Udenlandske medarbejdere fylder stadig mere på danske arbejdspladser og har bidraget betydeligt til vækst og rekordhøj beskæftigelse
Danmark Politik
Kriminaliteten er faldet overalt i EU
Den traditionelle kriminalitet er faldet kraftigt gennem de seneste årtier. Alligevel mangler Danmark fængselspladser og vil sende udvisningsdømte til Kosovo.
Danmark Politik
Zelenskyj føler sig forrådt af USA
Europa frygter, at Trump har valgt Ruslands side og nu reelt hjælper Putin.
Danmark Politik
Ser Bill Gates spøgelser?
Bill Gates advarer om, at kunstig intelligens kan gøre millioner af mennesker arbejdsløse og skabe en omvæltning, som samfundet slet ikke er forberedt på.
Danmark Politik
Hvordan kommer Venstre gennem krisen?
Venstre har mistet regeringsmagten, halvdelen af sine vælgere og en stor del af sin gamle rolle som det naturlige borgerlige regeringsparti.
Danmark Politik
Fra sportshelt til stridsmand
Joachim B. Olsen har været olympisk medaljevinder, vinder af "Vild med dans", folketingsmedlem og politisk kommentator.
Danmark Politik
Stemmesluger uden indflydelse
Morten Messerschmidt har genrejst Dansk Folkeparti og er igen blevet Danmarks største personlige stemmesluger.
Danmark Politik
Danmark kræver store besparelser i EU’s næste budget
EU-Kommissionen vil bruge næsten 2.000 milliarder euro fra 2028 til 2034
Danmark Politik
De Konservative takker nej til borgerligt konvent
Dansk Folkeparti vil igen samle de borgerlige partier om en fælles plan men Mona Juul vil ikke.
Danmark Politik
Nådesløst portræt af Søren Gade
Jyllands-Posten beskriver Søren Gade som vred, forfængelig, doven, pengefikseret og illoyal.
Danmark Politik
Tilfredshed på venstrefløjen efter åbningstale
Alternativets Franciska Rosenkilde glæder sig over statsministerens grønne udmeldinger om drikkevand, dyrevelfærd, havmiljø og landbrug
Danmark Politik
Spin og smartness i Politiken
Hvem spinner og hvem er smarte i Christian Jensens klumme
Danmark Politik
Køer kan slippe for Bovaer
Landmænd får nu lettere ved at undtage køer fra det omstridte klimafoder Bovaer.
Danmark Politik
Er Morten Messerschmidt Danmarks Trump?
Morten Messerschmidt bruger også stærk persondyrkelse, direkte kommunikation og angreb på eliten
Danmark Politik
Pressen er udelukket ved DF landsmøde
Når medlemmerne diskuterer frit, skal journalisterne blive udenfor
Danmark Politik
Hårdt opgør med »mentale« parallelsamfund
Minister varsler kamp mod ekstrem islamisme, æresrelateret vold og negativ social kontrol.
Danmark Politik
Trump fik sikkerheden – Grønland beholdt Grønland
Kongerigets suverænitet og grønlændernes ret til selv at bestemme deres fremtid er bevaret.
Danmark Politik
Mads Strange fylder i medie landskabet
Han siger meget. Men holder alle påstandene?
Danmark Politik
AI er begyndt at ændre det danske arbejdsmarked
De unge mærker det først. Kunstig intelligens er ikke længere kun en fremtidig trussel eller mulighed på arbejdsmarkedet.
Danmark Politik
Rusland skruer op for provokationerne – hvor længe kan vi bevare roen?
En russisk fregat har affyret to flares mod en dansk militærhelikopter ud for Gedser.
Danmark Politik
Foie gras under beskydning: »Produktionen er brutal«
Ænder og gæs bliver tvangsfodret, så deres lever vokser voldsomt inden slagtning.
Danmark Politik
Politiet fjerner demonstranter med magt
En politisk styrkeprøve mellem højrenationale og venstreorienterede demonstranter har lørdag udviklet sig dramatisk i København
Danmark Politik
Søren Gade trodser Venstre – møder personligt op for at stemme nej
Det er ikke hver dag, Folketingets formand forlader den neutrale formandsrolle for at afgive sin egen stemme
Danmark Politik
Kræver åbenhed om Danmarks krig i Afghanistan
50.000 kræver at politikerne ikke kan fjerne deres navne fra sikkerhedsgodkendte citater i udredningen af Danmarks 20 år lange indsats i Afghanistan.
Danmark Politik
Morten og Lidegaard mødes i retten
Morten Messerschmidt har sagsøgt De Radikales leder Martin Lidegaard for ærekrænkelse. Hvor langt må politikere gå, når debatten bliver personlig og beskyldningerne alvorlige.
Miljø
AI-boomet kan udløse en ny bølge af PFAS
Kunstig intelligens kræver enorme mængder mikrochips og stadig større datacentre.
Erhverv
Staten er omvendt Robin Hood
Regeringen vil sænke selskabsskatten fra 22 til 19 procent, samtidig med at de mindste virksomheder skal betale moms op til 40 dage tidligere.
Retsvæsen
Fængsel i Kosovo en juridisk labyrint
Danmark lejer 300 fængselspladser i Kosovo og sender udvisningsdømte kriminelle derned
Retsvæsen
Er det kulturen eller er det underklassen
Nye tal viser en markant overrepræsentation i kriminalitet blandt mandlige børn af efterkommere fra MENAPT-landene
Andet
Grønland sender en særlig tak til danskerne
Det amerikanske pres på Grønland skabte frygt og usikkerhed. Men krisen førte også Danmark og Grønland tættere sammen.
Erhverv
Lars Larsens succes fortsætter
JYSK overtager 25 franchisebutikker i Kosovo, Albanien og Nordmakedonien.
Forbrug
Prisen på benzin blev ens under corona'en
Det er den stadig, og priskrigen kom aldrig tilbage
Retsvæsen
8,8 millioner CPR-data taget uretmæssigt
Hændelsen viser, hvor sårbart det centrale personregister er, når virksomheder får direkte adgang
Skoler
Flertal vil forbyde AI i gymnasiet
Mere end halvdelen af danskerne ønsker kunstig intelligens forbudt i gymnasiernes undervisning
Andet
Elastikforældre kysser farvel igen igen
Om voksne, der trækker en beslutning tilbage, så snart barnet protesterer.
Retsvæsen
Én anklagers tørklæde udløser forbud
Anklagere ikke må vise religiøst eller politisk tilhørsforhold under retsmøder
Sundhed
Piller eller ej
Er ADHD en reel lidelse, eller bruger vi diagnosen til at få urolige drenge til at passe ind i skolen?
Erhverv
Danmarks nye jordkonge bor i München
Tusindvis af hektar dansk landbrugsjord er blevet købt af et selskab med forbindelse til den tyske forsikringsgigant Munich Re
Økonomi
De unge skal betale regningen
Nu rammer SU-besparelsen. Fra januar 2027 mister mange studerende op til 12 måneders SU.
Retsvæsen
Akutpakke efter årelangt myndigheds svigt
Regeringen vil øge antallet af kontroller i grisestaldene med 50 procent.
Retsvæsen
Midlertidigt asyl er en illusion
Syriske flygtninge skulle rejse hjem, når forholdene tillod det. Det lovede både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen danskerne.
Erhverv
Dansk frugt og grønt er ved at forsvinde
Danmark er et landbrugsland, men kun 0,6 procent af vores dyrkede areal bruges til frugt og grøntsager.
EU’s landbrugsstøtte blev skabt for at sikre fødevarer, stabile priser og en rimelig indkomst til landmændene.
Skoler
Øget mobning i skolen
PISA-alarm: Efter flere års fremgang oplever mange danske elever nu igen mobning.
Sundhed
Kongens penis kan have ændret historien
Et nyfundet dokument krevet af kongens livlæge indeholder en detaljeret beskrivelse af Frederik VII’s kønsorgan
Sundhed
Gennembrud i kampen mod Alzheimers
Forskere ser de første tegn på, at Alzheimers sygdom kan bremses.
Miljø
Sårbare danske rev får beskyttelse
Efter flere års forhandlinger bliver fem værdifulde rev i Nordsøen og Skagerrak beskyttet mod fiskeri med tunge, bundslæbende redskaber.
Erhverv
Dyrevelfærd handler også om kaniner
Millioner af dyr lever under forhold, som fortjener offentlighedens og politikernes opmærksomhed.
Sundhed
Sikke nogle bisser
Regeringen vil begynde indfasningen af gratis tandpleje i 2027. Førtidspensionister og en række særligt udsatte borgere står først i køen
Andet
Næsten hver anden oplever diskrimination
Minister mener, at der er behov for selvransagelse i minoritetsmiljøerne
info
Din mening må gerne fylde på NytDebat
Bliv kommentator eller debattør på NytDebat.dk, hvor almindelige mennesker kan diskutere aktuelle og principielle emner
Økonomi
Tusindvis kan løbe tør for pension – før livet løber ud
En del pensionister kan opleve et markant fald i indkomsten sent i livet, fordi deres ratepension udløber, mens de selv lever videre.
Retsvæsen
Politiet åbner igen for børneattester
En fejl i Kriminalregistret har betydet, at oplysninger er blevet slettet for tidligt.
Erhverv
Cheminova lukker – miljøskandale eller vestjysk industrieventyr?
Efter mere end 70 år på Harboøre Tange lukker produktionen på det tidligere Cheminova.
Sundhed
Kvinder bør måske tage kalk 20 år tidligere
De kvinder. der dagligt efter overgangsalderen fik calcium, bevarede deres knoglemineraltæthed
Erhverv
Dårlig vinhøst i Frankrig – Danmark har et kanonår
Mens de franske vinbønder ser ud til at gå mod den mindste høst i årtier, er situationen næsten den modsatte i Danmark.
Retsvæsen
Regeringen vil åbne for hemmelige retssager
Hvor meget må offentligheden få at vide, når en retssag handler om statens hemmeligheder?
Skoler
Danske skoleelever klarer sig historisk dårligt
Undervisningsminister Magnus Heunicke kalder situationen en alvorlig læringskrise
Erhverv
Jobfesten i Danmark bliver endnu vildere
Det danske arbejdsmarked bliver ved med at overraske med titusindvis af ledige stillinger
Skoler
Børn trænes til krig på russisk skole i København
Eleverne lærer ikke alene russisk sprog og historie – de møder også undervisning i patriotisme, våben og militær beredskab
Retsvæsen
Flere børn under 15 anklages for grov vold
Borgmestre slår alarm. Antallet af voldssager med børn mellem 10 og 14 år som mistænkte er steget voldsomt på ti år.
Sundhed
Vi danskere elsker kød
Danskerne spiser dobbelt så meget kød som anbefalet – men vil vi virkelig skære ned?
Erhverv
Den største gave siden elektriciteten
Kunstig intelligens bliver ofte beskrevet som en trussel mod arbejdspladser, privatliv og måske på længere sigt menneskets kontrol over teknologien.
Religion
Da præsten smed blusen
Man kan møde sin præst mange steder: i kirken, til konfirmation, ved et bryllup eller måske foran køledisken i supermarkedet. Men hvad nu, hvis man møder hende topløs på stranden?
Retsvæsen
Kræver opgør med parkerings selskaber
Mere end 50.000 danskere har støttet et borgerforslag, der kræver skrappere regler og bedre beskyttelse af bilisterne.
Skoler
Puttefester under pres efter vold
Efter alvorlige episoder ved årets puttefester ønsker Danske Gymnasier et opgør med de store fester. Gymnasieelevernes forperson forsvarer derimod deres sociale betydning.
Vises fra 16-10-2026 til 11-10-2027 Troels Lund advarer mod højredrejning
Danmark - Politik
Venstres formand frygter, at nationalkonservative og Rusland-venlige kræfter kan svække Europas støtte til Ukraine.
Redaktionen Sven Holt Nielsen redaktion@holt2.dk SMS til 217654204
Især det franske præsidentvalg i 2027 kan blive afgørende – men opslaget er også en politisk markering af, hvor Troels Lund Poulsen vil placere Venstre.
2027 kan ændre Europa Troels Lund Poulsen retter i et opslag på Facebook opmærksomheden mod et år, der kan blive afgørende for Europas sikkerhed. I Frankrig skal Emmanuel Macrons efterfølger vælges, og Marine Le Pen står stærkt i målingerne. Samtidig er USA’s støtte til Ukraine blevet mindre forudsigelig under Donald Trump. Hvis både USA og Frankrig ændrer kurs, kan det europæiske sammenhold omkring Ukraine blive alvorligt svækket.
Ruslands mulighedsvindue Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at Rusland i de kommende måneder vil intensivere sin hybridkrig mod NATO og Vesten. FE betegner fortsat risikoen for et russisk militært angreb mod et NATO-land som lav, men stigende. En egentlig invasion vurderes som usandsynlig, men kan ikke længere helt udelukkes. Rusland kan ifølge vurderingen se et mulighedsvindue, hvor splittelse i Europa, amerikansk usikkerhed og krigstræthed gør det muligt at udfordre den europæiske sikkerhedsorden. Det er denne situation, Troels Lund Poulsen gør til omdrejningspunktet for sit opslag.
Frankrigs valg bliver afgørende Marine Le Pen og hendes parti Rassemblement National har gennem flere år bevæget sig fra den politiske udkant mod magtens centrum. Le Pen ligger omkring 35 procent i flere målinger til første valgrunde og står dermed som en af favoritterne. Hun har meddelt, at hun vil stille op, efter at en appelsag forkortede hendes valgbarhedsstraf, så hendes vej til valget igen blev åbnet. Hvis hun af juridiske eller politiske grunde alligevel ikke kan stille op, ventes partiformanden Jordan Bardella at kunne overtage kandidaturet. Rassemblement National har taget afstand fra Ruslands invasion, men partiets historiske forbindelser til Rusland og Le Pens tidligere beundring for Vladimir Putin giver fortsat anledning til mistillid.
Le Pen har ændret kurs – men ikke nok for kritikerne Le Pen kræver ikke længere, at Frankrig forlader EU eller euroen. I stedet vil hun ændre samarbejdet indefra og flytte magt fra EU-Kommissionen tilbage til medlemslandene. Hun ønsker at reducere Frankrigs bidrag til EU og har varslet en styrkeprøve med Bruxelles. Hun er desuden skeptisk over for ukrainsk medlemskab af EU og dele af den militære støtte. Rassemblement National støtter formelt Ukraines ret til at forsvare sig, men modsætter sig blandt andet franske soldater i Ukraine og våben, der kan ramme langt inde i Rusland. Det er derfor ikke sikkert, at en Le Pen-regering straks vil afbryde al støtte til Ukraine. Men Frankrigs kurs vil sandsynligvis blive mere national, mere tilbageholdende og mindre villig til at følge en fælles europæisk linje.
Frankrig er ikke et hvilket som helst land Frankrig er EU’s eneste atommagt efter Storbritanniens udtræden og har en af Europas største hære. Landet spiller sammen med Tyskland en central rolle i EU’s politiske ledelse. Hvis en fransk præsident begynder at blokere Ukraine-støtte, sanktioner eller fælles forsvarspolitik, vil det få langt større betydning end tilsvarende modstand fra et mindre medlemsland. EU kan træffe mange beslutninger med flertal, men på udenrigs- og sikkerhedsområdet kræves der ofte enighed. Ét stort land kan derfor bremse meget.
USA gør usikkerheden større Troels Lund Poulsen peger samtidig på Donald Trumps skiftende udmeldinger om Ukraine og hans kontakt med Putin. Europas sikkerhed har siden Anden Verdenskrig hvilet på USA’s militære styrke og vilje til at forsvare sine allierede. Hvis den amerikanske støtte bliver betinget, begrænset eller pludselig ændres, må Europa i højere grad kunne handle selv. Et politisk splittet Europa vil have vanskeligere ved at erstatte amerikansk militær støtte, efterretninger og sikkerhedsgarantier. Det er netop den kombination – et mindre forudsigeligt USA og et mere splittet Europa – som kan give Rusland større handlefrihed.
Venstre søger sin politiske plads Opslaget handler også om dansk politik og Venstres identitet. Troels Lund Poulsen beskriver sig selv som både borgerlig og liberal. Han fremhæver frihandel, internationalt samarbejde, NATO og EU og trækker dermed en tydelig grænse til den nationalkonservative højrefløj. Budskabet er, at borgerlig politik ikke behøver at betyde national lukkethed, EU-modstand eller skepsis over for Ukraine. Venstre forsøger dermed at fastholde rollen som det ansvarlige, internationale regeringsparti mellem Socialdemokratiet og de mere nationale partier i blå blok.
En indirekte advarsel til blå blok Troels Lund Poulsen nævner ikke danske partier ved navn. Men hans kritik af kræfter, der »lukker sig om sig selv«, er også en advarsel til dele af den danske højrefløj. Dansk Folkeparti og andre nationalkonservative partier har gennem tiden været mere kritiske over for EU, mens der i den europæiske højrefløj findes partier med langt tættere forbindelser til Rusland. Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne har samtidig støttet betydelige dele af hjælpen til Ukraine. Det vil derfor være for enkelt at stemple hele højrefløjen som Rusland-venlig. Troels Lunds politiske skillelinje går snarere mellem internationalt orienterede borgerlige og nationalkonservative kræfter, der ønsker mindre EU og mere national selvbestemmelse.
Har han ret? Troels Lund Poulsens grundlæggende bekymring er veldokumenteret. Rusland forsøger at udnytte politisk splittelse, påvirke den offentlige debat og svække Vestens støtte til Ukraine. Men ikke enhver kritik af EU eller Ukraine-støtten er nødvendigvis Rusland-venlig. Vælgere kan være bekymrede for økonomi, migration, national suverænitet eller risikoen for en større krig uden at støtte Putin. Hvis alle indvendinger bliver beskrevet som en gave til Rusland, risikerer man at gøre den demokratiske debat smallere. Udfordringen bliver derfor at tage vælgernes bekymringer alvorligt og samtidig forklare, hvorfor Europas sikkerhed afhænger af sammenhold og fortsat støtte til Ukraine.
Fakta📌 FAKTABOKS Troels Lund Poulsen: Formand for Venstre og en markant fortaler for dansk støtte til Ukraine FE’s vurdering: Lav, men stigende risiko for begrænsede russiske angreb mod et NATO-land Hybridkrig: Sabotage, cyberangreb, påvirkningskampagner, spionage og andre handlinger under tærsklen for åben krig Frankrig: Holder præsidentvalg i foråret 2027 Emmanuel Macron: Kan ikke genvælges til en tredje sammenhængende periode Marine Le Pen: Præsidentkandidat for det nationalkonservative Rassemblement National Målingerne: Le Pen ligger omkring 35 procent i flere målinger til første valgrunde Jordan Bardella: Partiformand og mulig reservekandidat Frankrigs betydning: EU’s eneste atommagt og en af Europas største militære og politiske magter Hovedspørgsmålet: Om Europa kan bevare sammenholdet om Ukraine, hvis USA eller Frankrig ændrer kurs
Debat💬 DEBAT Har Troels Lund Poulsen ret i, at Europas nationalkonservative højredrejning er en gave til Putin? Er kritik af EU og Ukraine-støtten blevet for let at stemple som Rusland-venlig? Kan Venstre genfinde sin rolle som et liberalt og internationalt borgerligt parti? Og kan Europa forsvare Ukraine og sig selv, hvis USA trækker sig tilbage og Frankrig skifter kurs?
Artikler og Kommentarer
NytDebat Redaktionen
Sven Holt Nielsen
2026-09-19 00:00:00
)
