Venstres formand frygter, at nationalkonservative og Rusland-venlige kræfter kan svække Europas støtte til Ukraine.
Danmark Politik
DF afviser regnestykket
Udenlandske medarbejdere fylder stadig mere på danske arbejdspladser og har bidraget betydeligt til vækst og rekordhøj beskæftigelse
Danmark Politik
Kriminaliteten er faldet overalt i EU
Den traditionelle kriminalitet er faldet kraftigt gennem de seneste årtier. Alligevel mangler Danmark fængselspladser og vil sende udvisningsdømte til Kosovo.
Danmark Politik
Zelenskyj føler sig forrådt af USA
Europa frygter, at Trump har valgt Ruslands side og nu reelt hjælper Putin.
Danmark Politik
Hvordan kommer Venstre gennem krisen?
Venstre har mistet regeringsmagten, halvdelen af sine vælgere og en stor del af sin gamle rolle som det naturlige borgerlige regeringsparti.
Danmark Politik
Fra sportshelt til stridsmand
Joachim B. Olsen har været olympisk medaljevinder, vinder af "Vild med dans", folketingsmedlem og politisk kommentator.
Danmark Politik
Stemmesluger uden indflydelse
Morten Messerschmidt har genrejst Dansk Folkeparti og er igen blevet Danmarks største personlige stemmesluger.
Danmark Politik
Danmark kræver store besparelser i EU’s næste budget
EU-Kommissionen vil bruge næsten 2.000 milliarder euro fra 2028 til 2034
Danmark Politik
De Konservative takker nej til borgerligt konvent
Dansk Folkeparti vil igen samle de borgerlige partier om en fælles plan men Mona Juul vil ikke.
Danmark Politik
Nådesløst portræt af Søren Gade
Jyllands-Posten beskriver Søren Gade som vred, forfængelig, doven, pengefikseret og illoyal.
Danmark Politik
Tilfredshed på venstrefløjen efter åbningstale
Alternativets Franciska Rosenkilde glæder sig over statsministerens grønne udmeldinger om drikkevand, dyrevelfærd, havmiljø og landbrug
Danmark Politik
Spin og smartness i Politiken
Hvem spinner og hvem er smarte i Christian Jensens klumme
Danmark Politik
Køer kan slippe for Bovaer
Landmænd får nu lettere ved at undtage køer fra det omstridte klimafoder Bovaer.
Danmark Politik
Er Morten Messerschmidt Danmarks Trump?
Morten Messerschmidt bruger også stærk persondyrkelse, direkte kommunikation og angreb på eliten
Danmark Politik
Pressen er udelukket ved DF landsmøde
Når medlemmerne diskuterer frit, skal journalisterne blive udenfor
Danmark Politik
Hårdt opgør med »mentale« parallelsamfund
Minister varsler kamp mod ekstrem islamisme, æresrelateret vold og negativ social kontrol.
Danmark Politik
Trump fik sikkerheden – Grønland beholdt Grønland
Kongerigets suverænitet og grønlændernes ret til selv at bestemme deres fremtid er bevaret.
Danmark Politik
Mads Strange fylder i medie landskabet
Han siger meget. Men holder alle påstandene?
Danmark Politik
AI er begyndt at ændre det danske arbejdsmarked
De unge mærker det først. Kunstig intelligens er ikke længere kun en fremtidig trussel eller mulighed på arbejdsmarkedet.
Danmark Politik
Rusland skruer op for provokationerne – hvor længe kan vi bevare roen?
En russisk fregat har affyret to flares mod en dansk militærhelikopter ud for Gedser.
Danmark Politik
Foie gras under beskydning: »Produktionen er brutal«
Ænder og gæs bliver tvangsfodret, så deres lever vokser voldsomt inden slagtning.
Danmark Politik
Politiet fjerner demonstranter med magt
En politisk styrkeprøve mellem højrenationale og venstreorienterede demonstranter har lørdag udviklet sig dramatisk i København
Danmark Politik
Søren Gade trodser Venstre – møder personligt op for at stemme nej
Det er ikke hver dag, Folketingets formand forlader den neutrale formandsrolle for at afgive sin egen stemme
Danmark Politik
Kræver åbenhed om Danmarks krig i Afghanistan
50.000 kræver at politikerne ikke kan fjerne deres navne fra sikkerhedsgodkendte citater i udredningen af Danmarks 20 år lange indsats i Afghanistan.
Danmark Politik
Morten og Lidegaard mødes i retten
Morten Messerschmidt har sagsøgt De Radikales leder Martin Lidegaard for ærekrænkelse. Hvor langt må politikere gå, når debatten bliver personlig og beskyldningerne alvorlige.
Miljø
AI-boomet kan udløse en ny bølge af PFAS
Kunstig intelligens kræver enorme mængder mikrochips og stadig større datacentre.
Erhverv
Staten er omvendt Robin Hood
Regeringen vil sænke selskabsskatten fra 22 til 19 procent, samtidig med at de mindste virksomheder skal betale moms op til 40 dage tidligere.
Retsvæsen
Fængsel i Kosovo en juridisk labyrint
Danmark lejer 300 fængselspladser i Kosovo og sender udvisningsdømte kriminelle derned
Retsvæsen
Er det kulturen eller er det underklassen
Nye tal viser en markant overrepræsentation i kriminalitet blandt mandlige børn af efterkommere fra MENAPT-landene
Andet
Grønland sender en særlig tak til danskerne
Det amerikanske pres på Grønland skabte frygt og usikkerhed. Men krisen førte også Danmark og Grønland tættere sammen.
Erhverv
Lars Larsens succes fortsætter
JYSK overtager 25 franchisebutikker i Kosovo, Albanien og Nordmakedonien.
Forbrug
Prisen på benzin blev ens under corona'en
Det er den stadig, og priskrigen kom aldrig tilbage
Retsvæsen
8,8 millioner CPR-data taget uretmæssigt
Hændelsen viser, hvor sårbart det centrale personregister er, når virksomheder får direkte adgang
Skoler
Flertal vil forbyde AI i gymnasiet
Mere end halvdelen af danskerne ønsker kunstig intelligens forbudt i gymnasiernes undervisning
Andet
Elastikforældre kysser farvel igen igen
Om voksne, der trækker en beslutning tilbage, så snart barnet protesterer.
Retsvæsen
Én anklagers tørklæde udløser forbud
Anklagere ikke må vise religiøst eller politisk tilhørsforhold under retsmøder
Sundhed
Piller eller ej
Er ADHD en reel lidelse, eller bruger vi diagnosen til at få urolige drenge til at passe ind i skolen?
Erhverv
Danmarks nye jordkonge bor i München
Tusindvis af hektar dansk landbrugsjord er blevet købt af et selskab med forbindelse til den tyske forsikringsgigant Munich Re
Økonomi
De unge skal betale regningen
Nu rammer SU-besparelsen. Fra januar 2027 mister mange studerende op til 12 måneders SU.
Retsvæsen
Akutpakke efter årelangt myndigheds svigt
Regeringen vil øge antallet af kontroller i grisestaldene med 50 procent.
Retsvæsen
Midlertidigt asyl er en illusion
Syriske flygtninge skulle rejse hjem, når forholdene tillod det. Det lovede både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen danskerne.
Erhverv
Dansk frugt og grønt er ved at forsvinde
Danmark er et landbrugsland, men kun 0,6 procent af vores dyrkede areal bruges til frugt og grøntsager.
EU’s landbrugsstøtte blev skabt for at sikre fødevarer, stabile priser og en rimelig indkomst til landmændene.
Skoler
Øget mobning i skolen
PISA-alarm: Efter flere års fremgang oplever mange danske elever nu igen mobning.
Sundhed
Kongens penis kan have ændret historien
Et nyfundet dokument krevet af kongens livlæge indeholder en detaljeret beskrivelse af Frederik VII’s kønsorgan
Sundhed
Gennembrud i kampen mod Alzheimers
Forskere ser de første tegn på, at Alzheimers sygdom kan bremses.
Miljø
Sårbare danske rev får beskyttelse
Efter flere års forhandlinger bliver fem værdifulde rev i Nordsøen og Skagerrak beskyttet mod fiskeri med tunge, bundslæbende redskaber.
Erhverv
Dyrevelfærd handler også om kaniner
Millioner af dyr lever under forhold, som fortjener offentlighedens og politikernes opmærksomhed.
Sundhed
Sikke nogle bisser
Regeringen vil begynde indfasningen af gratis tandpleje i 2027. Førtidspensionister og en række særligt udsatte borgere står først i køen
Andet
Næsten hver anden oplever diskrimination
Minister mener, at der er behov for selvransagelse i minoritetsmiljøerne
info
Din mening må gerne fylde på NytDebat
Bliv kommentator eller debattør på NytDebat.dk, hvor almindelige mennesker kan diskutere aktuelle og principielle emner
Økonomi
Tusindvis kan løbe tør for pension – før livet løber ud
En del pensionister kan opleve et markant fald i indkomsten sent i livet, fordi deres ratepension udløber, mens de selv lever videre.
Retsvæsen
Politiet åbner igen for børneattester
En fejl i Kriminalregistret har betydet, at oplysninger er blevet slettet for tidligt.
Erhverv
Cheminova lukker – miljøskandale eller vestjysk industrieventyr?
Efter mere end 70 år på Harboøre Tange lukker produktionen på det tidligere Cheminova.
Sundhed
Kvinder bør måske tage kalk 20 år tidligere
De kvinder. der dagligt efter overgangsalderen fik calcium, bevarede deres knoglemineraltæthed
Erhverv
Dårlig vinhøst i Frankrig – Danmark har et kanonår
Mens de franske vinbønder ser ud til at gå mod den mindste høst i årtier, er situationen næsten den modsatte i Danmark.
Retsvæsen
Regeringen vil åbne for hemmelige retssager
Hvor meget må offentligheden få at vide, når en retssag handler om statens hemmeligheder?
Skoler
Danske skoleelever klarer sig historisk dårligt
Undervisningsminister Magnus Heunicke kalder situationen en alvorlig læringskrise
Erhverv
Jobfesten i Danmark bliver endnu vildere
Det danske arbejdsmarked bliver ved med at overraske med titusindvis af ledige stillinger
Skoler
Børn trænes til krig på russisk skole i København
Eleverne lærer ikke alene russisk sprog og historie – de møder også undervisning i patriotisme, våben og militær beredskab
Retsvæsen
Flere børn under 15 anklages for grov vold
Borgmestre slår alarm. Antallet af voldssager med børn mellem 10 og 14 år som mistænkte er steget voldsomt på ti år.
Sundhed
Vi danskere elsker kød
Danskerne spiser dobbelt så meget kød som anbefalet – men vil vi virkelig skære ned?
Erhverv
Den største gave siden elektriciteten
Kunstig intelligens bliver ofte beskrevet som en trussel mod arbejdspladser, privatliv og måske på længere sigt menneskets kontrol over teknologien.
Religion
Da præsten smed blusen
Man kan møde sin præst mange steder: i kirken, til konfirmation, ved et bryllup eller måske foran køledisken i supermarkedet. Men hvad nu, hvis man møder hende topløs på stranden?
Retsvæsen
Kræver opgør med parkerings selskaber
Mere end 50.000 danskere har støttet et borgerforslag, der kræver skrappere regler og bedre beskyttelse af bilisterne.
Skoler
Puttefester under pres efter vold
Efter alvorlige episoder ved årets puttefester ønsker Danske Gymnasier et opgør med de store fester. Gymnasieelevernes forperson forsvarer derimod deres sociale betydning.
Vises fra 12-10-2026 til 7-10-2027 Ser Bill Gates spøgelser?
Danmark - Politik
Bill Gates advarer om, at kunstig intelligens kan gøre millioner af mennesker arbejdsløse og skabe en omvæltning, som samfundet slet ikke er forberedt på.
Redaktionen Sven Holt Nielsen redaktion@holt2.dk SMS til 217654204
Økonomer minder om, at ny teknologi altid har fjernet arbejdspladser og samtidig skabt nye. Men denne gang kan udviklingen måske blive anderledes.
Fra optimist til alvorlig advarsel Bill Gates har længe fremhævet kunstig intelligens som en teknologi, der kan forbedre undervisning, sundhedsvæsen og forskning. Nu er tonen blevet betydeligt mere alvorlig. Microsofts medstifter vurderer, at der uden politiske indgreb kan være langt færre arbejdspladser om ti år end i dag. AI vil ikke alene overtage rutinearbejde. Den kan også udføre opgaver, som hidtil har krævet uddannelse, erfaring og menneskelig intelligens. Det gælder blandt andet programmering, regnskab, sagsbehandling, oversættelse, juridisk arbejde, kommunikation, analyse og rådgivning. Når AI kobles sammen med robotter, kan også mange fysiske job blive påvirket.
Det menneskelige monopol er brudt Maskiner har i flere hundrede år overtaget menneskers fysiske arbejde. Traktoren erstattede landarbejdere, gravemaskinen erstattede mænd med skovle, og industrirobotten overtog samlebåndet. Forskellen er, at AI bevæger sig ind på områder, hvor mennesker hidtil har følt sig sikre. Maskinen kan nu skrive, tegne, analysere, programmere, oversætte og føre samtaler. Den kan behandle enorme mængder oplysninger på få sekunder og arbejde døgnet rundt uden ferie, sygdom eller løn. Mennesket har derfor ikke længere monopol på det intellektuelle arbejde. Det er dette brud, der gør Gates bekymret.
Historien taler imod dommedag Advarsler om teknologisk massearbejdsløshed er langt fra nye. Da vævemaskinerne kom, frygtede tekstilarbejderne for deres levebrød. Da traktoren blev almindelig, forsvandt store dele af beskæftigelsen i landbruget. Computere, hæveautomater og industrirobotter har siden overtaget millioner af arbejdsopgaver. Alligevel er den samlede beskæftigelse ikke forsvundet. Nye erhverv, virksomheder og behov er opstået. Mange af nutidens job eksisterede ikke for 50 år siden. Teknologien har desuden gjort varer billigere, øget produktionen og skabt større velstand. Det er økonomernes stærkeste argument mod Gates’ dystre forudsigelse: Mennesket har altid fundet noget nyt at lave.
Men måske er det anderledes denne gang Professor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet afviser ikke den historiske erfaring. Han har blandt andet forsket i arbejdsmarkedet og den nordiske velfærdsmodel og har tidligere været formand for De Økonomiske Råd og Velfærdskommissionen. Hans forbehold er, at AI kan udvikle sig hurtigere og ramme langt bredere end tidligere teknologiske forandringer. En traktor erstattede bestemte arbejdsopgaver på marken. En computer overtog bestemte beregninger. AI er derimod en generel teknologi, som kan anvendes i næsten alle brancher og forbedres fra måned til måned. Hvis nye job også kan udføres af AI, bliver det vanskeligere at regne med, at arbejdsmarkedet blot skaber nye menneskelige opgaver i samme tempo, som de gamle forsvinder. Derfor kan historien ikke uden videre bruges som garanti for fremtiden.
Det sker ikke fra den ene dag til den anden Der er dog stor afstand mellem, hvad en AI-model kan demonstrere, og hvad en virksomhed faktisk kan gennemføre. Gamle computersystemer skal udskiftes. Data skal renses. Arbejdsgange skal ændres. Medarbejdere skal oplæres, og der skal placeres et juridisk ansvar, når systemet begår fejl. Mange opgaver kræver desuden tavs viden, tillid og forståelse for den konkrete situation. En AI kan skrive et udkast til et juridisk dokument, men det betyder ikke nødvendigvis, at den kan overtage hele advokatens arbejde. Den mest sandsynlige udvikling på kort sigt er derfor ikke, at hele erhverv forsvinder. Det er, at færre mennesker kan udføre den samme mængde arbejde.
Det kan især ramme de unge AI kan gøre den erfarne medarbejder langt mere produktiv. Men det kan samtidig fjerne de enkle opgaver, som nyuddannede traditionelt begynder med. Hvis virksomhederne ikke længere har brug for juniorprogrammører, unge jurister, assistenter, tekstforfattere og administrative medarbejdere, opstår et nyt problem: Hvordan skal de unge opnå den erfaring, der senere gør dem til specialister? Der kan derfor komme færre begyndelsesstillinger, selv om de mest erfarne medarbejdere foreløbig beholder deres arbejde. Det kan gøre vejen ind på arbejdsmarkedet vanskeligere og på længere sigt skabe mangel på mennesker med dyb erfaring.
Gates vil reservere job til mennesker Bill Gates foreslår, at samfundet udpeger arbejdsområder, som helt eller delvist skal forbeholdes mennesker. Han kalder dem ”Human Reserved”. Det kan eksempelvis være dele af plejen, undervisningen og andre områder, hvor den menneskelige relation har en værdi i sig selv. En robot kan måske vaske, løfte og overvåge en ældre. Men det er ikke sikkert, at vi ønsker et samfund, hvor den ældres vigtigste kontakt er en maskine. Gates har nævnt, at op mod 40 procent af de nuværende job eller arbejdsopgaver kan få en form for menneskelig beskyttelse. Det er imidlertid uklart, hvordan grænsen skal trækkes, og hvem der skal afgøre, hvilke job der er særligt menneskelige.
Skal AI beskattes? Gates ønsker også at diskutere en særlig skat på robotter og brug af AI. Tanken er, at en virksomhed ikke alene skal erstatte medarbejdere, fordi en maskine beskattes langt mildere end menneskelig arbejdskraft. Indtægterne kan bruges til uddannelse, omskoling og et stærkere socialt sikkerhedsnet. Problemet er, at en sådan skat også kan bremse produktivitet og innovation. Hvis Danmark beskatter AI hårdt, mens andre lande lader virksomhederne anvende teknologien frit, kan danske arbejdspladser i stedet flytte ud af landet. Det bliver derfor vanskeligt at regulere udviklingen nationalt. Der vil være behov for fælles regler i EU og helst en bredere international aftale.
Den danske model kan blive en fordel Danmark har et relativt fleksibelt arbejdsmarked, et socialt sikkerhedsnet og en lang tradition for efteruddannelse. Det kan gøre os bedre rustet end mange andre lande. Danske virksomheder har også ofte indført ny teknologi i samarbejde med medarbejdere og fagforeninger. Målet har været at gøre arbejdet lettere og virksomheden stærkere frem for blot at fjerne flest mulige ansatte. Men systemet hjælper kun, hvis omstillingen sker hurtigt nok. Det nytter ikke meget at tilbyde en femårig uddannelse til et fag, hvis teknologien ændrer arbejdsmarkedet igen, inden uddannelsen er afsluttet. Der bliver behov for kortere og løbende efteruddannelse gennem hele arbejdslivet.
Gates har også en interesse i udviklingen Bill Gates er ikke en neutral iagttager. Han skabte sin formue gennem Microsoft, som i dag er en af verdens største investorer i kunstig intelligens. Hans erfaring giver ham en særlig indsigt i teknologiens muligheder. Men hans position betyder også, at hans udtalelser bør granskes kritisk. Teknologibranchen har en økonomisk interesse i at fremstille AI som næsten uimodståelig og revolutionerende. Jo større forventningerne er, desto flere penge investeres der i virksomheder, datacentre og software. Når branchens egne milliardærer advarer om teknologiens enorme magt, kan advarslen både være oprigtig og samtidig være med til at styrke fortællingen om, at deres produkter vil forandre alt.
Ser han spøgelser? Der er endnu ikke klare tegn på den massearbejdsløshed, som Gates frygter. Beskæftigelsen er fortsat høj i mange lande, og en stor del af virksomhederne har endnu ikke opnået de store produktivitetsgevinster fra AI. Mange AI-systemer laver fortsat fejl, opfinder oplysninger og kræver menneskelig kontrol. De kan være imponerende i en demonstration, men besværlige i en kompliceret virkelighed. Gates beskriver derfor ikke noget, der med sikkerhed vil ske. Han beskriver en risiko. Det svage punkt i hans advarsel er den store usikkerhed om tempoet. Ingen ved, om AI om ti år kan overtage næsten alt kontorarbejde, eller om teknologien møder økonomiske, tekniske og praktiske begrænsninger. Det stærke punkt er, at konsekvenserne kan blive meget store, hvis han har ret. Derfor vil det være risikabelt først at begynde diskussionen, når arbejdspladserne allerede er forsvundet.
Den virkelige trussel kan være fordelingen AI behøver ikke skabe permanent massearbejdsløshed for at give alvorlige problemer. Hvis teknologien øger produktiviteten voldsomt, men gevinsten hovedsageligt går til ejerne af de største teknologivirksomheder, kan forskellen mellem rig og fattig vokse. Nogle medarbejdere vil blive langt mere værdifulde med AI som redskab. Andre kan miste deres forhandlingskraft, fordi deres opgaver kan automatiseres eller udføres af ganske få mennesker. Det afgørende spørgsmål er derfor ikke kun, hvor mange job der vil være. Det er også, hvem der får indkomsten, magten og fritiden fra den nye teknologi.
En advarsel, ikke en forudsigelse Bill Gates ser næppe spøgelser. AI er allerede i færd med at ændre arbejdsopgaver, uddannelser og virksomheder. Men han ved heller ikke, om det ender med omfattende arbejdsløshed. Ingen har tidligere oplevet en teknologi med netop disse egenskaber, og derfor findes der ingen sikker historisk facitliste. Den fornuftige reaktion er hverken panik eller ligegyldighed. Samfundet bør følge udviklingen tæt, hjælpe unge ind på arbejdsmarkedet, sikre løbende uddannelse og diskutere, hvordan gevinsterne skal fordeles. Samtidig bør vi vente med at beskytte bestemte job eller indføre nye skatter, indtil vi ved mere om de faktiske virkninger. Bill Gates kan tage fejl af fremtiden. Men han har ret i, at den ikke bør overlades alene til teknologivirksomhederne.
Fakta📌 FAKTABOKS Bill Gates: Medstifter af Microsoft og en af verdens mest kendte teknologiinvestorer og filantroper Advarslen: AI kan medføre langt færre arbejdspladser i løbet af det kommende årti Human Reserved: Gates’ betegnelse for job eller opgaver, som samfundet vælger at forbeholde mennesker Muligt omfang: Gates har nævnt, at op mod 40 procent af de nuværende job eller opgaver kan beskyttes helt eller delvist Forslag: Beskyttede arbejdsområder, beskatning af AI og robotter, efteruddannelse og stærkere sociale sikkerhedsnet Dansk ekspert: Torben M. Andersen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet Historisk erfaring: Ny teknologi har fjernet bestemte job, men har hidtil ikke skabt varig massearbejdsløshed Den nye forskel: AI kan overtage både fysiske, administrative og intellektuelle opgaver Aktuel situation: Der er endnu ikke tydelige beviser for omfattende AI-skabt massearbejdsløshed Største usikkerhed: Hvor hurtigt teknologien forbedres og indføres i virksomheder og offentlige myndigheder
Debat💬 DEBAT – Vil AI tage vores arbejde? Er Bill Gates’ advarsel realistisk, eller overvurderer teknologibranchen sin egen betydning? Bør nogle job forbeholdes mennesker, selv om en maskine kan udføre dem billigere? Skal virksomheder betale en særlig skat, når AI erstatter medarbejdere? Hvem skal have gevinsten, hvis AI gør samfundet langt mere produktivt? Hvordan får unge erfaring, hvis begyndelsesstillingerne bliver automatiseret? Vil mere fritid være en gevinst, hvis samfundet samtidig kan sikre alle en rimelig indkomst? Kan Danmark regulere AI uden at sende virksomheder og arbejdspladser til andre lande?
Artikler og Kommentarer
NytDebat Redaktionen
Sven Holt Nielsen
2026-09-19 00:00:00
)
