Venstres formand frygter, at nationalkonservative og Rusland-venlige kræfter kan svække Europas støtte til Ukraine.
Danmark Politik
DF afviser regnestykket
Udenlandske medarbejdere fylder stadig mere på danske arbejdspladser og har bidraget betydeligt til vækst og rekordhøj beskæftigelse
Danmark Politik
Zelenskyj føler sig forrådt af USA
Europa frygter, at Trump har valgt Ruslands side og nu reelt hjælper Putin.
Danmark Politik
Ser Bill Gates spøgelser?
Bill Gates advarer om, at kunstig intelligens kan gøre millioner af mennesker arbejdsløse og skabe en omvæltning, som samfundet slet ikke er forberedt på.
Danmark Politik
Hvordan kommer Venstre gennem krisen?
Venstre har mistet regeringsmagten, halvdelen af sine vælgere og en stor del af sin gamle rolle som det naturlige borgerlige regeringsparti.
Danmark Politik
Fra sportshelt til stridsmand
Joachim B. Olsen har været olympisk medaljevinder, vinder af "Vild med dans", folketingsmedlem og politisk kommentator.
Danmark Politik
Stemmesluger uden indflydelse
Morten Messerschmidt har genrejst Dansk Folkeparti og er igen blevet Danmarks største personlige stemmesluger.
Danmark Politik
Danmark kræver store besparelser i EU’s næste budget
EU-Kommissionen vil bruge næsten 2.000 milliarder euro fra 2028 til 2034
Danmark Politik
De Konservative takker nej til borgerligt konvent
Dansk Folkeparti vil igen samle de borgerlige partier om en fælles plan men Mona Juul vil ikke.
Danmark Politik
Nådesløst portræt af Søren Gade
Jyllands-Posten beskriver Søren Gade som vred, forfængelig, doven, pengefikseret og illoyal.
Danmark Politik
Tilfredshed på venstrefløjen efter åbningstale
Alternativets Franciska Rosenkilde glæder sig over statsministerens grønne udmeldinger om drikkevand, dyrevelfærd, havmiljø og landbrug
Danmark Politik
Spin og smartness i Politiken
Hvem spinner og hvem er smarte i Christian Jensens klumme
Danmark Politik
Køer kan slippe for Bovaer
Landmænd får nu lettere ved at undtage køer fra det omstridte klimafoder Bovaer.
Danmark Politik
Er Morten Messerschmidt Danmarks Trump?
Morten Messerschmidt bruger også stærk persondyrkelse, direkte kommunikation og angreb på eliten
Danmark Politik
Pressen er udelukket ved DF landsmøde
Når medlemmerne diskuterer frit, skal journalisterne blive udenfor
Danmark Politik
Hårdt opgør med »mentale« parallelsamfund
Minister varsler kamp mod ekstrem islamisme, æresrelateret vold og negativ social kontrol.
Danmark Politik
Trump fik sikkerheden – Grønland beholdt Grønland
Kongerigets suverænitet og grønlændernes ret til selv at bestemme deres fremtid er bevaret.
Danmark Politik
Mads Strange fylder i medie landskabet
Han siger meget. Men holder alle påstandene?
Danmark Politik
AI er begyndt at ændre det danske arbejdsmarked
De unge mærker det først. Kunstig intelligens er ikke længere kun en fremtidig trussel eller mulighed på arbejdsmarkedet.
Danmark Politik
Rusland skruer op for provokationerne – hvor længe kan vi bevare roen?
En russisk fregat har affyret to flares mod en dansk militærhelikopter ud for Gedser.
Danmark Politik
Foie gras under beskydning: »Produktionen er brutal«
Ænder og gæs bliver tvangsfodret, så deres lever vokser voldsomt inden slagtning.
Danmark Politik
Politiet fjerner demonstranter med magt
En politisk styrkeprøve mellem højrenationale og venstreorienterede demonstranter har lørdag udviklet sig dramatisk i København
Danmark Politik
Søren Gade trodser Venstre – møder personligt op for at stemme nej
Det er ikke hver dag, Folketingets formand forlader den neutrale formandsrolle for at afgive sin egen stemme
Danmark Politik
Kræver åbenhed om Danmarks krig i Afghanistan
50.000 kræver at politikerne ikke kan fjerne deres navne fra sikkerhedsgodkendte citater i udredningen af Danmarks 20 år lange indsats i Afghanistan.
Danmark Politik
Morten og Lidegaard mødes i retten
Morten Messerschmidt har sagsøgt De Radikales leder Martin Lidegaard for ærekrænkelse. Hvor langt må politikere gå, når debatten bliver personlig og beskyldningerne alvorlige.
Miljø
AI-boomet kan udløse en ny bølge af PFAS
Kunstig intelligens kræver enorme mængder mikrochips og stadig større datacentre.
Erhverv
Staten er omvendt Robin Hood
Regeringen vil sænke selskabsskatten fra 22 til 19 procent, samtidig med at de mindste virksomheder skal betale moms op til 40 dage tidligere.
Retsvæsen
Fængsel i Kosovo en juridisk labyrint
Danmark lejer 300 fængselspladser i Kosovo og sender udvisningsdømte kriminelle derned
Retsvæsen
Er det kulturen eller er det underklassen
Nye tal viser en markant overrepræsentation i kriminalitet blandt mandlige børn af efterkommere fra MENAPT-landene
Andet
Grønland sender en særlig tak til danskerne
Det amerikanske pres på Grønland skabte frygt og usikkerhed. Men krisen førte også Danmark og Grønland tættere sammen.
Erhverv
Lars Larsens succes fortsætter
JYSK overtager 25 franchisebutikker i Kosovo, Albanien og Nordmakedonien.
Forbrug
Prisen på benzin blev ens under corona'en
Det er den stadig, og priskrigen kom aldrig tilbage
Retsvæsen
8,8 millioner CPR-data taget uretmæssigt
Hændelsen viser, hvor sårbart det centrale personregister er, når virksomheder får direkte adgang
Skoler
Flertal vil forbyde AI i gymnasiet
Mere end halvdelen af danskerne ønsker kunstig intelligens forbudt i gymnasiernes undervisning
Andet
Elastikforældre kysser farvel igen igen
Om voksne, der trækker en beslutning tilbage, så snart barnet protesterer.
Retsvæsen
Én anklagers tørklæde udløser forbud
Anklagere ikke må vise religiøst eller politisk tilhørsforhold under retsmøder
Sundhed
Piller eller ej
Er ADHD en reel lidelse, eller bruger vi diagnosen til at få urolige drenge til at passe ind i skolen?
Erhverv
Danmarks nye jordkonge bor i München
Tusindvis af hektar dansk landbrugsjord er blevet købt af et selskab med forbindelse til den tyske forsikringsgigant Munich Re
Økonomi
De unge skal betale regningen
Nu rammer SU-besparelsen. Fra januar 2027 mister mange studerende op til 12 måneders SU.
Retsvæsen
Akutpakke efter årelangt myndigheds svigt
Regeringen vil øge antallet af kontroller i grisestaldene med 50 procent.
Retsvæsen
Midlertidigt asyl er en illusion
Syriske flygtninge skulle rejse hjem, når forholdene tillod det. Det lovede både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen danskerne.
Erhverv
Dansk frugt og grønt er ved at forsvinde
Danmark er et landbrugsland, men kun 0,6 procent af vores dyrkede areal bruges til frugt og grøntsager.
EU’s landbrugsstøtte blev skabt for at sikre fødevarer, stabile priser og en rimelig indkomst til landmændene.
Skoler
Øget mobning i skolen
PISA-alarm: Efter flere års fremgang oplever mange danske elever nu igen mobning.
Sundhed
Kongens penis kan have ændret historien
Et nyfundet dokument krevet af kongens livlæge indeholder en detaljeret beskrivelse af Frederik VII’s kønsorgan
Sundhed
Gennembrud i kampen mod Alzheimers
Forskere ser de første tegn på, at Alzheimers sygdom kan bremses.
Miljø
Sårbare danske rev får beskyttelse
Efter flere års forhandlinger bliver fem værdifulde rev i Nordsøen og Skagerrak beskyttet mod fiskeri med tunge, bundslæbende redskaber.
Erhverv
Dyrevelfærd handler også om kaniner
Millioner af dyr lever under forhold, som fortjener offentlighedens og politikernes opmærksomhed.
Sundhed
Sikke nogle bisser
Regeringen vil begynde indfasningen af gratis tandpleje i 2027. Førtidspensionister og en række særligt udsatte borgere står først i køen
Andet
Næsten hver anden oplever diskrimination
Minister mener, at der er behov for selvransagelse i minoritetsmiljøerne
info
Din mening må gerne fylde på NytDebat
Bliv kommentator eller debattør på NytDebat.dk, hvor almindelige mennesker kan diskutere aktuelle og principielle emner
Økonomi
Tusindvis kan løbe tør for pension – før livet løber ud
En del pensionister kan opleve et markant fald i indkomsten sent i livet, fordi deres ratepension udløber, mens de selv lever videre.
Retsvæsen
Politiet åbner igen for børneattester
En fejl i Kriminalregistret har betydet, at oplysninger er blevet slettet for tidligt.
Erhverv
Cheminova lukker – miljøskandale eller vestjysk industrieventyr?
Efter mere end 70 år på Harboøre Tange lukker produktionen på det tidligere Cheminova.
Sundhed
Kvinder bør måske tage kalk 20 år tidligere
De kvinder. der dagligt efter overgangsalderen fik calcium, bevarede deres knoglemineraltæthed
Erhverv
Dårlig vinhøst i Frankrig – Danmark har et kanonår
Mens de franske vinbønder ser ud til at gå mod den mindste høst i årtier, er situationen næsten den modsatte i Danmark.
Retsvæsen
Regeringen vil åbne for hemmelige retssager
Hvor meget må offentligheden få at vide, når en retssag handler om statens hemmeligheder?
Skoler
Danske skoleelever klarer sig historisk dårligt
Undervisningsminister Magnus Heunicke kalder situationen en alvorlig læringskrise
Erhverv
Jobfesten i Danmark bliver endnu vildere
Det danske arbejdsmarked bliver ved med at overraske med titusindvis af ledige stillinger
Skoler
Børn trænes til krig på russisk skole i København
Eleverne lærer ikke alene russisk sprog og historie – de møder også undervisning i patriotisme, våben og militær beredskab
Retsvæsen
Flere børn under 15 anklages for grov vold
Borgmestre slår alarm. Antallet af voldssager med børn mellem 10 og 14 år som mistænkte er steget voldsomt på ti år.
Sundhed
Vi danskere elsker kød
Danskerne spiser dobbelt så meget kød som anbefalet – men vil vi virkelig skære ned?
Erhverv
Den største gave siden elektriciteten
Kunstig intelligens bliver ofte beskrevet som en trussel mod arbejdspladser, privatliv og måske på længere sigt menneskets kontrol over teknologien.
Religion
Da præsten smed blusen
Man kan møde sin præst mange steder: i kirken, til konfirmation, ved et bryllup eller måske foran køledisken i supermarkedet. Men hvad nu, hvis man møder hende topløs på stranden?
Retsvæsen
Kræver opgør med parkerings selskaber
Mere end 50.000 danskere har støttet et borgerforslag, der kræver skrappere regler og bedre beskyttelse af bilisterne.
Skoler
Puttefester under pres efter vold
Efter alvorlige episoder ved årets puttefester ønsker Danske Gymnasier et opgør med de store fester. Gymnasieelevernes forperson forsvarer derimod deres sociale betydning.
Vises fra 14-10-2026 til 9-10-2027 Kriminaliteten er faldet overalt i EU
Danmark - Politik
Den traditionelle kriminalitet er faldet kraftigt gennem de seneste årtier. Alligevel mangler Danmark fængselspladser og vil sende udvisningsdømte til Kosovo.
Redaktionen Sven Holt Nielsen redaktion@holt2.dk SMS til 217654204
Forklaringen er ikke nødvendigvis flere forbrydere, men længere straffe, flere varetægtsfængslede, mangel på personale og mange års politisk konkurrence om at være hårdest.
Ja, kriminaliteten er faldet I store dele af Europa er den traditionelle berigelseskriminalitet faldet markant. Det gælder især indbrud, biltyverier og røverier. Bedre låse, startspærrer, overvågning, alarmer og færre kontanter har gjort mange af de gamle forbrydelser vanskeligere og mindre attraktive. I Danmark blev der i 2024 anmeldt 60 procent færre indbrud end i 2005. Indbrud i virksomheder var faldet med 75 procent, mens boligindbrud var faldet med 51 procent. EU-tallene viser samme langsigtede retning for flere former for ejendomskriminalitet. Antallet af drab er også faldet over det seneste årti. Det betyder dog ikke, at al kriminalitet falder, eller at udviklingen fortsætter jævnt hvert år.
Kriminaliteten har skiftet karakter En del kriminalitet er flyttet fra gaden og ind på internettet. Digitalt bedrageri, identitetstyveri og svindel med betalingskort fylder langt mere end tidligere. Samtidig er anmeldelser om seksualforbrydelser steget kraftigt i EU. Det kan både skyldes flere forbrydelser, ændret lovgivning, større opmærksomhed og en højere tilbøjelighed til at anmelde overgreb. I Danmark steg antallet af registrerede ofre for personfarlig kriminalitet igen i 2025. Der blev blandt andet registreret flere voldsofre og flere ofre for seksualforbrydelser. Man kan derfor ikke samle hele udviklingen i én sætning. Indbrud og meget traditionelt tyveri er faldet voldsomt, mens andre former for kriminalitet er vokset eller blevet mere synlige.
Færre forbrydelser giver ikke automatisk tomme fængsler Antallet af fængselspladser afhænger ikke kun af, hvor mange forbrydelser der begås. Det afhænger også af: • Hvor mange der bliver opklaret og dømt • Hvor mange der varetægtsfængsles • Hvor lange straffe domstolene idømmer • Hvor stor en del af straffen der skal afsones • Hvor mange celler der kan holdes åbne med den tilgængelige bemanding Hvis 1.000 personer får dobbelt så lange straffe, optager de principielt lige så mange fængselsdøgn som 2.000 personer med de tidligere straffe. Derfor kan kriminaliteten falde, samtidig med at behovet for fængselspladser stiger.
Danmark har skærpet straffene igen og igen Dansk retspolitik har gennem mange år været præget af strafskærpelser. Det gælder blandt andet vold, bandekriminalitet, våbenbesiddelse, seksualforbrydelser, vanvidskørsel, trusler mod offentligt ansatte og kriminalitet begået i særlige situationer. Den politiske mekanisme er enkel: Når en grov sag rammer medierne, er det vanskeligere for et parti at argumentere imod en strafskærpelse end at kræve en endnu hårdere straf. Den enkelte skærpelse kan virke begrænset. Men når mange skærpelser lægges oven i hinanden, vokser den samlede strafmasse og dermed behovet for fængselspladser. I strafreformen for 2026-2030 erkender aftalepartierne direkte problemet. Flere strafskærpelser er blevet udsat til 2027 af hensyn til kapaciteten og bemandingen i Kriminalforsorgen. Politikerne ved altså godt, at deres beslutninger lægger yderligere pres på fængslerne.
Manglen på betjente gør problemet større En celle er ikke nødvendigvis en brugbar fængselsplads. Der skal også være fængselsbetjente, sundhedspersonale og andre medarbejdere til at drive afdelingen forsvarligt. Kriminalforsorgen har i flere år haft vanskeligt ved at rekruttere og fastholde fængselsbetjente. Det betyder, at pladser kan være lukkede eller kun vanskeligt kan udnyttes, selv om bygningen står der. Presset skyldes derfor både mangel på fysiske pladser og mangel på mennesker til at passe dem.
Kosovo løser kun en mindre del Danmark har indgået en aftale om at leje op til 300 pladser i Gjilan-fængslet i Kosovo. Pladserne er beregnet til udvisningsdømte udlændinge, som efter afsoningen ikke skal blive i Danmark. Efter planen skal fængslet kunne tages i brug i april 2027. Aftalen blev oprindeligt begrundet med, at Danmark stod til at mangle op mod 1.000 fængselspladser. Samtidig blev der planlagt 326 yderligere pladser i danske fængsler. Kosovo er dermed ikke hele løsningen. Det er både en kapacitetsløsning og et udlændingepolitisk signal.
En dyr løsning langt hjemmefra Danmark skal betale omkring 210 millioner euro – cirka 1,6 milliarder kroner – over ti år for aftalen og tilknyttede projekter. Derudover følger praktiske og juridiske problemer: dansk ret skal håndhæves i et andet land, sundhedsbehandling skal sikres, personalet skal uddannes, og de indsatte skal kunne klage og have kontakt med advokater og pårørende. Danmark kan flytte den indsatte til Kosovo, men ikke sit ansvar for behandlingen af vedkommende.
Giver længere straffe mindre kriminalitet? Fængsling beskytter naturligvis samfundet, mens en farlig person sidder indespærret. Straffen kan også have betydning for retsfølelsen og give ofre en oplevelse af, at forbrydelsen bliver taget alvorligt. Men det er langt mere usikkert, om en generel forhøjelse fra eksempelvis ét til halvandet års fængsel får ret mange forbrydelser til at forsvinde. Risikoen for at blive opdaget og dømt betyder ofte mere end den præcise længde på straffen. Forebyggelse, behandling, uddannelse og hjælp til et lovligt liv efter løsladelsen kan desuden være afgørende for, om den dømte vender tilbage til kriminalitet. Den nye strafreform rummer derfor også mere brug af fodlænke, samfundstjeneste, udslusning og alternative afsoningsformer for mindre alvorlig kriminalitet. Politikerne skærper altså nogle straffe, mens de samtidig forsøger at få andre dømte ud af de overfyldte fængsler.
Det politiske paradoks Danmark er blevet et sikrere land på flere områder. Alligevel taler politikere ofte, som om kriminaliteten vokser overalt, og som om højere straffe altid er det naturlige svar. Det skyldes blandt andet, at alvorlige enkeltsager fylder meget mere i offentligheden end langsomme statistiske fald. Et fald på 60 procent i antallet af indbrud skaber sjældent samme opmærksomhed som én brutal forbrydelse. Resultatet er et paradoks: Vi har færre af mange af de forbrydelser, som tidligere fyldte fængslerne, men de personer, vi fængsler, kan sidde længere. Samtidig har Kriminalforsorgen manglet personale og været langsom til at udbygge kapaciteten. Derfor ender Danmark med at leje et fængsel mere end 2.000 kilometer væk.
Fakta📌 FAKTABOKS Indbrud i Danmark: Faldt samlet med 60 procent fra 2005 til 2024 Boligindbrud: Faldt med 51 procent i samme periode EU: Tyveri, røveri og indbrud faldt alle fra 2023 til 2024 Udviklingen: Seksualforbrydelser og visse personfarlige forbrydelser følger ikke den faldende kurve Kosovo: Danmark kan leje op til 300 fængselspladser Målgruppen: Udvisningsdømte udlændinge fra lande uden for EU Planlagt åbning: April 2027 Pris: Omkring 210 millioner euro over ti år Hovedproblemer: Længere straffe, mangel på pladser, mangel på fængselsbetjente og mange varetægtsfængslede
Debat💬 DEBAT Er Danmark blevet fanget i en politisk konkurrence, hvor alle straffe skal være længere, selv om store dele af kriminaliteten falder? Skal grove forbrydelser fortsat straffes hårdere, uanset hvad det kræver af nye fængsler? Eller bør politikerne oftere dokumentere, at en strafskærpelse faktisk forebygger kriminalitet, før den vedtages? Og er det rimeligt at sende udvisningsdømte til Kosovo, eller flytter Danmark blot et dyrt og vanskeligt ansvar ud af landet?
Artikler og Kommentarer
NytDebat Redaktionen
Sven Holt Nielsen
2026-09-19 00:00:00
)
