Valeria skal ifølge tyske efterforskere have været blandt dykkerne, der placerede sprængstoffer på Nord Stream rørledningerne 80 meter under Østersøen
Internationalt EU
Forgyldt Trump vækker opsigt i EU
En 2,6 meter høj skulptur af en nøgen Donald Trump har indtaget Europa-Parlamentet i Strasbourg.
Internationalt EU
Spanien til valg med vækst, boligmangel og udsigt til et højresving
Spanien har udskrevet valg til den 29. november.
Internationalt EU
I Frankrig koger gaderne
Frankrig er igen ramt af demonstrationer, blokader, sammenstød med politiet og brande.
Internationalt EU
Mercedes truer med fabrikslukninger
Mercedes-Benz mener ikke længere, at produktionen i Tyskland er konkurrencedygtig nok.
Internationalt EU
Svensk valgthriller: Åkesson taber historisk
Men han nægter at gå. Det svenske valg har givet et regeringsskifte på papiret, men ikke nødvendigvis en regering.
Internationalt EU
EU åbner døren for Canada
Samtidig følger Australien udviklingen tæt og ønsker selv et stærkere forhold til Europa.
Internationalt EU
Smilende, folkelig og farlig - måske
Måske på vej mod et politisk jordskælv i Tyskland
Internationalt EU
Frederiksen kritiseres af partifæller
I striden om Grønland, stillede europæiske allierede sig bag Mette Frederiksen. Nu bliver hun kritiseret af egne europæiske socialdemokratiske partifæller.
USA
Olieeventyr i »vores nye og smukke Grønland«
Donald Trump siger, at amerikansk efterforskning efter olie, gas og mineraler snart begynder i Grønland.
Globalt
Houthierne rammer Saudi-Arabien dér, hvor det gør mest ondt
Angrebene på Riyadhs internationale lufthavn er mere end militær gengældelse.
Rusland
Er Trump i virkeligheden Putins mand?
Der findes ingen offentligt tilgængelige beviser for, at Donald Trump er blevet hvervet som russisk agent eller modtager ordrer fra Vladimir Putin.
USA
Tager amerikanerne magten fra Trump?
Millioner af mennesker uden for USA håber, at midtvejsvalget den 3. november kan bremse Donald Trump.
USA
Trump vil købe russisk diesel
Donald Trump vil midlertidigt lempe de amerikanske sanktioner og sende store mængder russisk diesel ud på verdensmarkedet.
Globalt
Har beskyldt Israel for folkedrab
Den sydafrikanske jurist Navi Pillay hædres med Nobels fredspris for et livslangt arbejde for international ret og menneskerettigheder.
USA
Overlevede sin egen henrettelse
Christa Pike begik som 18-årig et uhyrligt mord. 31 år senere forsøgte staten Tennessee at henrette hende.
Rusland
Den russiske bjørn truer Danmark
FE advarer: Sabotage, cyberangreb og mulige aktioner mod danske forsvarsvirksomheder
USA
Grønland forbliver nordisk, USA tager sig af forsvaret
Donald Trump fik ikke sit oprindelige ønske om at gøre Grønland amerikansk opfyldt
USA
Ingen trusler - alligevel nye baser på Grønland
Donald Trump hævdede gentagne gange, at russiske og kinesiske skibe nærmest vrimlede omkring Grønland
USA
USA får permanent kontrol, men suveræniteten består
Der er stadig stor forskel på, hvordan den kommende Grønland-aftale bliver beskrevet fra Washington og fra København og Nuuk.
USA
Vaccineskepsis får mæslinger til at blusse op i USA
Robert F. Kennedy Jr.s mangeårige mistanke om en forbindelse mellem vacciner og autisme har bidraget til voksende vaccineskepsis.
Globalt
Warren Buffett træder tilbage efter seks årtier
Den 96-årige investor og erhvervs legende har forladt posten som bestyrelsesformand for Berkshire Hathaway.
USA
Dyster FN-chef: Verden i en tid med dyb usikkerhed
Krige, stormagts konflikter, klimakrise, voksende ulighed og en hastigt fremstormende kunstig intelligens
USA
Trump lover amerikanerne 5.000 dollar hvis han vinder
Donald Trump kommer med et meget kontant løfte til amerikanerne før midtvejsvalget
USA
10 procents risiko for at AI udsletter os alle
AI-chef der arbejder med avanceret kunstig intelligens, kommer nu med en skræmmende vurdering
USA
Nødhjælps-organisationer siger nej til Trump
Amerikanske støttekroner har i årtier været med til at finansiere nødhjælp over hele verden. Men nu kan danske organisationer blive nødt til at klare sig uden.
Asien
En mur af vand, is og sten udslettede landsbyer i Nepal
Huse, broer, biler og hele bebyggelser blev revet med. Mange mennesker er fundet døde i Nepal, og flere hundrede mennesker er fortsat savnet på begge sider af grænsen til Tibet
Ukraine
Moskva skal selv mærke krigen
På en våbenmesse i Herning viser ukrainske producenter, hvordan krigen har ændret moderne våbenteknologi.
Iran
Ny energikrise kan ramme danske forbrugere
Hormuzstrædet ligger tusindvis af kilometer fra Danmark, men problemer i det smalle farvand kan ende direkte på danskernes regninger.
USA
Karoline Leavitt forlader Det Hvide Hus
Trumps markante talsperson siger stop. En af Donald Trumps mest synlige og loyale medarbejdere forlader Det Hvide Hus.
Vises fra 15-10-2026 til 10-10-2027 Grønland takker nej til råstofeventyr
Internationalt - EU
Donald Trump taler, som om en omfattende amerikansk jagt på olie, gas og mineraler står lige for døren.
Redaktionen Sven Holt Nielsen redaktion@holt2.dk SMS til 217654204
Grønlands egne myndigheder afviser, at det er tilfældet. Den amerikanske præsident overser både lovgivningen, økonomien og den afgørende kendsgerning: Råstofferne tilhører Grønland.
»Vores nye og smukke Grønland« Donald Trump vakte endnu en gang opsigt, da han meddelte, at en omfattende efterforskning efter olie, gas og mineraler var ved at blive forberedt i Grønland. Han omtalte samtidig området som »vores nye og smukke Grønland« og hævdede, at eksperter vurderer, at Grønland kan rumme nogle af verdens største og lettest tilgængelige oliereserver. Trump nævnte imidlertid hverken konkrete projekter, selskaber, tilladelser eller tidsplaner.
Grønland afviser udmeldingen Jørgen Hammeken-Holm, departementschef i Grønlands Departement for Erhverv og Råstoffer, bekræfter, at amerikanske virksomheder har aktiviteter i Grønland. Men der er ifølge ham meget langt fra disse begrænsede aktiviteter til den omfattende efterforskning, Trump beskriver. Der foreligger heller ikke nye godkendte projekter om storstilet olieudvinding. Trumps udmelding ligner derfor mere en politisk ambition end en beskrivelse af noget, der faktisk står klar til at begynde.
Den afgørende detalje: Grønland bestemmer USA har ikke fået førsteret til Grønlands råstoffer. Amerikanske virksomheder må følge de samme regler som andre investorer og søge de nødvendige tilladelser hos de grønlandske myndigheder. Råstofområdet blev overtaget af Grønlands Selvstyre i 2010. Det er derfor Naalakkersuisut og grønlandsk lovgivning – ikke regeringerne i Washington eller København – der afgør, om et projekt kan gennemføres. Den nye aftale mellem Grønland, Danmark og USA giver amerikanerne udvidede muligheder på forsvarsområdet og mulighed for at beskytte strategisk infrastruktur mod investeringer fra visse lande. Den giver ikke Trump ret til at åbne miner eller bore efter olie.
Grønland rummer store værdier Trumps interesse er ikke grebet ud af luften. Grønland har betydelige forekomster af blandt andet sjældne jordarter, grafit, zink, jern, guld, kobber, nikkel, molybdæn, tantal og niobium. Ifølge GEUS findes 25 af de 34 råstoffer, som EU betragter som kritiske, potentielt i Grønland. Mineralerne bruges blandt andet i batterier, vindmøller, elektronik, missiler, kampfly og avanceret kommunikationsudstyr. For USA handler interessen derfor ikke kun om fortjeneste. Den handler også om at mindske Vestens afhængighed af Kina, som dominerer både udvindingen og især forarbejdningen af flere kritiske mineraler.
En forekomst er ikke det samme som en mine At et mineral findes i undergrunden, betyder ikke nødvendigvis, at det kan udvindes rentabelt. Før en mine kan åbne, skal selskabet dokumentere forekomstens størrelse og kvalitet. Derefter følger finansiering, miljøundersøgelser, høringer, myndighedsgodkendelser, anlæg, havne, energiforsyning og rekruttering af arbejdskraft. Det kan tage ti år eller længere fra de første undersøgelser, til en mine producerer. Mange projekter når aldrig så langt, fordi omkostningerne bliver for høje eller verdensmarkedsprisen for lav.
Der mangler veje, havne og strøm Grønlands byer og bygder er ikke forbundet med et almindeligt vejnet. Mange mineralforekomster ligger i øde områder langt fra havne, boliger og stabil energiforsyning. Et mineselskab kan derfor blive nødt til at opføre næsten alt selv: vej, havn, kraftværk, lejre, værksteder og transportforbindelser. Materiel og arbejdskraft skal ofte sejles eller flyves ind. Klimaet begrænser byggesæsonen, og is, kulde og storme gør driften dyrere. Selv en stor og geologisk interessant forekomst kan derfor være mindre attraktiv end en mindre forekomst i et land med eksisterende infrastruktur.
Der bor for få til et stort mineboom Grønland har omkring 57.000 indbyggere. Et omfattende råstofeventyr vil kræve flere tusinde ingeniører, minearbejdere, håndværkere og specialister. En stor del af arbejdskraften vil derfor skulle hentes udefra. Det kan skabe indtægter og arbejdspladser, men også presse boliger, offentlige tjenester og små lokalsamfund. Grønland skal derfor tage stilling til, hvor hurtigt erhvervet skal vokse, og hvor stor en del af værdiskabelsen der reelt bliver i landet.
Olie er særlig vanskelig Grønland besluttede i 2021 ikke længere at udstede nye tilladelser til olie- og gasefterforskning. Beslutningen blev begrundet med klima, miljø og usikker økonomi. En amerikansk virksomhed har arbejdet med planer på grundlag af ældre rettigheder, men projektet mangler fortsat nødvendige godkendelser og er blevet forsinket. Ingen omfattende olieproduktion står derfor klar. Det er heller ikke dokumenteret, at Grønland har enorme mængder let tilgængelig olie. Der kan være store ressourcer, men efterforskning i arktiske farvande er dyr, risikabel og teknisk vanskelig.
Miljøet kan standse projekter Minedrift kan skabe affald, støv, forurening og store indgreb i landskabet. Nogle grønlandske forekomster indeholder desuden radioaktive stoffer som uran. Grønland indførte i 2021 et forbud mod uranudvinding. Det ramte blandt andet det omstridte Kvanefjeld-projekt, hvor sjældne jordarter forekommer sammen med uran. Fiskeri er fortsat Grønlands vigtigste erhverv. Et mineprojekt, der kan skade havmiljø, fangstområder eller drikkevand, vil derfor møde betydelig modstand – også selv om amerikanske politikere ønsker det gennemført.
Grønland ønsker investeringer – på egne betingelser Grønlands råstofstrategi lægger op til flere investeringer og nye mineprojekter. Målet er arbejdspladser, eksportindtægter og en bredere økonomi, der er mindre afhængig af fiskeri og bloktilskuddet fra Danmark. Grønland siger altså ikke nej til minedrift eller amerikansk kapital. Men investorerne skal acceptere grønlandsk lov, miljøkrav og lokal medbestemmelse. Grønland ønsker samarbejdspartnere – ikke en ny ejer.
Trump kan alligevel sætte noget i gang Selv om Trumps udmelding er stærkt overdrevet, kan den få betydning. Amerikanske lån, statsgarantier og langsigtede købsaftaler kan gøre projekter økonomisk mulige, som private investorer ellers ville afvise. USA kan også hjælpe med havne, energi, geologiske undersøgelser og forarbejdning af mineralerne. Hvis amerikanerne er villige til at betale en strategisk merpris for at blive mindre afhængige af Kina, kan enkelte grønlandske projekter komme hurtigere videre. Men det bliver ikke et frit amerikansk råstofeventyr. Hvert projekt skal godkendes særskilt, og det kan stadig tage mange år.
Den virkelige kamp handler om kontrollen Trump har ret i, at Grønlands råstoffer kan få stor betydning. Han tager fejl, når han taler, som om de allerede står til amerikansk rådighed. Grønland er hverken et tomt landområde eller et amerikansk depot. Det er et selvstyrende samfund med egne love, politiske prioriteringer og miljøhensyn. Det store spørgsmål er derfor ikke kun, hvad der findes i undergrunden. Det er, hvem der får lov til at udvinde det, hvem der tjener pengene, og hvor stor en del af værdien der bliver hos grønlænderne.
Fakta📌 FAKTABOKS Råstofmyndighed: Grønlands Selvstyre bestemmer over råstofområdet Amerikansk førsteret: USA har ikke automatisk ret til Grønlands mineraler, olie eller gas Kritiske råstoffer: Grønland har potentiale for 25 af de 34 råstoffer, som EU betegner som kritiske Vigtige forekomster: Sjældne jordarter, grafit, zink, guld, kobber, nikkel, jern, tantal og niobium Olie og gas: Grønland stoppede i 2021 udstedelsen af nye efterforskningstilladelser Uran: Udvinding er forbudt efter grønlandsk lovgivning fra 2021 Største hindringer: Høje omkostninger, manglende infrastruktur, klima, miljøkrav og mangel på arbejdskraft Tidshorisont: Et mineprojekt kan bruge ti år eller mere på at nå fra fund til produktion
Debat💬 DEBAT Bør Grønland satse stort på minedrift for at skabe arbejdspladser og større økonomisk selvstændighed? Kan amerikansk kapital hjælpe Grønland uden samtidig at give USA for stor politisk indflydelse? Skal miljøet og fiskeriet veje tungere end muligheden for milliardindtægter? Og hvem bør få den største del af værdien, hvis de grønlandske råstoffer en dag bliver udvundet?
Artikler og Kommentarer
NytDebat Redaktionen
Sven Holt Nielsen
2026-09-19 00:00:00
)
