end de disponible midler.
Hvis samfundet vil have mindre masseproduktion af grise og mere natur og plantemad, skal pengene følge den målsætning. Ellers risikerer vi at støtte gårsdagens produktion og bagefter betale endnu en gang for at reparere skaderne.
0
Kommentarer til ovenstående indlæg:
Deltag i debatten
Opret dig gratis på et øjeblik – eller log ind, hvis du allerede er bruger.
Fakta📌 FAKTABOKS Ordning: EU’s fælles landbrugspolitik, CAP EU-budget 2021-2027: Omkring 387 milliarder euro Andel af EU-budgettet: Cirka en fjerdedel Direkte støtte: Beregnes hovedsageligt efter landbrugsareal Grønne ordninger: En del af støtten er reserveret til miljø og klima Dansk svinebestand: 11,6 millioner grise ved begyndelsen af 2025 Dansk andel: Omkring syv procent af EU’s svinekødsproduktion Historisk problem: Garanterede priser skabte blandt andet smørbjerge Nuværende problem: Støtten kan fastholde intensiv produktion og høje jordpriser
Debat💬 DEBAT – Skal landbrugsstøtten fortsat sikre landmændenes indkomst, eller bør den omlægges, så pengene først og fremmest betaler for natur, rent vand, klima og bedre dyrevelfærd?
Artikler og Kommentarer
NytDebat Redaktionen
Sven Holt Nielsen
2026-09-19 00:00:00
)
