Venstres formand frygter, at nationalkonservative og Rusland-venlige kræfter kan svække Europas støtte til Ukraine.
Danmark Politik
DF afviser regnestykket
Udenlandske medarbejdere fylder stadig mere på danske arbejdspladser og har bidraget betydeligt til vækst og rekordhøj beskæftigelse
Danmark Politik
Kriminaliteten er faldet overalt i EU
Den traditionelle kriminalitet er faldet kraftigt gennem de seneste årtier. Alligevel mangler Danmark fængselspladser og vil sende udvisningsdømte til Kosovo.
Danmark Politik
Ser Bill Gates spøgelser?
Bill Gates advarer om, at kunstig intelligens kan gøre millioner af mennesker arbejdsløse og skabe en omvæltning, som samfundet slet ikke er forberedt på.
Danmark Politik
Hvordan kommer Venstre gennem krisen?
Venstre har mistet regeringsmagten, halvdelen af sine vælgere og en stor del af sin gamle rolle som det naturlige borgerlige regeringsparti.
Danmark Politik
Fra sportshelt til stridsmand
Joachim B. Olsen har været olympisk medaljevinder, vinder af "Vild med dans", folketingsmedlem og politisk kommentator.
Danmark Politik
Stemmesluger uden indflydelse
Morten Messerschmidt har genrejst Dansk Folkeparti og er igen blevet Danmarks største personlige stemmesluger.
Danmark Politik
Danmark kræver store besparelser i EU’s næste budget
EU-Kommissionen vil bruge næsten 2.000 milliarder euro fra 2028 til 2034
Danmark Politik
De Konservative takker nej til borgerligt konvent
Dansk Folkeparti vil igen samle de borgerlige partier om en fælles plan men Mona Juul vil ikke.
Danmark Politik
Nådesløst portræt af Søren Gade
Jyllands-Posten beskriver Søren Gade som vred, forfængelig, doven, pengefikseret og illoyal.
Danmark Politik
Tilfredshed på venstrefløjen efter åbningstale
Alternativets Franciska Rosenkilde glæder sig over statsministerens grønne udmeldinger om drikkevand, dyrevelfærd, havmiljø og landbrug
Danmark Politik
Spin og smartness i Politiken
Hvem spinner og hvem er smarte i Christian Jensens klumme
Danmark Politik
Køer kan slippe for Bovaer
Landmænd får nu lettere ved at undtage køer fra det omstridte klimafoder Bovaer.
Danmark Politik
Er Morten Messerschmidt Danmarks Trump?
Morten Messerschmidt bruger også stærk persondyrkelse, direkte kommunikation og angreb på eliten
Danmark Politik
Pressen er udelukket ved DF landsmøde
Når medlemmerne diskuterer frit, skal journalisterne blive udenfor
Danmark Politik
Hårdt opgør med »mentale« parallelsamfund
Minister varsler kamp mod ekstrem islamisme, æresrelateret vold og negativ social kontrol.
Danmark Politik
Trump fik sikkerheden – Grønland beholdt Grønland
Kongerigets suverænitet og grønlændernes ret til selv at bestemme deres fremtid er bevaret.
Danmark Politik
Mads Strange fylder i medie landskabet
Han siger meget. Men holder alle påstandene?
Danmark Politik
AI er begyndt at ændre det danske arbejdsmarked
De unge mærker det først. Kunstig intelligens er ikke længere kun en fremtidig trussel eller mulighed på arbejdsmarkedet.
Danmark Politik
Rusland skruer op for provokationerne – hvor længe kan vi bevare roen?
En russisk fregat har affyret to flares mod en dansk militærhelikopter ud for Gedser.
Danmark Politik
Foie gras under beskydning: »Produktionen er brutal«
Ænder og gæs bliver tvangsfodret, så deres lever vokser voldsomt inden slagtning.
Danmark Politik
Politiet fjerner demonstranter med magt
En politisk styrkeprøve mellem højrenationale og venstreorienterede demonstranter har lørdag udviklet sig dramatisk i København
Danmark Politik
Søren Gade trodser Venstre – møder personligt op for at stemme nej
Det er ikke hver dag, Folketingets formand forlader den neutrale formandsrolle for at afgive sin egen stemme
Danmark Politik
Kræver åbenhed om Danmarks krig i Afghanistan
50.000 kræver at politikerne ikke kan fjerne deres navne fra sikkerhedsgodkendte citater i udredningen af Danmarks 20 år lange indsats i Afghanistan.
Danmark Politik
Morten og Lidegaard mødes i retten
Morten Messerschmidt har sagsøgt De Radikales leder Martin Lidegaard for ærekrænkelse. Hvor langt må politikere gå, når debatten bliver personlig og beskyldningerne alvorlige.
Miljø
AI-boomet kan udløse en ny bølge af PFAS
Kunstig intelligens kræver enorme mængder mikrochips og stadig større datacentre.
Erhverv
Staten er omvendt Robin Hood
Regeringen vil sænke selskabsskatten fra 22 til 19 procent, samtidig med at de mindste virksomheder skal betale moms op til 40 dage tidligere.
Retsvæsen
Fængsel i Kosovo en juridisk labyrint
Danmark lejer 300 fængselspladser i Kosovo og sender udvisningsdømte kriminelle derned
Retsvæsen
Er det kulturen eller er det underklassen
Nye tal viser en markant overrepræsentation i kriminalitet blandt mandlige børn af efterkommere fra MENAPT-landene
Andet
Grønland sender en særlig tak til danskerne
Det amerikanske pres på Grønland skabte frygt og usikkerhed. Men krisen førte også Danmark og Grønland tættere sammen.
Erhverv
Lars Larsens succes fortsætter
JYSK overtager 25 franchisebutikker i Kosovo, Albanien og Nordmakedonien.
Forbrug
Prisen på benzin blev ens under corona'en
Det er den stadig, og priskrigen kom aldrig tilbage
Retsvæsen
8,8 millioner CPR-data taget uretmæssigt
Hændelsen viser, hvor sårbart det centrale personregister er, når virksomheder får direkte adgang
Skoler
Flertal vil forbyde AI i gymnasiet
Mere end halvdelen af danskerne ønsker kunstig intelligens forbudt i gymnasiernes undervisning
Andet
Elastikforældre kysser farvel igen igen
Om voksne, der trækker en beslutning tilbage, så snart barnet protesterer.
Retsvæsen
Én anklagers tørklæde udløser forbud
Anklagere ikke må vise religiøst eller politisk tilhørsforhold under retsmøder
Sundhed
Piller eller ej
Er ADHD en reel lidelse, eller bruger vi diagnosen til at få urolige drenge til at passe ind i skolen?
Erhverv
Danmarks nye jordkonge bor i München
Tusindvis af hektar dansk landbrugsjord er blevet købt af et selskab med forbindelse til den tyske forsikringsgigant Munich Re
Økonomi
De unge skal betale regningen
Nu rammer SU-besparelsen. Fra januar 2027 mister mange studerende op til 12 måneders SU.
Retsvæsen
Akutpakke efter årelangt myndigheds svigt
Regeringen vil øge antallet af kontroller i grisestaldene med 50 procent.
Retsvæsen
Midlertidigt asyl er en illusion
Syriske flygtninge skulle rejse hjem, når forholdene tillod det. Det lovede både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen danskerne.
Erhverv
Dansk frugt og grønt er ved at forsvinde
Danmark er et landbrugsland, men kun 0,6 procent af vores dyrkede areal bruges til frugt og grøntsager.
EU’s landbrugsstøtte blev skabt for at sikre fødevarer, stabile priser og en rimelig indkomst til landmændene.
Skoler
Øget mobning i skolen
PISA-alarm: Efter flere års fremgang oplever mange danske elever nu igen mobning.
Sundhed
Kongens penis kan have ændret historien
Et nyfundet dokument krevet af kongens livlæge indeholder en detaljeret beskrivelse af Frederik VII’s kønsorgan
Sundhed
Gennembrud i kampen mod Alzheimers
Forskere ser de første tegn på, at Alzheimers sygdom kan bremses.
Miljø
Sårbare danske rev får beskyttelse
Efter flere års forhandlinger bliver fem værdifulde rev i Nordsøen og Skagerrak beskyttet mod fiskeri med tunge, bundslæbende redskaber.
Erhverv
Dyrevelfærd handler også om kaniner
Millioner af dyr lever under forhold, som fortjener offentlighedens og politikernes opmærksomhed.
Sundhed
Sikke nogle bisser
Regeringen vil begynde indfasningen af gratis tandpleje i 2027. Førtidspensionister og en række særligt udsatte borgere står først i køen
Andet
Næsten hver anden oplever diskrimination
Minister mener, at der er behov for selvransagelse i minoritetsmiljøerne
info
Din mening må gerne fylde på NytDebat
Bliv kommentator eller debattør på NytDebat.dk, hvor almindelige mennesker kan diskutere aktuelle og principielle emner
Økonomi
Tusindvis kan løbe tør for pension – før livet løber ud
En del pensionister kan opleve et markant fald i indkomsten sent i livet, fordi deres ratepension udløber, mens de selv lever videre.
Retsvæsen
Politiet åbner igen for børneattester
En fejl i Kriminalregistret har betydet, at oplysninger er blevet slettet for tidligt.
Erhverv
Cheminova lukker – miljøskandale eller vestjysk industrieventyr?
Efter mere end 70 år på Harboøre Tange lukker produktionen på det tidligere Cheminova.
Sundhed
Kvinder bør måske tage kalk 20 år tidligere
De kvinder. der dagligt efter overgangsalderen fik calcium, bevarede deres knoglemineraltæthed
Erhverv
Dårlig vinhøst i Frankrig – Danmark har et kanonår
Mens de franske vinbønder ser ud til at gå mod den mindste høst i årtier, er situationen næsten den modsatte i Danmark.
Retsvæsen
Regeringen vil åbne for hemmelige retssager
Hvor meget må offentligheden få at vide, når en retssag handler om statens hemmeligheder?
Skoler
Danske skoleelever klarer sig historisk dårligt
Undervisningsminister Magnus Heunicke kalder situationen en alvorlig læringskrise
Erhverv
Jobfesten i Danmark bliver endnu vildere
Det danske arbejdsmarked bliver ved med at overraske med titusindvis af ledige stillinger
Skoler
Børn trænes til krig på russisk skole i København
Eleverne lærer ikke alene russisk sprog og historie – de møder også undervisning i patriotisme, våben og militær beredskab
Retsvæsen
Flere børn under 15 anklages for grov vold
Borgmestre slår alarm. Antallet af voldssager med børn mellem 10 og 14 år som mistænkte er steget voldsomt på ti år.
Sundhed
Vi danskere elsker kød
Danskerne spiser dobbelt så meget kød som anbefalet – men vil vi virkelig skære ned?
Erhverv
Den største gave siden elektriciteten
Kunstig intelligens bliver ofte beskrevet som en trussel mod arbejdspladser, privatliv og måske på længere sigt menneskets kontrol over teknologien.
Religion
Da præsten smed blusen
Man kan møde sin præst mange steder: i kirken, til konfirmation, ved et bryllup eller måske foran køledisken i supermarkedet. Men hvad nu, hvis man møder hende topløs på stranden?
Retsvæsen
Kræver opgør med parkerings selskaber
Mere end 50.000 danskere har støttet et borgerforslag, der kræver skrappere regler og bedre beskyttelse af bilisterne.
Skoler
Puttefester under pres efter vold
Efter alvorlige episoder ved årets puttefester ønsker Danske Gymnasier et opgør med de store fester. Gymnasieelevernes forperson forsvarer derimod deres sociale betydning.
Vises fra 14-10-2026 til 9-10-2027 Zelenskyj føler sig forrådt af USA
Danmark - Politik
Europa frygter, at Trump har valgt Ruslands side og nu reelt hjælper Putin.
Redaktionen Sven Holt Nielsen redaktion@holt2.dk SMS til 217654204
Donald Trump vil købe russisk diesel, presse Ukraine til at stoppe angrebene på Ruslands olieindustri og have en ny ukrainsk præsident. For Zelenskyj er det ikke længere blot en uenighed mellem allierede. Han føler sig forrådt. I Europa vokser frygten for, at USA ikke længere forsøger at mægle mellem Rusland og Ukraine, men reelt hjælper Putin.
»Det gør ondt« Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj lagde ikke længere skjul på sin skuffelse, da han i et interview blev spurgt, om han følte sig forrådt af Trump. »Ja, virkelig«, svarede han, men tilføjede, at spørgsmålet var større end hans personlige følelser. Zelenskyj kunne acceptere en amerikansk præsident, der stillede sig mellem Ukraine og Rusland for at forhandle. Men den, der kalder sig neutral, skal også forblive neutral. »Det gør ondt, når præsident Trump vælger den anden side – ikke vores side«, sagde Zelenskyj. For Ukraine handler krigen ikke om en handel, der kan afsluttes, når prisen er rigtig. »Vi sælger ikke vores land. Det er vores liv, og det er vores land«, fastslog han.
Trump vil have Zelenskyj udskiftet Konflikten blev skærpet, da Trump opfordrede Ukraine til at få en ny præsident, som efter hans opfattelse kunne indgå fred med Rusland. Ukraine har ikke afholdt præsidentvalg under krigen. Landet er under militær undtagelsestilstand, millioner af ukrainere befinder sig i udlandet, og en betydelig del af landet er besat. Zelenskyj har sagt, at han er parat til valg, når sikkerheden gør det muligt. Men han afviser, at USA eller Rusland skal bestemme, hvem der leder Ukraine. Når Trump kræver en ny ukrainsk præsident, rammer han samtidig et af Putins gennemgående budskaber: at Zelenskyj ikke længere er en legitim leder. Det er derfor ikke blot en fornærmelse. Det kan blive opfattet som amerikansk støtte til Ruslands forsøg på at svække Ukraines regering.
Russisk diesel til USA Samtidig har Trump indgået en aftale med Putin om levering af russisk diesel til det amerikanske og internationale marked. De første leverancer skal omfatte mindst 300.000 ton. Trump begrunder aftalen med behovet for at sænke de amerikanske brændstofpriser før midtvejsvalget. Men Rusland finansierer en stor del af sin krigsførelse gennem salg af olie og andre energiprodukter. Når USA åbner døren for russisk diesel, skaffer det Rusland nye indtægter og svækker virkningen af Vestens sanktioner. For Ukraine er budskabet svært at misforstå: USA handler med den stat, der angriber ukrainske byer, samtidig med at Ukraine presses til at indstille sine mest effektive angreb mod den russiske krigsøkonomi.
Ukraine skal holde igen – Rusland fortsætter Ukraine har gennem længere tid angrebet russiske olieraffinaderier, terminaler og lagre med droner. Angrebene har reduceret produktionen, gjort brændstof dyrere og ramt en vigtig del af Ruslands økonomi. Trump mener, at angrebene bidrager til stigende priser på verdensmarkedet. Derfor har USA presset Ukraine til at stoppe dem. Trump har samtidig hævdet, at der er opnået en våbenhvile om angreb på energianlæg. Ukraine erklærede sig villig til at undlade angreb på russisk energiinfrastruktur, hvis Rusland gjorde det samme. Men russiske missiler og droner fortsatte med at ramme ukrainske kraftværker, gasanlæg og andre dele af energiforsyningen. Hundredtusinder af ukrainere har været uden strøm, mens vinteren nærmer sig. Set fra Kyiv bliver Ukraine bedt om at lægge et af sine stærkeste våben væk, mens Rusland fortsætter bombardementerne.
Truslen mod efterretningerne USA har angiveligt truet med at begrænse eller standse delingen af efterretninger, hvis Ukraine ikke følger den amerikanske linje. Trump afviser, at delingen allerede er standset, og EU og NATO har heller ikke dokumentation for et fuldstændigt stop. Alligevel er bekymringen alvorlig. Amerikanske satellitter og overvågningssystemer kan advare Ukraine om russiske missilaffyringer og hjælpe det ukrainske forsvar med at reagere. Efter et russisk ballistisk angreb på Kyiv kritiserede Zelenskyj, at Ukraine ikke havde modtaget den forventede forhåndsadvarsel fra sine allierede. Efterretninger er ikke blot oplysninger på et stykke papir. Manglende varsling kan koste menneskeliv.
Starlink skaber yderligere usikkerhed Ukrainske militære operationer er samtidig blevet ramt af nye begrænsninger i brugen af Starlink, det satellitbaserede kommunikationssystem, der kontrolleres af Elon Musks SpaceX. Ukraine bruger Starlink til kommunikation, overvågning og styring af visse droner. Begrænsningerne har ifølge ukrainske oplysninger gjort nogle droneoperationer langsommere og vanskeligere. Det viser Ukraines sårbarhed. Et privat amerikansk selskab kan med tekniske ændringer påvirke mulighederne på slagmarken. Europa har endnu ikke et fuldt udviklet alternativ, der hurtigt kan erstatte den amerikanske teknologi.
Europa er rystet – men ikke overrasket Reaktionerne i Europa er skarpe. Italiens premierminister Giorgia Meloni kalder dieselaftalen med Rusland et meget risikabelt valg. Hun advarer om, at aftalen giver Putin international legitimitet, skaffer penge til krigen og svækker sanktionerne. Storbritannien har taget tydeligt imod Zelenskyj og lovet ny militær støtte. Tyskland fastholder støtten til Ukraine, mens europæiske regeringer arbejder på yderligere våbenleverancer og sanktioner. Europa er dog ikke én samlet politisk blok. Enkelte regeringer og partier ønsker en mere russiskvenlig kurs eller støtter Trumps forsøg på at presse Ukraine. Men blandt de lande, der har båret hovedparten af den europæiske støtte, er bekymringen tydelig: USA kan være på vej fra rollen som vanskelig allieret til en stat, der aktivt modarbejder Ukraines strategi.
Trump har ikke hele USA bag sig Det er vigtigt at skelne mellem Trump og hele USA. Dieselaftalen og angrebene på Zelenskyj er også blevet kritiseret af amerikanske politikere – herunder republikanere. Kritikere mener, at aftalen kan være i strid med amerikanske sanktioner og sender et farligt signal til Putin. Kongressen kan forsøge at begrænse Trumps handlefrihed, og det amerikanske militær, efterretningstjenesterne og dele af administrationen har fortsat stærke forbindelser til Ukraine. Men præsidenten har stor magt over den daglige udenrigspolitik. Usikkerheden om hans næste beslutning er i sig selv et problem for Ukraine og Europa.
Putin er den umiddelbare vinder Putin får flere fordele uden først at have givet noget afgørende til gengæld. Rusland får mulighed for nye energiindtægter. Ukraine presses til at standse angreb på russiske raffinaderier. Zelenskyjs legitimitet angribes af den amerikanske præsident. Samtidig opstår der tvivl om den vestlige efterretningsdeling og teknologiske støtte. Rusland har ikke indstillet sine angreb eller trukket sine styrker tilbage. Hvis formålet var at skabe fred gennem pres på begge parter, er det vanskeligt at se det lige store pres på Moskva.
Kan Europa overtage? Europa kan levere flere våben, penge og sanktioner. De europæiske lande har tilsammen en meget stor økonomi og en betydelig forsvarsindustri. Men Europa kan ikke fra den ene dag til den anden erstatte alle amerikanske kapaciteter. Det gælder især satellitbaserede efterretninger, luftforsvar, langtrækkende våben, kommunikation og visse typer ammunition. Den nye krise kan derfor tvinge Europa til at gøre det, som europæiske ledere har talt om i årevis: at opbygge en langt mere selvstændig militær og teknologisk styrke. Problemet er, at Ukraine har brug for hjælpen nu – ikke om fem eller ti år.
Et afgørende brud Trump fremstiller sig som fredsskaber. Men en fred, der primært opnås ved at presse den angrebne part, kan ende som en belønning til angriberen. Zelenskyjs udtalelse markerer derfor noget alvorligt. Ukraine har længe forsøgt at bevare forholdet til Trump, selv når han kritiserede landet og roste Putin. Nu siger den ukrainske præsident åbent, at han føler sig forrådt. Europa må herefter forberede sig på, at USA ikke nødvendigvis vender tilbage til den gamle kurs – og at kontinentets sikkerhed i stigende grad bliver Europas eget ansvar.
Europa må herefter forberede sig på, at USA ikke nødvendigvis vender tilbage til den gamle kurs – og at kontinentets sikkerhed i stigende grad bliver Europas eget ansvar.
1
Sven Holt Nielsen
19-10-2026 kl. 21:50
Samtidig opstår der tvivl om den vestlige efterretningsdeling og teknologiske støtte. Rusland har ikke indstillet sine angreb eller trukket sine styrker tilbage.
Fakta📌 FAKTABOKS Zelenskyjs reaktion: Han siger åbent, at han føler sig forrådt af Trump Trumps krav: Ukraine skal have en ny leder og stoppe angreb på russiske olieanlæg Dieselaftalen: Rusland skal levere mindst 300.000 ton diesel i første omgang Ruslands gevinst: Nye eksportindtægter og en svækkelse af Vestens sanktionslinje Energivåbenhvilen: Ukraine er positivt indstillet, men Rusland har fortsat angrebene på ukrainske energianlæg Efterretninger: Et fuldstændigt stop er ikke bekræftet, men muligheden er blevet brugt som pres Starlink: Nye tekniske begrænsninger har påvirket ukrainske droneoperationer Europas problem: Europa kan øge støtten, men endnu ikke fuldt erstatte USA på alle militære og teknologiske områder
Debat💬 DEBAT Har Trump reelt valgt Putins side, eller forsøger han at fremtvinge en fredsaftale med brutale midler? Kan man kalde USA en neutral mægler, når landet køber russisk diesel og samtidig kræver, at Ukraine indstiller angreb på den russiske olieindustri? Bør Europa fortsat håbe på amerikansk støtte – eller indrette sig på, at alliancen har ændret sig grundlæggende? Og hvor meget skal Ukraine acceptere for at bevare USA som partner?
Artikler og Kommentarer
NytDebat Redaktionen
Sven Holt Nielsen
2026-09-19 00:00:00
)
