Donald Trump taler, som om en omfattende amerikansk jagt på olie, gas og mineraler står lige for døren.
Internationalt EU
Sabotør eller ukrainsk krigshelt?
Valeria skal ifølge tyske efterforskere have været blandt dykkerne, der placerede sprængstoffer på Nord Stream rørledningerne 80 meter under Østersøen
Internationalt EU
Forgyldt Trump vækker opsigt i EU
En 2,6 meter høj skulptur af en nøgen Donald Trump har indtaget Europa-Parlamentet i Strasbourg.
Internationalt EU
Spanien til valg med vækst, boligmangel og udsigt til et højresving
Spanien har udskrevet valg til den 29. november.
Internationalt EU
Mercedes truer med fabrikslukninger
Mercedes-Benz mener ikke længere, at produktionen i Tyskland er konkurrencedygtig nok.
Internationalt EU
Svensk valgthriller: Åkesson taber historisk
Men han nægter at gå. Det svenske valg har givet et regeringsskifte på papiret, men ikke nødvendigvis en regering.
Internationalt EU
EU åbner døren for Canada
Samtidig følger Australien udviklingen tæt og ønsker selv et stærkere forhold til Europa.
Internationalt EU
Smilende, folkelig og farlig - måske
Måske på vej mod et politisk jordskælv i Tyskland
Internationalt EU
Frederiksen kritiseres af partifæller
I striden om Grønland, stillede europæiske allierede sig bag Mette Frederiksen. Nu bliver hun kritiseret af egne europæiske socialdemokratiske partifæller.
USA
Olieeventyr i »vores nye og smukke Grønland«
Donald Trump siger, at amerikansk efterforskning efter olie, gas og mineraler snart begynder i Grønland.
Globalt
Houthierne rammer Saudi-Arabien dér, hvor det gør mest ondt
Angrebene på Riyadhs internationale lufthavn er mere end militær gengældelse.
Rusland
Er Trump i virkeligheden Putins mand?
Der findes ingen offentligt tilgængelige beviser for, at Donald Trump er blevet hvervet som russisk agent eller modtager ordrer fra Vladimir Putin.
USA
Tager amerikanerne magten fra Trump?
Millioner af mennesker uden for USA håber, at midtvejsvalget den 3. november kan bremse Donald Trump.
USA
Trump vil købe russisk diesel
Donald Trump vil midlertidigt lempe de amerikanske sanktioner og sende store mængder russisk diesel ud på verdensmarkedet.
Globalt
Har beskyldt Israel for folkedrab
Den sydafrikanske jurist Navi Pillay hædres med Nobels fredspris for et livslangt arbejde for international ret og menneskerettigheder.
USA
Overlevede sin egen henrettelse
Christa Pike begik som 18-årig et uhyrligt mord. 31 år senere forsøgte staten Tennessee at henrette hende.
Rusland
Den russiske bjørn truer Danmark
FE advarer: Sabotage, cyberangreb og mulige aktioner mod danske forsvarsvirksomheder
USA
Grønland forbliver nordisk, USA tager sig af forsvaret
Donald Trump fik ikke sit oprindelige ønske om at gøre Grønland amerikansk opfyldt
USA
Ingen trusler - alligevel nye baser på Grønland
Donald Trump hævdede gentagne gange, at russiske og kinesiske skibe nærmest vrimlede omkring Grønland
USA
USA får permanent kontrol, men suveræniteten består
Der er stadig stor forskel på, hvordan den kommende Grønland-aftale bliver beskrevet fra Washington og fra København og Nuuk.
USA
Vaccineskepsis får mæslinger til at blusse op i USA
Robert F. Kennedy Jr.s mangeårige mistanke om en forbindelse mellem vacciner og autisme har bidraget til voksende vaccineskepsis.
Globalt
Warren Buffett træder tilbage efter seks årtier
Den 96-årige investor og erhvervs legende har forladt posten som bestyrelsesformand for Berkshire Hathaway.
USA
Dyster FN-chef: Verden i en tid med dyb usikkerhed
Krige, stormagts konflikter, klimakrise, voksende ulighed og en hastigt fremstormende kunstig intelligens
USA
Trump lover amerikanerne 5.000 dollar hvis han vinder
Donald Trump kommer med et meget kontant løfte til amerikanerne før midtvejsvalget
USA
10 procents risiko for at AI udsletter os alle
AI-chef der arbejder med avanceret kunstig intelligens, kommer nu med en skræmmende vurdering
USA
Nødhjælps-organisationer siger nej til Trump
Amerikanske støttekroner har i årtier været med til at finansiere nødhjælp over hele verden. Men nu kan danske organisationer blive nødt til at klare sig uden.
Asien
En mur af vand, is og sten udslettede landsbyer i Nepal
Huse, broer, biler og hele bebyggelser blev revet med. Mange mennesker er fundet døde i Nepal, og flere hundrede mennesker er fortsat savnet på begge sider af grænsen til Tibet
Ukraine
Moskva skal selv mærke krigen
På en våbenmesse i Herning viser ukrainske producenter, hvordan krigen har ændret moderne våbenteknologi.
Iran
Ny energikrise kan ramme danske forbrugere
Hormuzstrædet ligger tusindvis af kilometer fra Danmark, men problemer i det smalle farvand kan ende direkte på danskernes regninger.
USA
Karoline Leavitt forlader Det Hvide Hus
Trumps markante talsperson siger stop. En af Donald Trumps mest synlige og loyale medarbejdere forlader Det Hvide Hus.
Vises fra 4-10-2026 til 29-9-2027 I Frankrig koger gaderne
Internationalt - EU
Frankrig er igen ramt af demonstrationer, blokader, sammenstød med politiet og brande.
Redaktionen Sven Holt Nielsen redaktion@holt2.dk SMS til 217654204
Denne gang begyndte uroen blandt skoleelever, men den har hurtigt udviklet sig til et bredere opgør om uddannelse, sociale forskelle, offentlige besparelser og landets politiske kurs. De voldsomme billeder fortæller imidlertid kun en del af historien. Langt de fleste protester er fredelige. Men mindre grupper har sat ild til skoler, ødelagt bygninger og angrebet politi og offentligt ansatte.
Det begyndte på en skole Den aktuelle protestbølge begyndte i september på et gymnasium i Créteil sydøst for Paris. Elever protesterede mod dårlige bygninger, manglende lærere, overfyldte klasser og utilstrækkelig støtte til skoler i udsatte områder. Protesterne spredte sig gennem sociale medier til skoler over hele Frankrig. Elever har blokeret indgange, nedlagt undervisningen og demonstreret i gaderne. Lærere og fagforeninger har flere steder sluttet sig til protesterne. Omkring 400 skoler har i perioder været helt eller delvist lukket, og flere hundrede andre har været berørt af blokader og strejker.
Volden har overtaget overskrifterne Det, der begyndte som protester mod forholdene i skolerne, har nogle steder udviklet sig voldeligt. Skoler er blevet sat i brand eller raseret. Butikker og offentlige bygninger er blevet beskadiget, og politi er blevet angrebet med sten, fyrværkeri og brandbomber. Omkring 5.000 personer er blevet anholdt. Flertallet er teenagere, og cirka 85 procent af de anholdte er mindreårige. Mere end 600 politifolk er ifølge de franske myndigheder blevet såret. Også elever, lærere og journalister er kommet til skade. Det er væsentligt at skelne mellem protestbevægelsen og de grupper, som bruger uroen til vold, hærværk eller plyndring. Tusinder af elever demonstrerer fredeligt, mens en mindre del står bag de mest opsigtsvækkende ødelæggelser.
Utilfredsheden med skolerne er reel Frankrig har et stærkt centraliseret skolesystem, hvor staten fastlægger undervisning, eksaminer og adgang til videregående uddannelser. Systemet kan skabe højt fagligt niveau, men bliver også kritiseret for lange skoledage, hårdt karakterpres og store forskelle mellem skolerne. Velstående områder kan lettere fastholde erfarne lærere og skabe stabile undervisningsmiljøer. I fattigere forstæder oplever skolerne oftere lærermangel, nedslidte bygninger og mange kortvarige vikarer. Eleverne protesterer derfor ikke kun mod enkelte dårlige toiletter eller manglende bøger. De protesterer mod oplevelsen af, at deres muligheder i livet i høj grad afhænger af deres postnummer.
Et land under økonomisk pres Regeringen har begrænset mulighed for at løse problemerne ved blot at bruge flere penge. Frankrig har et stort underskud på de offentlige finanser og en voksende statsgæld. EU-Kommissionen forventer, at gælden vil overstige 120 procent af landets bruttonationalprodukt i 2027. Samtidig stiger udgifterne til renter, forsvar, pensioner og sundhed. Regeringen forsøger derfor at begrænse de offentlige udgifter. Uddannelsesbudgettet foreslås ganske vist forhøjet, men stigningen er mindre end prisudviklingen. I praksis kan skolerne derfor opleve det som en besparelse. For elever og lærere virker det selvmodsigende, når staten siger, at uddannelse er afgørende for Frankrigs fremtid, men samtidig ikke kan sikre lærere og ordentlige bygninger.
Sociale forskelle skaber vrede Frankrig er et velstående land, men velstanden er ulige fordelt. I 2024 levede 9,8 millioner mennesker i den europæiske del af Frankrig under den officielle fattigdomsgrænse. Fattigdommen var på det højeste niveau, siden den nuværende opgørelse begyndte i 1996. Problemerne er særlig synlige i nogle af forstæderne omkring Paris, Marseille, Lyon og andre store byer. Her lever mange familier med arbejdsløshed, lave indkomster, dårlige boliger og begrænsede muligheder for social opstigning. Mange beboere har indvandrerbaggrund, men det vil være misvisende at forklare al uroen med indvandring eller islam. Den aktuelle elevbevægelse findes over hele landet og omfatter unge med vidt forskellig baggrund. Det gennemgående fællestræk er snarere oplevelsen af manglende muligheder og af en stat, der ikke leverer den lovede lighed.
Et vanskeligt forhold til politiet Frankrig har en hårdere tradition for politibekæmpelse af demonstrationer end de nordiske lande. Store styrker af kampklædt politi, tåregas, knipler og hurtige anholdelser bliver ofte anvendt for at forhindre, at protester udvikler sig til omfattende optøjer. Myndighederne mener, at denne indsats er nødvendig, når politi, skoler og offentlige bygninger bliver angrebet. Menneskerettighedsorganisationer og elevorganisationer har omvendt beskyldt politiet for at anvende overdreven magt mod mindreårige. Flere episoder bliver undersøgt. Politiet står dermed i et vanskeligt dilemma. En for svag indsats kan give voldelige grupper frit spillerum. En meget hård indsats kan skabe endnu større vrede og trække flere fredelige unge ind i konflikten.
Regeringen taler om politisk manipulation Regeringen og efterretningstjenesterne mistænker grupper på den yderste venstrefløj for at forsøge at overtage protesterne. Særligt partiet La France Insoumise og miljøer omkring partiet bliver beskyldt for at opildne eleverne og bruge uroen i kampen frem mod præsidentvalget i 2027. Partiet afviser beskyldningen. Det støtter de fredelige protester, men siger, at volden skyldes regeringens manglende handling og politiets hårde fremfærd. Der er endnu ikke fremlagt dokumentation for, at én organisation styrer protestbevægelsen. Der er snarere tale om mange lokale protester, som er blevet forbundet gennem sociale medier, aktivistgrupper og fagforeninger.
Frankrig har en lang protesttradition Gadeprotester har en anden politisk betydning i Frankrig end i Danmark. Den franske revolution, arbejderbevægelserne og studenteroprøret i 1968 har skabt en tradition, hvor demonstrationer, strejker og blokader bliver betragtet som almindelige politiske redskaber. De seneste år har Frankrig oplevet De Gule Veste, protester mod pensionsreformen, landmandsdemonstrationer og omfattende optøjer efter politiets drab på den 17-årige Nahel i 2023. Protesterne har haft forskellige årsager, men de deler en grundlæggende mistillid til den politiske elite og til beslutninger, som opleves som truffet langt væk fra almindelige menneskers hverdag.
Et svækket politisk system Præsident Emmanuel Macron kan ikke genopstille efter to perioder. Hans beslutning om at udskrive parlamentsvalg i 2024 efterlod Frankrig med et stærkt splittet parlament og uden et stabilt regeringsflertal. Regeringen er derfor afhængig af skiftende aftaler eller af, at oppositionen undlader at vælte den. Det gør det vanskeligt at gennemføre både besparelser og reformer. Samtidig positionerer partierne sig frem mod præsidentvalget i april 2027. Venstrefløjen forsøger at samle utilfredsheden med regeringens besparelser. Det højrenationale Rassemblement National fremstiller uroen som bevis på, at staten har mistet kontrollen. Midterpartierne risikerer at blive klemt mellem de to fløje.
Hvad kan der ske nu? Den første mulighed er, at regeringen kommer med konkrete indrømmelser til elever og lærere. Flere lærere, penge til nedslidte skoler og ændringer af de mest belastende dele af uddannelsessystemet kan dæmpe protesterne. Den anden mulighed er, at fagforeningerne udvider konflikten. Hvis offentligt ansatte, transportarbejdere og andre lønmodtagere går ind i protesterne, kan en skolekonflikt blive til en bred bevægelse mod regeringens økonomiske politik. Den tredje mulighed er, at volden kommer til at dominere. Hvis flere skoler brænder, og mennesker bliver alvorligt såret eller dræbt, kan opbakningen til protesterne forsvinde. Så vil kravet om ro, politi og hårdere straffe vokse. En fjerde mulighed er, at bevægelsen langsomt går i opløsning uden nogen egentlig løsning. Det er sket før. Vreden forsvinder ikke nødvendigvis, men ligger tilbage og kan blusse op ved den næste konflikt.
Er Frankrig ved at bryde sammen? Nej. Frankrig er fortsat en stærk stat med en stor økonomi, fungerende institutioner og et omfattende velfærdssystem. Men landet befinder sig i en alvorlig tillidskrise. Mange borgere tvivler på, at de politiske institutioner kan løse problemerne. Staten mangler økonomisk råderum, parlamentet er splittet, og præsidentvalget nærmer sig. Urolighederne er derfor ikke alene en historie om elever, politi eller brændende skoler. De er et synligt tegn på en mere grundlæggende konflikt om, hvem der skal betale for Frankrigs økonomiske problemer, og om staten fortsat kan levere den lighed og tryghed, som republikken lover sine borgere.
Betydningen for resten af Europa Frankrig er en af EU’s største økonomier og en afgørende militær og politisk magt. Langvarig politisk uro kan gøre det vanskeligere at træffe europæiske beslutninger om Ukraine, forsvar, migration, klima og fælles økonomi. Det franske præsidentvalg i 2027 bliver derfor ikke kun et fransk anliggende. Hvis den politiske midte svækkes yderligere, kan det ændre magtbalancen i hele EU.
Fakta📌 FAKTABOKS Aktuel protestbølge: Begyndte blandt gymnasieelever i september 2026 Berørte skoler: Omkring 400 helt eller delvist lukket på de mest omfattende dage Anholdelser: Omkring 5.000 personer, hovedsageligt teenagere Sårede politifolk: Mere end 600 ifølge de franske myndigheder Vigtigste elevkrav: Bedre bygninger, flere lærere, mindre pres og større lighed Offentlig gæld: Forventes at overstige 120 procent af BNP i 2027 Fattigdom: 9,8 millioner mennesker i det europæiske Frankrig i 2024 Næste præsidentvalg: Første valgrunde den 18. april 2027 Macrons situation: Kan ikke genopstille efter to præsidentperioder Politisk risiko: Protesterne kan blive en del af valgkampen og styrke yderfløjene
Debat💬 DEBAT – Er de franske uroligheder først og fremmest resultatet af nedslidte offentlige institutioner og sociale forskelle? Eller er problemet, at vold og blokader alt for længe er blevet accepteret som politiske redskaber? Kan en regering skabe ro med flere penge og bedre muligheder – eller kræver situationen først og fremmest en hårdere håndhævelse af loven?
Artikler og Kommentarer
NytDebat Redaktionen
Sven Holt Nielsen
2026-09-19 00:00:00
)
