Venstres formand frygter, at nationalkonservative og Rusland-venlige kræfter kan svække Europas støtte til Ukraine.
Danmark Politik
DF afviser regnestykket
Udenlandske medarbejdere fylder stadig mere på danske arbejdspladser og har bidraget betydeligt til vækst og rekordhøj beskæftigelse
Danmark Politik
Kriminaliteten er faldet overalt i EU
Den traditionelle kriminalitet er faldet kraftigt gennem de seneste årtier. Alligevel mangler Danmark fængselspladser og vil sende udvisningsdømte til Kosovo.
Danmark Politik
Zelenskyj føler sig forrådt af USA
Europa frygter, at Trump har valgt Ruslands side og nu reelt hjælper Putin.
Danmark Politik
Ser Bill Gates spøgelser?
Bill Gates advarer om, at kunstig intelligens kan gøre millioner af mennesker arbejdsløse og skabe en omvæltning, som samfundet slet ikke er forberedt på.
Danmark Politik
Hvordan kommer Venstre gennem krisen?
Venstre har mistet regeringsmagten, halvdelen af sine vælgere og en stor del af sin gamle rolle som det naturlige borgerlige regeringsparti.
Danmark Politik
Fra sportshelt til stridsmand
Joachim B. Olsen har været olympisk medaljevinder, vinder af "Vild med dans", folketingsmedlem og politisk kommentator.
Danmark Politik
Stemmesluger uden indflydelse
Morten Messerschmidt har genrejst Dansk Folkeparti og er igen blevet Danmarks største personlige stemmesluger.
Danmark Politik
De Konservative takker nej til borgerligt konvent
Dansk Folkeparti vil igen samle de borgerlige partier om en fælles plan men Mona Juul vil ikke.
Danmark Politik
Nådesløst portræt af Søren Gade
Jyllands-Posten beskriver Søren Gade som vred, forfængelig, doven, pengefikseret og illoyal.
Danmark Politik
Tilfredshed på venstrefløjen efter åbningstale
Alternativets Franciska Rosenkilde glæder sig over statsministerens grønne udmeldinger om drikkevand, dyrevelfærd, havmiljø og landbrug
Danmark Politik
Spin og smartness i Politiken
Hvem spinner og hvem er smarte i Christian Jensens klumme
Danmark Politik
Køer kan slippe for Bovaer
Landmænd får nu lettere ved at undtage køer fra det omstridte klimafoder Bovaer.
Danmark Politik
Er Morten Messerschmidt Danmarks Trump?
Morten Messerschmidt bruger også stærk persondyrkelse, direkte kommunikation og angreb på eliten
Danmark Politik
Pressen er udelukket ved DF landsmøde
Når medlemmerne diskuterer frit, skal journalisterne blive udenfor
Danmark Politik
Hårdt opgør med »mentale« parallelsamfund
Minister varsler kamp mod ekstrem islamisme, æresrelateret vold og negativ social kontrol.
Danmark Politik
Trump fik sikkerheden – Grønland beholdt Grønland
Kongerigets suverænitet og grønlændernes ret til selv at bestemme deres fremtid er bevaret.
Danmark Politik
Mads Strange fylder i medie landskabet
Han siger meget. Men holder alle påstandene?
Danmark Politik
AI er begyndt at ændre det danske arbejdsmarked
De unge mærker det først. Kunstig intelligens er ikke længere kun en fremtidig trussel eller mulighed på arbejdsmarkedet.
Danmark Politik
Rusland skruer op for provokationerne – hvor længe kan vi bevare roen?
En russisk fregat har affyret to flares mod en dansk militærhelikopter ud for Gedser.
Danmark Politik
Foie gras under beskydning: »Produktionen er brutal«
Ænder og gæs bliver tvangsfodret, så deres lever vokser voldsomt inden slagtning.
Danmark Politik
Politiet fjerner demonstranter med magt
En politisk styrkeprøve mellem højrenationale og venstreorienterede demonstranter har lørdag udviklet sig dramatisk i København
Danmark Politik
Søren Gade trodser Venstre – møder personligt op for at stemme nej
Det er ikke hver dag, Folketingets formand forlader den neutrale formandsrolle for at afgive sin egen stemme
Danmark Politik
Kræver åbenhed om Danmarks krig i Afghanistan
50.000 kræver at politikerne ikke kan fjerne deres navne fra sikkerhedsgodkendte citater i udredningen af Danmarks 20 år lange indsats i Afghanistan.
Danmark Politik
Morten og Lidegaard mødes i retten
Morten Messerschmidt har sagsøgt De Radikales leder Martin Lidegaard for ærekrænkelse. Hvor langt må politikere gå, når debatten bliver personlig og beskyldningerne alvorlige.
Miljø
AI-boomet kan udløse en ny bølge af PFAS
Kunstig intelligens kræver enorme mængder mikrochips og stadig større datacentre.
Erhverv
Staten er omvendt Robin Hood
Regeringen vil sænke selskabsskatten fra 22 til 19 procent, samtidig med at de mindste virksomheder skal betale moms op til 40 dage tidligere.
Retsvæsen
Fængsel i Kosovo en juridisk labyrint
Danmark lejer 300 fængselspladser i Kosovo og sender udvisningsdømte kriminelle derned
Retsvæsen
Er det kulturen eller er det underklassen
Nye tal viser en markant overrepræsentation i kriminalitet blandt mandlige børn af efterkommere fra MENAPT-landene
Andet
Grønland sender en særlig tak til danskerne
Det amerikanske pres på Grønland skabte frygt og usikkerhed. Men krisen førte også Danmark og Grønland tættere sammen.
Erhverv
Lars Larsens succes fortsætter
JYSK overtager 25 franchisebutikker i Kosovo, Albanien og Nordmakedonien.
Forbrug
Prisen på benzin blev ens under corona'en
Det er den stadig, og priskrigen kom aldrig tilbage
Retsvæsen
8,8 millioner CPR-data taget uretmæssigt
Hændelsen viser, hvor sårbart det centrale personregister er, når virksomheder får direkte adgang
Skoler
Flertal vil forbyde AI i gymnasiet
Mere end halvdelen af danskerne ønsker kunstig intelligens forbudt i gymnasiernes undervisning
Andet
Elastikforældre kysser farvel igen igen
Om voksne, der trækker en beslutning tilbage, så snart barnet protesterer.
Retsvæsen
Én anklagers tørklæde udløser forbud
Anklagere ikke må vise religiøst eller politisk tilhørsforhold under retsmøder
Sundhed
Piller eller ej
Er ADHD en reel lidelse, eller bruger vi diagnosen til at få urolige drenge til at passe ind i skolen?
Erhverv
Danmarks nye jordkonge bor i München
Tusindvis af hektar dansk landbrugsjord er blevet købt af et selskab med forbindelse til den tyske forsikringsgigant Munich Re
Økonomi
De unge skal betale regningen
Nu rammer SU-besparelsen. Fra januar 2027 mister mange studerende op til 12 måneders SU.
Retsvæsen
Akutpakke efter årelangt myndigheds svigt
Regeringen vil øge antallet af kontroller i grisestaldene med 50 procent.
Retsvæsen
Midlertidigt asyl er en illusion
Syriske flygtninge skulle rejse hjem, når forholdene tillod det. Det lovede både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen danskerne.
Erhverv
Dansk frugt og grønt er ved at forsvinde
Danmark er et landbrugsland, men kun 0,6 procent af vores dyrkede areal bruges til frugt og grøntsager.
EU’s landbrugsstøtte blev skabt for at sikre fødevarer, stabile priser og en rimelig indkomst til landmændene.
Skoler
Øget mobning i skolen
PISA-alarm: Efter flere års fremgang oplever mange danske elever nu igen mobning.
Sundhed
Kongens penis kan have ændret historien
Et nyfundet dokument krevet af kongens livlæge indeholder en detaljeret beskrivelse af Frederik VII’s kønsorgan
Sundhed
Gennembrud i kampen mod Alzheimers
Forskere ser de første tegn på, at Alzheimers sygdom kan bremses.
Miljø
Sårbare danske rev får beskyttelse
Efter flere års forhandlinger bliver fem værdifulde rev i Nordsøen og Skagerrak beskyttet mod fiskeri med tunge, bundslæbende redskaber.
Erhverv
Dyrevelfærd handler også om kaniner
Millioner af dyr lever under forhold, som fortjener offentlighedens og politikernes opmærksomhed.
Sundhed
Sikke nogle bisser
Regeringen vil begynde indfasningen af gratis tandpleje i 2027. Førtidspensionister og en række særligt udsatte borgere står først i køen
Andet
Næsten hver anden oplever diskrimination
Minister mener, at der er behov for selvransagelse i minoritetsmiljøerne
info
Din mening må gerne fylde på NytDebat
Bliv kommentator eller debattør på NytDebat.dk, hvor almindelige mennesker kan diskutere aktuelle og principielle emner
Økonomi
Tusindvis kan løbe tør for pension – før livet løber ud
En del pensionister kan opleve et markant fald i indkomsten sent i livet, fordi deres ratepension udløber, mens de selv lever videre.
Retsvæsen
Politiet åbner igen for børneattester
En fejl i Kriminalregistret har betydet, at oplysninger er blevet slettet for tidligt.
Erhverv
Cheminova lukker – miljøskandale eller vestjysk industrieventyr?
Efter mere end 70 år på Harboøre Tange lukker produktionen på det tidligere Cheminova.
Sundhed
Kvinder bør måske tage kalk 20 år tidligere
De kvinder. der dagligt efter overgangsalderen fik calcium, bevarede deres knoglemineraltæthed
Erhverv
Dårlig vinhøst i Frankrig – Danmark har et kanonår
Mens de franske vinbønder ser ud til at gå mod den mindste høst i årtier, er situationen næsten den modsatte i Danmark.
Retsvæsen
Regeringen vil åbne for hemmelige retssager
Hvor meget må offentligheden få at vide, når en retssag handler om statens hemmeligheder?
Skoler
Danske skoleelever klarer sig historisk dårligt
Undervisningsminister Magnus Heunicke kalder situationen en alvorlig læringskrise
Erhverv
Jobfesten i Danmark bliver endnu vildere
Det danske arbejdsmarked bliver ved med at overraske med titusindvis af ledige stillinger
Skoler
Børn trænes til krig på russisk skole i København
Eleverne lærer ikke alene russisk sprog og historie – de møder også undervisning i patriotisme, våben og militær beredskab
Retsvæsen
Flere børn under 15 anklages for grov vold
Borgmestre slår alarm. Antallet af voldssager med børn mellem 10 og 14 år som mistænkte er steget voldsomt på ti år.
Sundhed
Vi danskere elsker kød
Danskerne spiser dobbelt så meget kød som anbefalet – men vil vi virkelig skære ned?
Erhverv
Den største gave siden elektriciteten
Kunstig intelligens bliver ofte beskrevet som en trussel mod arbejdspladser, privatliv og måske på længere sigt menneskets kontrol over teknologien.
Religion
Da præsten smed blusen
Man kan møde sin præst mange steder: i kirken, til konfirmation, ved et bryllup eller måske foran køledisken i supermarkedet. Men hvad nu, hvis man møder hende topløs på stranden?
Retsvæsen
Kræver opgør med parkerings selskaber
Mere end 50.000 danskere har støttet et borgerforslag, der kræver skrappere regler og bedre beskyttelse af bilisterne.
Skoler
Puttefester under pres efter vold
Efter alvorlige episoder ved årets puttefester ønsker Danske Gymnasier et opgør med de store fester. Gymnasieelevernes forperson forsvarer derimod deres sociale betydning.
Vises fra 7-10-2026 til 2-10-2027 Danmark kræver store besparelser i EU’s næste budget
Danmark - Politik
EU-Kommissionen vil bruge næsten 2.000 milliarder euro fra 2028 til 2034
Redaktionen Sven Holt Nielsen redaktion@holt2.dk SMS til 217654204
Danmark accepterer, at EU skal bruge flere penge på blandt andet forsvar, Ukraine og konkurrenceevne, men finansminister Peter Hummelgaard kræver samtidig store besparelser på landbrugsstøtte, regionalstøtte og EU’s administration.
Der er lagt op til en hård kamp om EU’s næste syvårsbudget. EU-Kommissionens forslag er på omkring 1.900 milliarder euro – mere end 14.000 milliarder kroner – og skal finansiere Unionens aktiviteter fra 2028 til 2034. Danmark vil sammen med Tyskland, Østrig, Sverige, Holland og Finland have forslaget reduceret med flere hundrede milliarder euro. Finansminister Peter Hummelgaard understreger, at Danmark ikke vil udstede en blankocheck til EU-Kommissionen. Hvis der skal bruges flere penge på nye opgaver, skal der samtidig skæres på nogle af de gamle. Kommissionen præsenterede i juli 2025 sit forslag på næsten 2.000 milliarder euro, svarende til gennemsnitligt 1,26 procent af EU-landenes samlede bruttonationalindkomst.
Flere penge til de nye problemer Danmark accepterer, at Europas situation har ændret sig. Krigen i Ukraine, et mere usikkert forhold til USA, migration, grænsekontrol og behovet for en stærkere europæisk forsvarsindustri kræver flere penge. Regeringen vil derfor prioritere militær og økonomisk støtte til Ukraine, europæisk forsvar, sikkerhed ved EU’s ydre grænser, forskning, grøn omstilling og bedre konkurrenceevne. Der skal også afsættes flere penge til Grønland. Danmark kræver ikke, at EU’s samlede budget skal være mindre end det nuværende. Kravet er, at Kommissionens forslag bliver reduceret, og at pengene flyttes fra gamle støtteordninger til de områder, regeringen mener er vigtigst.
Landbrugsstøtten står for skud Landbrugsstøtten har i årtier været en af de største poster på EU’s budget. Den danske regering mener, at støtten skal moderniseres og reduceres, hvis der skal findes penge til de nye opgaver. Det kan få betydning for danske landmænd, selv om det endnu ikke er besluttet, hvordan en besparelse skal fordeles mellem landene og de enkelte former for støtte. Danmark vil ikke nødvendigvis afskaffe landbrugsstøtten, men regeringen mener, at EU ikke kan fortsætte med at bruge pengene på præcis samme måde som for 10, 20 eller 30 år siden.
Fattigere regioner kan miste støtte Også EU’s samhørighedsstøtte skal ifølge Danmark reduceres. Pengene går især til fattigere lande og regioner i Syd- og Østeuropa. De bruges blandt andet på veje, jernbaner, energiforsyning, uddannelse og erhvervsudvikling. En gruppe på 17 syd- og østeuropæiske lande modsætter sig besparelserne. De mener, at regionalstøtten skaber vækst, mindsker forskellene mellem EU-landene og styrker befolkningernes opbakning til samarbejdet. De fremhæver desuden, at landbrugsstøtten bidrager til Europas fødevaresikkerhed.
EU’s administration skal også spare Kommissionen vil øge udgifterne til EU’s egen administration og blandt andet ansætte omkring 2.500 nye medarbejdere. Begrundelsen er, at EU har fået flere opgaver og større politiske ambitioner. Peter Hummelgaard mener imidlertid, at EU’s administration også skal bidrage til besparelserne. Det er ikke her, de helt store milliardbeløb kan findes, men regeringen vil sende et signal om, at bureaukratiet ikke skal vokse uden begrænsninger.
Seks lande betaler 40 procent Danmark, Tyskland, Østrig, Sverige, Holland og Finland betaler tilsammen omkring 40 procent af EU-budgettet. Det skyldes blandt andet, at landenes bidrag beregnes efter størrelsen på deres økonomier. De seks lande betaler mere til EU, end de modtager direkte fra budgettet. Hummelgaard forventer derfor, at der bliver lyttet til deres krav om prioritering og besparelser.
Danmarks regning kan vokse kraftigt Hvis Kommissionens forslag gennemføres, vurderer Finansministeriet, at Danmarks årlige bidrag kan stige med 16 til 17 milliarder kroner. Stigningen skyldes både det større budget og forslaget om at afskaffe de rabatter, som Danmark og flere andre store nettobidragsydere har fået. Regeringen har gjort rabatten til et centralt krav. Danmark kan muligvis acceptere, at alle rabatter forsvinder, men ikke at andre lande beholder deres rabat, mens Danmark mister sin.
Nye EU-skatter og fælles gæld Kommissionen foreslår flere nye indtægtskilder til EU. Det gælder blandt andet indtægter fra kvotehandel, CO2-grænseafgifter, e-handel, tobaksprodukter og elektronikaffald. Der er også lagt op til en ny mulighed for fælles europæisk gæld i forbindelse med kommende kriser. Danmark er skeptisk over for nye indtægter, som opkræves direkte hos borgere og virksomheder. Regeringen vil samtidig begrænse eventuel ny fælles gæld til lån, der vedrører forsvar og sikkerhed.
Er Danmark tilbage i sparebanden? Danmark arbejdede tidligere tæt sammen med en gruppe nordeuropæiske lande, der krævede tilbageholdenhed med EU’s udgifter. Gruppen blev ofte kaldt sparebanden. Statsminister Mette Frederiksen erklærede sidste år, at Danmark ikke længere hørte til i den gruppe, fordi Europa stod over for nye og dyre udfordringer. Nu samarbejder Danmark igen med flere af de samme lande. Hummelgaard afviser dog, at Danmark er vendt tilbage til den gamle sparelinje. Forskellen er ifølge ministeren, at Danmark godt vil acceptere et større EU-budget end det nuværende. Regeringen kræver blot, at Kommissionens langt større forslag beskæres, og at pengene bruges anderledes.
Vindere og tabere Hvis Danmark får sin vilje, vil Ukraine, europæisk forsvar, grænsekontrol, forskning, konkurrenceevne og Grønland stå stærkere. Landbruget, fattigere europæiske regioner og EU’s administration risikerer derimod at få færre penge end foreslået. For Danmark kan en aftale betyde en mindre stigning i EU-bidraget end de forventede 16 til 17 milliarder kroner om året. Men også danske landmænd og projekter, der modtager EU-støtte, kan blive ramt. Det er derfor ikke kun en konflikt mellem Danmark og andre EU-lande. Det er også en kamp mellem forskellige danske interesser.
Alle 27 lande skal være enige EU’s syvårsbudget kræver enstemmighed blandt medlemslandene. Derefter skal Europa-Parlamentet også godkende aftalen. Det giver alle lande stor indflydelse og mulighed for at blokere et kompromis. Danmark vil ikke lade sig presse af ønsket om en hurtig aftale. Hummelgaard siger, at regeringen hellere vil fortsætte forhandlingerne end acceptere et budget, der efter dansk opfattelse er skruet forkert sammen. EU arbejder officielt med et langsigtet budget på hen ved to billioner euro, og forhandlingerne fortsætter mellem medlemslandene og Europa-Parlamentet.
0
Kommentarer til ovenstående indlæg:
Deltag i debatten
Opret dig gratis på et øjeblik – eller log ind, hvis du allerede er bruger.
Fakta📌 FAKTABOKS Budgetperiode: 2028–2034 Kommissionens forslag: Omkring 1.900 milliarder euro I danske kroner: Lidt over 14.000 milliarder kroner Dansk merbetaling: Anslået 16–17 milliarder kroner om året Danmarks mål: En markant reduktion af Kommissionens forslag Danske samarbejdslande: Tyskland, Østrig, Sverige, Holland og Finland Mulige besparelser: Landbrugsstøtte, regionalstøtte og EU’s administration Danske prioriteter: Ukraine, forsvar, sikkerhed, grænsekontrol, konkurrenceevne og grøn omstilling Grønland: Danmark ønsker en markant større bevilling Nye indtægter: Kommissionen foreslår blandt andet nye afgifter og EU-indtægter Fælles gæld: Danmark vil begrænse nye lån til forsvar og sikkerhed Dansk rabat: Danmark kræver samme rabat som andre nettobidragsydere Vedtagelse: Kræver enighed mellem alle 27 medlemslande og godkendelse i Europa-Parlamentet
Debat💬 DEBAT – Skal EU bruge flere penge på forsvar, Ukraine og konkurrenceevne, selv om regningen til medlemslandene vokser? Er det rimeligt at skære i landbrugsstøtten og støtten til Europas fattigste regioner, eller er netop disse ordninger med til at sikre fødevarer, udvikling og opbakning til EU? Og bør Danmark acceptere en større regning, hvis pengene bruges på fælles problemer, som Danmark ikke kan løse alene?
)
