Donald Trump taler, som om en omfattende amerikansk jagt på olie, gas og mineraler står lige for døren.
Internationalt EU
Sabotør eller ukrainsk krigshelt?
Valeria skal ifølge tyske efterforskere have været blandt dykkerne, der placerede sprængstoffer på Nord Stream rørledningerne 80 meter under Østersøen
Internationalt EU
Forgyldt Trump vækker opsigt i EU
En 2,6 meter høj skulptur af en nøgen Donald Trump har indtaget Europa-Parlamentet i Strasbourg.
Internationalt EU
I Frankrig koger gaderne
Frankrig er igen ramt af demonstrationer, blokader, sammenstød med politiet og brande.
Internationalt EU
Mercedes truer med fabrikslukninger
Mercedes-Benz mener ikke længere, at produktionen i Tyskland er konkurrencedygtig nok.
Internationalt EU
Svensk valgthriller: Åkesson taber historisk
Men han nægter at gå. Det svenske valg har givet et regeringsskifte på papiret, men ikke nødvendigvis en regering.
Internationalt EU
EU åbner døren for Canada
Samtidig følger Australien udviklingen tæt og ønsker selv et stærkere forhold til Europa.
Internationalt EU
Smilende, folkelig og farlig - måske
Måske på vej mod et politisk jordskælv i Tyskland
Internationalt EU
Frederiksen kritiseres af partifæller
I striden om Grønland, stillede europæiske allierede sig bag Mette Frederiksen. Nu bliver hun kritiseret af egne europæiske socialdemokratiske partifæller.
USA
Olieeventyr i »vores nye og smukke Grønland«
Donald Trump siger, at amerikansk efterforskning efter olie, gas og mineraler snart begynder i Grønland.
Globalt
Houthierne rammer Saudi-Arabien dér, hvor det gør mest ondt
Angrebene på Riyadhs internationale lufthavn er mere end militær gengældelse.
Rusland
Er Trump i virkeligheden Putins mand?
Der findes ingen offentligt tilgængelige beviser for, at Donald Trump er blevet hvervet som russisk agent eller modtager ordrer fra Vladimir Putin.
USA
Tager amerikanerne magten fra Trump?
Millioner af mennesker uden for USA håber, at midtvejsvalget den 3. november kan bremse Donald Trump.
USA
Trump vil købe russisk diesel
Donald Trump vil midlertidigt lempe de amerikanske sanktioner og sende store mængder russisk diesel ud på verdensmarkedet.
Globalt
Har beskyldt Israel for folkedrab
Den sydafrikanske jurist Navi Pillay hædres med Nobels fredspris for et livslangt arbejde for international ret og menneskerettigheder.
USA
Overlevede sin egen henrettelse
Christa Pike begik som 18-årig et uhyrligt mord. 31 år senere forsøgte staten Tennessee at henrette hende.
Rusland
Den russiske bjørn truer Danmark
FE advarer: Sabotage, cyberangreb og mulige aktioner mod danske forsvarsvirksomheder
USA
Grønland forbliver nordisk, USA tager sig af forsvaret
Donald Trump fik ikke sit oprindelige ønske om at gøre Grønland amerikansk opfyldt
USA
Ingen trusler - alligevel nye baser på Grønland
Donald Trump hævdede gentagne gange, at russiske og kinesiske skibe nærmest vrimlede omkring Grønland
USA
USA får permanent kontrol, men suveræniteten består
Der er stadig stor forskel på, hvordan den kommende Grønland-aftale bliver beskrevet fra Washington og fra København og Nuuk.
USA
Vaccineskepsis får mæslinger til at blusse op i USA
Robert F. Kennedy Jr.s mangeårige mistanke om en forbindelse mellem vacciner og autisme har bidraget til voksende vaccineskepsis.
Globalt
Warren Buffett træder tilbage efter seks årtier
Den 96-årige investor og erhvervs legende har forladt posten som bestyrelsesformand for Berkshire Hathaway.
USA
Dyster FN-chef: Verden i en tid med dyb usikkerhed
Krige, stormagts konflikter, klimakrise, voksende ulighed og en hastigt fremstormende kunstig intelligens
USA
Trump lover amerikanerne 5.000 dollar hvis han vinder
Donald Trump kommer med et meget kontant løfte til amerikanerne før midtvejsvalget
USA
10 procents risiko for at AI udsletter os alle
AI-chef der arbejder med avanceret kunstig intelligens, kommer nu med en skræmmende vurdering
USA
Nødhjælps-organisationer siger nej til Trump
Amerikanske støttekroner har i årtier været med til at finansiere nødhjælp over hele verden. Men nu kan danske organisationer blive nødt til at klare sig uden.
Asien
En mur af vand, is og sten udslettede landsbyer i Nepal
Huse, broer, biler og hele bebyggelser blev revet med. Mange mennesker er fundet døde i Nepal, og flere hundrede mennesker er fortsat savnet på begge sider af grænsen til Tibet
Ukraine
Moskva skal selv mærke krigen
På en våbenmesse i Herning viser ukrainske producenter, hvordan krigen har ændret moderne våbenteknologi.
Iran
Ny energikrise kan ramme danske forbrugere
Hormuzstrædet ligger tusindvis af kilometer fra Danmark, men problemer i det smalle farvand kan ende direkte på danskernes regninger.
USA
Karoline Leavitt forlader Det Hvide Hus
Trumps markante talsperson siger stop. En af Donald Trumps mest synlige og loyale medarbejdere forlader Det Hvide Hus.
Vises fra 5-10-2026 til 30-9-2027 Spanien til valg med vækst, boligmangel og udsigt til et højresving
Internationalt - EU
Spanien har udskrevet valg til den 29. november.
Redaktionen Sven Holt Nielsen redaktion@holt2.dk SMS til 217654204
Økonomien vokser hurtigere end i mange andre EU-lande, og beskæftigelsen har sat rekord. Alligevel er utilfredsheden stor. Boligerne er blevet dyre, arbejdsløsheden er fortsat høj, og målingerne peger mod et muligt regeringsskifte.
Et valg før tiden Den socialistiske regeringsleder Pedro Sánchez har udskrevet valg, efter at hans mindretalsregering endnu en gang led nederlag i parlamentet. Regeringen har været afhængig af støtte fra flere venstrefløjspartier og regionale partier fra blandt andet Catalonien og Baskerlandet. Det har gjort det muligt for Sánchez at fortsætte som regeringsleder, men det har også gjort regeringen sårbar. Denne gang blev regeringens boligpolitiske forslag stemt ned. Det skete samtidig med store demonstrationer mod stigende huslejer, boligmangel og udsættelser. Boligspørgsmålet er derfor blevet en af valgkampens vigtigste sager.
Et muligt højresving Meningsmålingerne peger på, at det konservative Partido Popular – normalt blot kaldet PP – kan blive valgets største parti. Partiet ledes af Alberto Núñez Feijóo, der forsøger at fremstå som en mere rolig og administrativt erfaren konservativ leder end mange andre europæiske højrepolitikere. PP ser imidlertid ikke ud til at kunne opnå flertal alene. Skal Feijóo være regeringsleder, kan han blive afhængig af det nationalkonservative Vox. Vox står i flere målinger til omkring 18 procent af stemmerne. Partiet ønsker blandt andet en langt strammere udlændingepolitik, lavere skatter og mindre selvstyre til Spaniens regioner. En regering med PP og Vox vil være et tydeligt politisk højresving. Vox kan samtidig blive det første parti på den yderste højrefløj, som får ministre i en spansk regering, siden demokratiet blev genindført efter Francos død. Men valget er ikke afgjort. Spaniens valgsystem fordeler mandaterne provins for provins, og mindre forskydninger kan derfor få stor betydning. Frygten for Vox kan også mobilisere venstrefløjens vælgere.
Socialisterne er under pres Pedro Sánchez og Socialistpartiet PSOE har regeret siden 2018. Regeringen har hævet mindstelønnen, gennemført arbejdsmarkedsreformer og ført en mere åben udlændingepolitik end mange andre europæiske regeringer. Men Sánchez er presset af sager om mulig korruption blandt personer i og omkring partiet og sin egen familie. Han afviser selv at have gjort noget ulovligt og mener, at dele af kritikken er politisk motiveret. Regeringens aftale om amnesti til catalanske separatister har desuden vakt vrede blandt mange spaniere. Kritikerne mener, at Sánchez har givet indrømmelser til separatisterne for at bevare magten. Valget bliver derfor også en afstemning om Sánchez selv. For nogle vælgere er han den politiker, der har sikret vækst og arbejdspladser. For andre er han blevet symbolet på politiske handler og afhængighed af små regionale partier.
Økonomien går faktisk ganske godt Den spanske økonomi er en af de hurtigst voksende blandt de store eurolande. EU-Kommissionen forventer en økonomisk vækst på omkring 2,4 procent i 2026. Det er betydeligt mere end i flere af de store nordeuropæiske økonomier. Væksten skyldes blandt andet et stærkt privatforbrug, investeringer, turisme, indvandring og milliarderne fra EU’s genopretningsfond efter coronakrisen. Spanien har fået flere indbyggere og en større arbejdsstyrke. Det har givet virksomhederne adgang til arbejdskraft og øget den samlede produktion. Men befolkningstilvæksten har også øget presset på boliger, skoler, sundhedsvæsen og offentlig transport. Det er en af forklaringerne på, at en økonomi i fremgang ikke nødvendigvis opleves som fremgang af alle borgere.
Arbejdsløsheden falder – men er stadig høj Spanien havde i andet kvartal 2026 omkring 22,8 millioner mennesker i arbejde. Det var det højeste registrerede antal. Arbejdsløsheden var faldet til 9,87 procent. Det er første gang siden finanskrisen, at den er kommet ned omkring ti procent. Udviklingen går altså den rigtige vej, men Spanien har stadig en af EU’s højeste arbejdsløshedsprocenter. Især unge og personer med kort uddannelse har svært ved at finde stabile job. Mange unge arbejder på midlertidige kontrakter, i turismen eller i andre erhverv med lave lønninger og usikre ansættelser. Samtidig er boligerne blevet så dyre, at mange må blive boende hos deres forældre langt op i voksenlivet. Det er en væsentlig forklaring på, at økonomisk vækst og rekordhøj beskæftigelse ikke har fjernet den politiske utilfredshed.
Boligen er blevet den store konflikt Spaniens befolkning og antallet af husstande er vokset hurtigt, men boligbyggeriet er ikke fulgt med. Boligpriserne er steget kraftigt, og i Madrid, Barcelona, Málaga, Valencia og på turistøerne er huslejerne blevet en tung belastning for almindelige lønmodtagere. Turistlejligheder og korttidsudlejning får en del af skylden. I populære byer og ferieområder kan udlejning til turister give ejeren en langt højere indtægt end almindelig langtidsudlejning. Turismen skaber millioner af arbejdspladser og store indtægter, men den lægger også pres på boliger, vandforsyning, infrastruktur og lokalsamfund. Socialisterne ønsker mere regulering og flere billige boliger. PP lover mere boligbyggeri, kortere sagsbehandling og skattelettelser. Vox forbinder i højere grad boligmanglen med indvandringen. Dermed er boligkrisen blevet et sted, hvor økonomi, turisme, indvandring og generationskonflikter mødes.
Turismen er fortsat en økonomisk motor Spanien er et af verdens største turistlande. Solkysterne, øerne, storbyerne og landets kulturarv tiltrækker hvert år titusinder af millioner besøgende. Turismen giver arbejde til hoteller, restauranter, butikker, flyselskaber, transportselskaber og byggebranchen. Indtægterne er afgørende for blandt andet De Kanariske Øer, De Baleariske Øer, Catalonien, Andalusien og Valencia. I sommeren 2026 ventede myndighederne omkring 43 millioner udenlandske turister alene i perioden juni til september. Problemet er, at mange turistjob er sæsonbetonede og relativt lavtlønnede. Flere områder oplever desuden, at lokalbefolkningen presses væk fra boligmarkedet. Spanien forsøger derfor at få turisterne til at bruge flere penge, besøge flere dele af landet og sprede rejserne over en større del af året.
Biler, maskiner og industri Spanien er ikke kun sol, strande og restauranter. Landet har en stor industrisektor og er en af Europas største producenter af biler. Volkswagen, Stellantis, Renault, Ford og andre internationale virksomheder har fabrikker i landet. Rundt om dem findes et stort netværk af underleverandører, transportvirksomheder og ingeniørfirmaer. Bilindustrien står midt i en vanskelig omstilling fra benzin- og dieselbiler til elbiler. Spanien har gode muligheder for at tiltrække produktion af batterier og elektriske biler, men konkurrencen fra Kina, USA og andre EU-lande er hård. Stål, kemi, medicinalindustri, maskiner, skibsbygning, luftfart og fødevareproduktion er også vigtige erhverv. Industrien nyder godt af relativt lave energiomkostninger og store investeringer, men er sårbar over for internationale handelskonflikter og svagere efterspørgsel fra resten af Europa.
Landbrug under pres fra varme og tørke Spanien er en af Europas vigtigste producenter af frugt, grøntsager, vin, olivenolie og svinekød. Store dele af Nordeuropa er afhængige af spanske tomater, peberfrugter, citrusfrugter, salat og andre varer – især om vinteren. Men landbruget er presset af tørke, hedebølger og mangel på vand. Klimaforandringer kan gøre det vanskeligere og dyrere at opretholde den nuværende produktion. Samtidig protesterer landmænd mod lave afregningspriser, dyr energi, bureaukrati og konkurrence fra lande med lavere produktionskrav. Landbruget vil derfor også spille en rolle i valget, særligt i de tyndtbefolkede provinser, hvor kampen om mandaterne kan blive tæt.
Sol, vind og billigere strøm Spanien har meget sol, gode vindforhold og store landområder. Landet er derfor blevet en europæisk stormagt inden for vedvarende energi. Udbygningen af sol- og vindenergi kan give industrien billigere strøm og gøre Spanien til en vigtig producent af grøn brint. Der investeres også i elnet, energilagring og forbindelser til Frankrig og resten af Europa. Men udviklingen skaber lokale konflikter. Store solcelleanlæg og vindmølleparker optager jord og møder modstand fra borgere, landmænd og naturorganisationer. Den grønne omstilling er således både en økonomisk mulighed og en politisk strid.
Den offentlige gæld er fortsat stor Spanien kom ud af finanskrisen og coronakrisen med en meget stor offentlig gæld. Gælden ligger fortsat omkring 100 procent af landets bruttonationalprodukt. Den stærke vækst får gælden til at fylde lidt mindre i forhold til økonomiens størrelse, men Spanien har langt mindre økonomisk råderum end eksempelvis Danmark. En ny regering skal derfor balancere mellem skattelettelser, sociale udgifter, forsvar, pensioner og behovet for at få gælden længere ned. Samtidig bliver befolkningen ældre. Udgifterne til pensioner og sundhed vil vokse, mens politikerne også skal skaffe boliger og arbejde til en yngre og mere sammensat befolkning.
Baskerlandet har sin egen vej Baskerlandet i det nordlige Spanien er et af landets rigeste og mest industrialiserede områder. Regionen har omkring 2,2 millioner indbyggere, sit eget parlament, sin egen regering og sit eget politi. Både spansk og baskisk er officielle sprog. Baskerlandet har desuden en særlig økonomisk ordning. De baskiske provinser opkræver selv størstedelen af skatterne og betaler derefter et aftalt beløb til den spanske stat for blandt andet forsvar og udenrigspolitik. Det giver regionen en usædvanlig stor økonomisk selvstændighed. Industrien udgør omkring en fjerdedel af den baskiske økonomi. Maskiner, værktøj, biler, tog, energi og avancerede industriprodukter fylder langt mere end i mange andre spanske regioner. Her findes blandt andet energikoncernen Iberdrola og det store medarbejderejede Mondragón-system af virksomheder og kooperativer. Den baskiske økonomi voksede med omkring to procent i 2026, mens arbejdsløsheden lå omkring syv procent – væsentligt under det spanske gennemsnit.
Fra ETA til parlamentarisk kamp I årtier var Baskerlandet forbundet med den væbnede separatistorganisation ETA, som stod bag bombeangreb, drab og bortførelser. ETA indstillede sin væbnede kamp i 2011 og opløste sig endeligt i 2018. Den politiske kamp om baskisk selvstændighed foregår nu gennem demokratiske partier og valg. Det moderate baskiske nationalistparti PNV har i mange år været den dominerende politiske kraft. Partiet ønsker mere selvstyre og forsvarer baskiske interesser, men har ofte valgt pragmatiske aftaler med skiftende regeringer i Madrid. Venstrefløjspartiet EH Bildu ønsker på længere sigt et selvstændigt Baskerland. Partiet er vokset kraftigt og fik ved det baskiske valg i 2024 lige så mange mandater som PNV. PNV beholdt dog regeringsmagten gennem et samarbejde med de baskiske socialdemokrater.
Ønsker baskerne løsrivelse? Den baskiske nationalfølelse er stærk, men spørgsmålet om fuld selvstændighed fylder mindre voldsomt end under ETA-konflikten. Mange baskere ønsker mere selvstyre uden nødvendigvis at kræve en hurtig løsrivelse fra Spanien. Økonomi, sundhed, boliger, sprog og arbejdspladser fylder i dag meget i regionalpolitikken. Baskerlandet fungerer allerede på mange områder næsten som et lille land inden for den spanske stat. De baskiske partier kan dog få stor betydning efter valget. Hvis ingen af de store blokke får flertal, kan PNV og EH Bildu igen blive afgørende for, hvem der kan danne regering i Madrid. En regering med Vox vil gøre et sådant samarbejde vanskeligere. Vox ønsker tværtimod at begrænse regionernes magt og styrke den spanske centralstat.
Og så er der Catalonien Spansk politik kan ikke forstås uden Catalonien. Forsøget på at løsrive regionen i 2017 udløste Spaniens største forfatningskrise i nyere tid. Flere catalanske ledere blev fængslet eller flygtede til udlandet. Pedro Sánchez har siden fået vedtaget en omstridt amnestilov for personer, der var involveret i løsrivelsesforsøget. Det skaffede ham støtte fra catalanske partier, men gav samtidig højrefløjen et stærkt våben. I modsætning til Baskerlandet har Catalonien ikke sin egen fulde skatteordning. Ønsket om større økonomisk kontrol er derfor fortsat et centralt stridspunkt. Hvis PP og Vox får flertal, må man forvente en hårdere kurs over for de catalanske separatister. Hvis Sánchez overlever, vil han fortsat være afhængig af vanskelige aftaler med regionale partier.
Et land med fremgang og frustration Spanien går ikke til valg på grund af økonomisk sammenbrud. Tværtimod vokser landet, beskæftigelsen er høj, turismen sætter rekorder, og investeringerne i grøn energi og industri er betydelige. Men vækst løser ikke automatisk problemerne. Arbejdsløsheden er fortsat høj. Mange unge mangler stabile job og betalelige boliger. Turismen skaber både velstand og trængsel. Indvandringen bidrager til økonomien, men giver også politiske og praktiske konflikter. Det er i spændingen mellem de gode samfundstal og den personlige oplevelse af usikkerhed, at det spanske valg skal afgøres. Et højresving er sandsynligt ifølge målingerne. Det store spørgsmål er, om det bliver et moderat konservativt skifte under PP – eller en regering, hvor Vox får afgørende indflydelse.
Fakta📌 FAKTABOKS Land: Spanien Indbyggertal: Omkring 49 millioner Hovedstad: Madrid Styreform: Parlamentarisk monarki Valg: 29. november 2026 Parlament: Deputeretkammeret har 350 medlemmer Regeringsleder: Pedro Sánchez fra Socialistpartiet PSOE Største oppositionsparti: Det konservative Partido Popular Nationalkonservativt parti: Vox Forventet økonomisk vækst i 2026: Cirka 2,4 procent Arbejdsløshed: 9,87 procent i andet kvartal 2026 Antal beskæftigede: Cirka 22,8 millioner Vigtige erhverv: Turisme, bilindustri, fødevarer, landbrug, kemi, energi, byggeri og transport Offentlig gæld: Omkring 100 procent af BNP Baskerlandet: Selvstyrende region med eget parlament, politi og særlig skatteordning Største baskiske partier: PNV og EH Bildu ETA: Indstillede den væbnede kamp i 2011 og blev opløst i 2018
Debat💬 DEBAT – Er Spanien på vej mod et nødvendigt politisk skifte, eller risikerer samarbejdet mellem PP og Vox at skabe nye konflikter med landets regioner og mindretal? Kan en økonomi kaldes en succes, når den vokser hurtigt, men mange unge stadig mangler stabile job og boliger, de har råd til?
Artikler og Kommentarer
NytDebat Redaktionen
Sven Holt Nielsen
2026-09-19 00:00:00
)
