Venstres formand frygter, at nationalkonservative og Rusland-venlige kræfter kan svække Europas støtte til Ukraine.
Danmark Politik
Kriminaliteten er faldet overalt i EU
Den traditionelle kriminalitet er faldet kraftigt gennem de seneste årtier. Alligevel mangler Danmark fængselspladser og vil sende udvisningsdømte til Kosovo.
Danmark Politik
Zelenskyj føler sig forrådt af USA
Europa frygter, at Trump har valgt Ruslands side og nu reelt hjælper Putin.
Danmark Politik
Ser Bill Gates spøgelser?
Bill Gates advarer om, at kunstig intelligens kan gøre millioner af mennesker arbejdsløse og skabe en omvæltning, som samfundet slet ikke er forberedt på.
Danmark Politik
Hvordan kommer Venstre gennem krisen?
Venstre har mistet regeringsmagten, halvdelen af sine vælgere og en stor del af sin gamle rolle som det naturlige borgerlige regeringsparti.
Danmark Politik
Fra sportshelt til stridsmand
Joachim B. Olsen har været olympisk medaljevinder, vinder af "Vild med dans", folketingsmedlem og politisk kommentator.
Danmark Politik
Stemmesluger uden indflydelse
Morten Messerschmidt har genrejst Dansk Folkeparti og er igen blevet Danmarks største personlige stemmesluger.
Danmark Politik
Danmark kræver store besparelser i EU’s næste budget
EU-Kommissionen vil bruge næsten 2.000 milliarder euro fra 2028 til 2034
Danmark Politik
De Konservative takker nej til borgerligt konvent
Dansk Folkeparti vil igen samle de borgerlige partier om en fælles plan men Mona Juul vil ikke.
Danmark Politik
Nådesløst portræt af Søren Gade
Jyllands-Posten beskriver Søren Gade som vred, forfængelig, doven, pengefikseret og illoyal.
Danmark Politik
Tilfredshed på venstrefløjen efter åbningstale
Alternativets Franciska Rosenkilde glæder sig over statsministerens grønne udmeldinger om drikkevand, dyrevelfærd, havmiljø og landbrug
Danmark Politik
Spin og smartness i Politiken
Hvem spinner og hvem er smarte i Christian Jensens klumme
Danmark Politik
Køer kan slippe for Bovaer
Landmænd får nu lettere ved at undtage køer fra det omstridte klimafoder Bovaer.
Danmark Politik
Er Morten Messerschmidt Danmarks Trump?
Morten Messerschmidt bruger også stærk persondyrkelse, direkte kommunikation og angreb på eliten
Danmark Politik
Pressen er udelukket ved DF landsmøde
Når medlemmerne diskuterer frit, skal journalisterne blive udenfor
Danmark Politik
Hårdt opgør med »mentale« parallelsamfund
Minister varsler kamp mod ekstrem islamisme, æresrelateret vold og negativ social kontrol.
Danmark Politik
Trump fik sikkerheden – Grønland beholdt Grønland
Kongerigets suverænitet og grønlændernes ret til selv at bestemme deres fremtid er bevaret.
Danmark Politik
Mads Strange fylder i medie landskabet
Han siger meget. Men holder alle påstandene?
Danmark Politik
AI er begyndt at ændre det danske arbejdsmarked
De unge mærker det først. Kunstig intelligens er ikke længere kun en fremtidig trussel eller mulighed på arbejdsmarkedet.
Danmark Politik
Rusland skruer op for provokationerne – hvor længe kan vi bevare roen?
En russisk fregat har affyret to flares mod en dansk militærhelikopter ud for Gedser.
Danmark Politik
Foie gras under beskydning: »Produktionen er brutal«
Ænder og gæs bliver tvangsfodret, så deres lever vokser voldsomt inden slagtning.
Danmark Politik
Politiet fjerner demonstranter med magt
En politisk styrkeprøve mellem højrenationale og venstreorienterede demonstranter har lørdag udviklet sig dramatisk i København
Danmark Politik
Søren Gade trodser Venstre – møder personligt op for at stemme nej
Det er ikke hver dag, Folketingets formand forlader den neutrale formandsrolle for at afgive sin egen stemme
Danmark Politik
Kræver åbenhed om Danmarks krig i Afghanistan
50.000 kræver at politikerne ikke kan fjerne deres navne fra sikkerhedsgodkendte citater i udredningen af Danmarks 20 år lange indsats i Afghanistan.
Danmark Politik
Morten og Lidegaard mødes i retten
Morten Messerschmidt har sagsøgt De Radikales leder Martin Lidegaard for ærekrænkelse. Hvor langt må politikere gå, når debatten bliver personlig og beskyldningerne alvorlige.
Miljø
AI-boomet kan udløse en ny bølge af PFAS
Kunstig intelligens kræver enorme mængder mikrochips og stadig større datacentre.
Erhverv
Staten er omvendt Robin Hood
Regeringen vil sænke selskabsskatten fra 22 til 19 procent, samtidig med at de mindste virksomheder skal betale moms op til 40 dage tidligere.
Retsvæsen
Fængsel i Kosovo en juridisk labyrint
Danmark lejer 300 fængselspladser i Kosovo og sender udvisningsdømte kriminelle derned
Retsvæsen
Er det kulturen eller er det underklassen
Nye tal viser en markant overrepræsentation i kriminalitet blandt mandlige børn af efterkommere fra MENAPT-landene
Andet
Grønland sender en særlig tak til danskerne
Det amerikanske pres på Grønland skabte frygt og usikkerhed. Men krisen førte også Danmark og Grønland tættere sammen.
Erhverv
Lars Larsens succes fortsætter
JYSK overtager 25 franchisebutikker i Kosovo, Albanien og Nordmakedonien.
Forbrug
Prisen på benzin blev ens under corona'en
Det er den stadig, og priskrigen kom aldrig tilbage
Retsvæsen
8,8 millioner CPR-data taget uretmæssigt
Hændelsen viser, hvor sårbart det centrale personregister er, når virksomheder får direkte adgang
Skoler
Flertal vil forbyde AI i gymnasiet
Mere end halvdelen af danskerne ønsker kunstig intelligens forbudt i gymnasiernes undervisning
Andet
Elastikforældre kysser farvel igen igen
Om voksne, der trækker en beslutning tilbage, så snart barnet protesterer.
Retsvæsen
Én anklagers tørklæde udløser forbud
Anklagere ikke må vise religiøst eller politisk tilhørsforhold under retsmøder
Sundhed
Piller eller ej
Er ADHD en reel lidelse, eller bruger vi diagnosen til at få urolige drenge til at passe ind i skolen?
Erhverv
Danmarks nye jordkonge bor i München
Tusindvis af hektar dansk landbrugsjord er blevet købt af et selskab med forbindelse til den tyske forsikringsgigant Munich Re
Økonomi
De unge skal betale regningen
Nu rammer SU-besparelsen. Fra januar 2027 mister mange studerende op til 12 måneders SU.
Retsvæsen
Akutpakke efter årelangt myndigheds svigt
Regeringen vil øge antallet af kontroller i grisestaldene med 50 procent.
Retsvæsen
Midlertidigt asyl er en illusion
Syriske flygtninge skulle rejse hjem, når forholdene tillod det. Det lovede både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen danskerne.
Erhverv
Dansk frugt og grønt er ved at forsvinde
Danmark er et landbrugsland, men kun 0,6 procent af vores dyrkede areal bruges til frugt og grøntsager.
EU’s landbrugsstøtte blev skabt for at sikre fødevarer, stabile priser og en rimelig indkomst til landmændene.
Skoler
Øget mobning i skolen
PISA-alarm: Efter flere års fremgang oplever mange danske elever nu igen mobning.
Sundhed
Kongens penis kan have ændret historien
Et nyfundet dokument krevet af kongens livlæge indeholder en detaljeret beskrivelse af Frederik VII’s kønsorgan
Sundhed
Gennembrud i kampen mod Alzheimers
Forskere ser de første tegn på, at Alzheimers sygdom kan bremses.
Miljø
Sårbare danske rev får beskyttelse
Efter flere års forhandlinger bliver fem værdifulde rev i Nordsøen og Skagerrak beskyttet mod fiskeri med tunge, bundslæbende redskaber.
Erhverv
Dyrevelfærd handler også om kaniner
Millioner af dyr lever under forhold, som fortjener offentlighedens og politikernes opmærksomhed.
Sundhed
Sikke nogle bisser
Regeringen vil begynde indfasningen af gratis tandpleje i 2027. Førtidspensionister og en række særligt udsatte borgere står først i køen
Andet
Næsten hver anden oplever diskrimination
Minister mener, at der er behov for selvransagelse i minoritetsmiljøerne
info
Din mening må gerne fylde på NytDebat
Bliv kommentator eller debattør på NytDebat.dk, hvor almindelige mennesker kan diskutere aktuelle og principielle emner
Økonomi
Tusindvis kan løbe tør for pension – før livet løber ud
En del pensionister kan opleve et markant fald i indkomsten sent i livet, fordi deres ratepension udløber, mens de selv lever videre.
Retsvæsen
Politiet åbner igen for børneattester
En fejl i Kriminalregistret har betydet, at oplysninger er blevet slettet for tidligt.
Erhverv
Cheminova lukker – miljøskandale eller vestjysk industrieventyr?
Efter mere end 70 år på Harboøre Tange lukker produktionen på det tidligere Cheminova.
Sundhed
Kvinder bør måske tage kalk 20 år tidligere
De kvinder. der dagligt efter overgangsalderen fik calcium, bevarede deres knoglemineraltæthed
Erhverv
Dårlig vinhøst i Frankrig – Danmark har et kanonår
Mens de franske vinbønder ser ud til at gå mod den mindste høst i årtier, er situationen næsten den modsatte i Danmark.
Retsvæsen
Regeringen vil åbne for hemmelige retssager
Hvor meget må offentligheden få at vide, når en retssag handler om statens hemmeligheder?
Skoler
Danske skoleelever klarer sig historisk dårligt
Undervisningsminister Magnus Heunicke kalder situationen en alvorlig læringskrise
Erhverv
Jobfesten i Danmark bliver endnu vildere
Det danske arbejdsmarked bliver ved med at overraske med titusindvis af ledige stillinger
Skoler
Børn trænes til krig på russisk skole i København
Eleverne lærer ikke alene russisk sprog og historie – de møder også undervisning i patriotisme, våben og militær beredskab
Retsvæsen
Flere børn under 15 anklages for grov vold
Borgmestre slår alarm. Antallet af voldssager med børn mellem 10 og 14 år som mistænkte er steget voldsomt på ti år.
Sundhed
Vi danskere elsker kød
Danskerne spiser dobbelt så meget kød som anbefalet – men vil vi virkelig skære ned?
Erhverv
Den største gave siden elektriciteten
Kunstig intelligens bliver ofte beskrevet som en trussel mod arbejdspladser, privatliv og måske på længere sigt menneskets kontrol over teknologien.
Religion
Da præsten smed blusen
Man kan møde sin præst mange steder: i kirken, til konfirmation, ved et bryllup eller måske foran køledisken i supermarkedet. Men hvad nu, hvis man møder hende topløs på stranden?
Retsvæsen
Kræver opgør med parkerings selskaber
Mere end 50.000 danskere har støttet et borgerforslag, der kræver skrappere regler og bedre beskyttelse af bilisterne.
Skoler
Puttefester under pres efter vold
Efter alvorlige episoder ved årets puttefester ønsker Danske Gymnasier et opgør med de store fester. Gymnasieelevernes forperson forsvarer derimod deres sociale betydning.
Vises fra 14-10-2026 til 9-10-2027 DF afviser regnestykket
Danmark - Politik
Udenlandske medarbejdere fylder stadig mere på danske arbejdspladser og har bidraget betydeligt til vækst og rekordhøj beskæftigelse
Redaktionen Sven Holt Nielsen redaktion@holt2.dk SMS til 217654204
Dansk Folkeparti kalder beregningerne meningsløse og enøjede – men fremlægger ikke selv et samlet regnestykke, der dokumenterer det modsatte.
En stadig større del af arbejdsmarkedet Udenlandsk arbejdskraft udgør omkring 14 procent af beskæftigelsen i Danmark. Siden 2013 er antallet af udenlandske medarbejdere steget med mere end 200.000. De arbejder ikke længere hovedsageligt i lavtlønnede og ufaglærte job. En voksende del er beskæftiget i vidensjob, sundhedsvæsen, industri, it, forskning og andre områder, hvor virksomheder og offentlige arbejdspladser har vanskeligt ved at finde medarbejdere. Nationalbanken vurderer, at udenlandsk arbejdskraft har bidraget væsentligt til beskæftigelsesfremgangen og samtidig dæmpet risikoen for mangel på medarbejdere, kraftige lønstigninger og overophedning.
Derfor ser regnestykket positivt ud Når en voksen kommer til Danmark og går direkte i arbejde, har det danske samfund ikke betalt for personens barndom og uddannelse. Til gengæld betaler medarbejderen indkomstskat, moms og andre afgifter. Hvis opholdet er midlertidigt, får Danmark ofte heller ikke de senere udgifter til pension og ældrepleje. Det er en væsentlig forklaring på, at beregninger fra ministerier, Nationalbanken og økonomiske organisationer viser et positivt bidrag – især fra udenlandske medarbejdere med fast arbejde og almindelige eller høje lønninger.
DF hælder tallene ned ad brættet Dansk Folkeparti vil ikke acceptere denne måde at opgøre gevinsten på. Partiets udlændingeordfører Mikkel Bjørn kalder beregningerne meningsløse og enøjede, fordi de efter hans opfattelse overser bredere følger for blandt andet boligmarked, skoler, sundhedsvæsen, integration og sammenhængskraft. Det er rimeligt at spørge, om alle udgifter er med. Økonomiske modeller bygger altid på valg og forudsætninger, som kan diskuteres. Men DF går længere. Partiet afviser i praksis resultatet uden at fremlægge et tilsvarende gennemarbejdet modregnestykke. Tallene er ikke grebet ud af luften. De bygger på oplysninger om beskæftigelse, løn, skattebetalinger og brug af offentlige ydelser. Hvis DF mener, at beregningerne er forkerte, må partiet vise, hvilke poster der mangler, hvor store de er, og hvordan de ændrer resultatet. En politisk mistanke er ikke i sig selv et økonomisk bevis.
Mikkel Bjørn kommer fra den yderste nationalkonservative højrefløj Kritikken skal også ses i lyset af, hvem der fremsætter den. Mikkel Bjørn begyndte sin politiske karriere hos Konservativ Ungdom, men blev siden en central skikkelse i Nye Borgerlige. Han var landsformand for Nye Borgerliges Ungdom fra 2016 til 2021 og sad i partiets hovedbestyrelse. Han blev valgt til Folketinget for Nye Borgerlige i 2022, men skiftede allerede i januar 2023 til Dansk Folkeparti. I dag er han DF’s ordfører for udlændinge, integration og indfødsret samt formand for Folketingets Indfødsretsudvalg. Mikkel Bjørn tilhører dermed ikke den økonomisk liberale del af blå blok. Han repræsenterer en hård nationalkonservativ linje, hvor hensynet til dansk kultur, national identitet og begrænset indvandring vejer tungere end erhvervslivets ønske om flere medarbejdere. Det er en legitim politisk position. Men det betyder også, at hans vurdering af udenlandsk arbejdskraft ikke alene er en diskussion om økonomiske beregninger. Det er i mindst lige så høj grad en værdipolitisk modstand mod mere indvandring.
Arbejdskraft og indvandring blandes sammen Her ligger en afgørende svaghed i DF’s argumentation. En udenlandsk ingeniør, læge eller håndværker, der kommer til Danmark for at arbejde, bliver let gjort til en del af den samme fortælling som flygtninge, familiesammenførte og mennesker, der står uden for arbejdsmarkedet. Men grupperne er økonomisk og socialt meget forskellige. Arbejdskraftindvandrere kommer netop til landet, fordi de har et job. De har derfor som udgangspunkt højere beskæftigelse og betaler mere i skat end grupper, der er kommet af andre årsager. Det betyder ikke, at arbejdskraftindvandring er uden problemer. Men det gør det misvisende at bruge erfaringerne fra årtiers fejlslagen integration som et generelt argument imod mennesker, der kommer med en ansættelseskontrakt i hånden.
Der kan komme udgifter senere DF har en reel pointe i, at et øjebliksbillede ikke fortæller hele historien. Nogle udenlandske medarbejdere bliver boende og får deres familie til Danmark. Dermed følger almindelige offentlige udgifter til daginstitutioner, skole, sundhed, pension og ældrepleje. Et positivt bidrag i de første arbejdsår er derfor ikke nødvendigvis det samme som et lige så stort overskud gennem hele livet. Omvendt er børn ikke kun en udgift. De kan senere blive en del af arbejdsstyrken, ligesom deres forældre betaler skat, køber varer og bidrager til lokale arbejdspladser og foreninger. Et ærligt regnestykke skal medtage begge sider.
Risikoen for social dumping er reel Udenlandsk arbejdskraft kan presse løn og arbejdsvilkår, hvis virksomheder omgår overenskomster, bruger falske selvstændige eller skjuler ansættelser i lange kæder af underleverandører. Myndighedernes kontrol har afsløret omfattende snyd, underbetaling og manglende skattebetaling. Det er et alvorligt problem. Men social dumping skyldes ikke medarbejderens nationalitet. Det skyldes arbejdsgivere, der udnytter mennesker og bryder reglerne. Svaret er kontrol, overenskomster, faglig organisering og mærkbare sanktioner – ikke nødvendigvis at afskære ordentlige virksomheder fra at ansætte de medarbejdere, de mangler.
Kan danskerne tage jobbene? DF ønsker i højere grad at bruge seniorer, ledige og mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Det er fornuftigt, og der findes uden tvivl en arbejdskraftreserve, som Danmark bør blive bedre til at bruge. Men de mennesker kan ikke automatisk udfylde alle ledige stillinger. En ledig ufaglært kan ikke straks erstatte en sygeplejerske, ingeniør, elektriker, svejser eller programmør. De ledige bor heller ikke nødvendigvis dér, hvor arbejdspladserne findes. Uddannelse, automatisering og bedre fastholdelse kan mindske behovet for udenlandske medarbejdere. Det kan næppe fjerne det.
Kritik kræver mere end afvisning Mikkel Bjørn har ret til at mene, at national sammenhængskraft er vigtigere end maksimal økonomisk vækst. Han kan også argumentere for, at Danmark bør acceptere færre virksomheder, lavere produktion eller større mangel på medarbejdere for at begrænse indvandringen. Men så bør det siges åbent. Det er mindre overbevisende blot at kalde dokumenterede beregninger meningsløse, fordi resultatet ikke passer ind i partiets politiske fortælling. Økonomiske tal kan ikke afgøre hele spørgsmålet. Men de kan heller ikke stemmes væk. Hvis DF vil hælde ministeriernes, Nationalbankens og tænketankenes beregninger ned ad brættet, skylder partiet offentligheden at stille et bedre og mere dækkende regnestykke på bordet.
Fakta📌 FAKTABOKS Udenlandsk arbejdskraft: Udgør omkring 14 procent af beskæftigelsen i Danmark Udvikling: Antallet af udenlandske medarbejdere er steget med mere end 200.000 siden 2013 Økonomisk virkning: Medarbejderne bidrager gennem arbejde, produktion, skat og forbrug Mulige udgifter: Bolig, sundhed, skole, integration, pension og ældrepleje Social dumping: Opstår, når virksomheder underbetaler ansatte eller omgår danske regler Mikkel Bjørn: Født i 1995 og uddannet skolelærer Politisk baggrund: Tidligere landsformand for Nye Borgerliges Ungdom og valgt til Folketinget for Nye Borgerlige i 2022 Partiskifte: Skiftede til Dansk Folkeparti i januar 2023 Nuværende poster: Ordfører for udlændinge, integration og indfødsret samt formand for Indfødsretsudvalget
Debat💬 DEBAT Kan DF afvise officielle beregninger uden at fremlægge et alternativt regnestykke? Er de økonomiske gevinster vigtigere end hensynet til kultur og sammenhængskraft? Blander DF arbejdskraftindvandring sammen med flygtninge og familiesammenføring? Bør Danmark acceptere lavere vækst for at begrænse antallet af udenlandske medarbejdere?
Artikler og Kommentarer
NytDebat Redaktionen
Sven Holt Nielsen
2026-09-19 00:00:00
)
