Venstres formand frygter, at nationalkonservative og Rusland-venlige kræfter kan svække Europas støtte til Ukraine.
Danmark Politik
DF afviser regnestykket
Udenlandske medarbejdere fylder stadig mere på danske arbejdspladser og har bidraget betydeligt til vækst og rekordhøj beskæftigelse
Danmark Politik
Kriminaliteten er faldet overalt i EU
Den traditionelle kriminalitet er faldet kraftigt gennem de seneste årtier. Alligevel mangler Danmark fængselspladser og vil sende udvisningsdømte til Kosovo.
Danmark Politik
Zelenskyj føler sig forrådt af USA
Europa frygter, at Trump har valgt Ruslands side og nu reelt hjælper Putin.
Danmark Politik
Ser Bill Gates spøgelser?
Bill Gates advarer om, at kunstig intelligens kan gøre millioner af mennesker arbejdsløse og skabe en omvæltning, som samfundet slet ikke er forberedt på.
Danmark Politik
Hvordan kommer Venstre gennem krisen?
Venstre har mistet regeringsmagten, halvdelen af sine vælgere og en stor del af sin gamle rolle som det naturlige borgerlige regeringsparti.
Danmark Politik
Fra sportshelt til stridsmand
Joachim B. Olsen har været olympisk medaljevinder, vinder af "Vild med dans", folketingsmedlem og politisk kommentator.
Danmark Politik
Danmark kræver store besparelser i EU’s næste budget
EU-Kommissionen vil bruge næsten 2.000 milliarder euro fra 2028 til 2034
Danmark Politik
De Konservative takker nej til borgerligt konvent
Dansk Folkeparti vil igen samle de borgerlige partier om en fælles plan men Mona Juul vil ikke.
Danmark Politik
Nådesløst portræt af Søren Gade
Jyllands-Posten beskriver Søren Gade som vred, forfængelig, doven, pengefikseret og illoyal.
Danmark Politik
Tilfredshed på venstrefløjen efter åbningstale
Alternativets Franciska Rosenkilde glæder sig over statsministerens grønne udmeldinger om drikkevand, dyrevelfærd, havmiljø og landbrug
Danmark Politik
Spin og smartness i Politiken
Hvem spinner og hvem er smarte i Christian Jensens klumme
Danmark Politik
Køer kan slippe for Bovaer
Landmænd får nu lettere ved at undtage køer fra det omstridte klimafoder Bovaer.
Danmark Politik
Er Morten Messerschmidt Danmarks Trump?
Morten Messerschmidt bruger også stærk persondyrkelse, direkte kommunikation og angreb på eliten
Danmark Politik
Pressen er udelukket ved DF landsmøde
Når medlemmerne diskuterer frit, skal journalisterne blive udenfor
Danmark Politik
Hårdt opgør med »mentale« parallelsamfund
Minister varsler kamp mod ekstrem islamisme, æresrelateret vold og negativ social kontrol.
Danmark Politik
Trump fik sikkerheden – Grønland beholdt Grønland
Kongerigets suverænitet og grønlændernes ret til selv at bestemme deres fremtid er bevaret.
Danmark Politik
Mads Strange fylder i medie landskabet
Han siger meget. Men holder alle påstandene?
Danmark Politik
AI er begyndt at ændre det danske arbejdsmarked
De unge mærker det først. Kunstig intelligens er ikke længere kun en fremtidig trussel eller mulighed på arbejdsmarkedet.
Danmark Politik
Rusland skruer op for provokationerne – hvor længe kan vi bevare roen?
En russisk fregat har affyret to flares mod en dansk militærhelikopter ud for Gedser.
Danmark Politik
Foie gras under beskydning: »Produktionen er brutal«
Ænder og gæs bliver tvangsfodret, så deres lever vokser voldsomt inden slagtning.
Danmark Politik
Politiet fjerner demonstranter med magt
En politisk styrkeprøve mellem højrenationale og venstreorienterede demonstranter har lørdag udviklet sig dramatisk i København
Danmark Politik
Søren Gade trodser Venstre – møder personligt op for at stemme nej
Det er ikke hver dag, Folketingets formand forlader den neutrale formandsrolle for at afgive sin egen stemme
Danmark Politik
Kræver åbenhed om Danmarks krig i Afghanistan
50.000 kræver at politikerne ikke kan fjerne deres navne fra sikkerhedsgodkendte citater i udredningen af Danmarks 20 år lange indsats i Afghanistan.
Danmark Politik
Morten og Lidegaard mødes i retten
Morten Messerschmidt har sagsøgt De Radikales leder Martin Lidegaard for ærekrænkelse. Hvor langt må politikere gå, når debatten bliver personlig og beskyldningerne alvorlige.
Miljø
AI-boomet kan udløse en ny bølge af PFAS
Kunstig intelligens kræver enorme mængder mikrochips og stadig større datacentre.
Erhverv
Staten er omvendt Robin Hood
Regeringen vil sænke selskabsskatten fra 22 til 19 procent, samtidig med at de mindste virksomheder skal betale moms op til 40 dage tidligere.
Retsvæsen
Fængsel i Kosovo en juridisk labyrint
Danmark lejer 300 fængselspladser i Kosovo og sender udvisningsdømte kriminelle derned
Retsvæsen
Er det kulturen eller er det underklassen
Nye tal viser en markant overrepræsentation i kriminalitet blandt mandlige børn af efterkommere fra MENAPT-landene
Andet
Grønland sender en særlig tak til danskerne
Det amerikanske pres på Grønland skabte frygt og usikkerhed. Men krisen førte også Danmark og Grønland tættere sammen.
Erhverv
Lars Larsens succes fortsætter
JYSK overtager 25 franchisebutikker i Kosovo, Albanien og Nordmakedonien.
Forbrug
Prisen på benzin blev ens under corona'en
Det er den stadig, og priskrigen kom aldrig tilbage
Retsvæsen
8,8 millioner CPR-data taget uretmæssigt
Hændelsen viser, hvor sårbart det centrale personregister er, når virksomheder får direkte adgang
Skoler
Flertal vil forbyde AI i gymnasiet
Mere end halvdelen af danskerne ønsker kunstig intelligens forbudt i gymnasiernes undervisning
Andet
Elastikforældre kysser farvel igen igen
Om voksne, der trækker en beslutning tilbage, så snart barnet protesterer.
Retsvæsen
Én anklagers tørklæde udløser forbud
Anklagere ikke må vise religiøst eller politisk tilhørsforhold under retsmøder
Sundhed
Piller eller ej
Er ADHD en reel lidelse, eller bruger vi diagnosen til at få urolige drenge til at passe ind i skolen?
Erhverv
Danmarks nye jordkonge bor i München
Tusindvis af hektar dansk landbrugsjord er blevet købt af et selskab med forbindelse til den tyske forsikringsgigant Munich Re
Økonomi
De unge skal betale regningen
Nu rammer SU-besparelsen. Fra januar 2027 mister mange studerende op til 12 måneders SU.
Retsvæsen
Akutpakke efter årelangt myndigheds svigt
Regeringen vil øge antallet af kontroller i grisestaldene med 50 procent.
Retsvæsen
Midlertidigt asyl er en illusion
Syriske flygtninge skulle rejse hjem, når forholdene tillod det. Det lovede både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen danskerne.
Erhverv
Dansk frugt og grønt er ved at forsvinde
Danmark er et landbrugsland, men kun 0,6 procent af vores dyrkede areal bruges til frugt og grøntsager.
EU’s landbrugsstøtte blev skabt for at sikre fødevarer, stabile priser og en rimelig indkomst til landmændene.
Skoler
Øget mobning i skolen
PISA-alarm: Efter flere års fremgang oplever mange danske elever nu igen mobning.
Sundhed
Kongens penis kan have ændret historien
Et nyfundet dokument krevet af kongens livlæge indeholder en detaljeret beskrivelse af Frederik VII’s kønsorgan
Sundhed
Gennembrud i kampen mod Alzheimers
Forskere ser de første tegn på, at Alzheimers sygdom kan bremses.
Miljø
Sårbare danske rev får beskyttelse
Efter flere års forhandlinger bliver fem værdifulde rev i Nordsøen og Skagerrak beskyttet mod fiskeri med tunge, bundslæbende redskaber.
Erhverv
Dyrevelfærd handler også om kaniner
Millioner af dyr lever under forhold, som fortjener offentlighedens og politikernes opmærksomhed.
Sundhed
Sikke nogle bisser
Regeringen vil begynde indfasningen af gratis tandpleje i 2027. Førtidspensionister og en række særligt udsatte borgere står først i køen
Andet
Næsten hver anden oplever diskrimination
Minister mener, at der er behov for selvransagelse i minoritetsmiljøerne
info
Din mening må gerne fylde på NytDebat
Bliv kommentator eller debattør på NytDebat.dk, hvor almindelige mennesker kan diskutere aktuelle og principielle emner
Økonomi
Tusindvis kan løbe tør for pension – før livet løber ud
En del pensionister kan opleve et markant fald i indkomsten sent i livet, fordi deres ratepension udløber, mens de selv lever videre.
Retsvæsen
Politiet åbner igen for børneattester
En fejl i Kriminalregistret har betydet, at oplysninger er blevet slettet for tidligt.
Erhverv
Cheminova lukker – miljøskandale eller vestjysk industrieventyr?
Efter mere end 70 år på Harboøre Tange lukker produktionen på det tidligere Cheminova.
Sundhed
Kvinder bør måske tage kalk 20 år tidligere
De kvinder. der dagligt efter overgangsalderen fik calcium, bevarede deres knoglemineraltæthed
Erhverv
Dårlig vinhøst i Frankrig – Danmark har et kanonår
Mens de franske vinbønder ser ud til at gå mod den mindste høst i årtier, er situationen næsten den modsatte i Danmark.
Retsvæsen
Regeringen vil åbne for hemmelige retssager
Hvor meget må offentligheden få at vide, når en retssag handler om statens hemmeligheder?
Skoler
Danske skoleelever klarer sig historisk dårligt
Undervisningsminister Magnus Heunicke kalder situationen en alvorlig læringskrise
Erhverv
Jobfesten i Danmark bliver endnu vildere
Det danske arbejdsmarked bliver ved med at overraske med titusindvis af ledige stillinger
Skoler
Børn trænes til krig på russisk skole i København
Eleverne lærer ikke alene russisk sprog og historie – de møder også undervisning i patriotisme, våben og militær beredskab
Retsvæsen
Flere børn under 15 anklages for grov vold
Borgmestre slår alarm. Antallet af voldssager med børn mellem 10 og 14 år som mistænkte er steget voldsomt på ti år.
Sundhed
Vi danskere elsker kød
Danskerne spiser dobbelt så meget kød som anbefalet – men vil vi virkelig skære ned?
Erhverv
Den største gave siden elektriciteten
Kunstig intelligens bliver ofte beskrevet som en trussel mod arbejdspladser, privatliv og måske på længere sigt menneskets kontrol over teknologien.
Religion
Da præsten smed blusen
Man kan møde sin præst mange steder: i kirken, til konfirmation, ved et bryllup eller måske foran køledisken i supermarkedet. Men hvad nu, hvis man møder hende topløs på stranden?
Retsvæsen
Kræver opgør med parkerings selskaber
Mere end 50.000 danskere har støttet et borgerforslag, der kræver skrappere regler og bedre beskyttelse af bilisterne.
Skoler
Puttefester under pres efter vold
Efter alvorlige episoder ved årets puttefester ønsker Danske Gymnasier et opgør med de store fester. Gymnasieelevernes forperson forsvarer derimod deres sociale betydning.
Vises fra 10-10-2026 til 5-10-2027 Stemmesluger uden indflydelse
Danmark - Politik
Morten Messerschmidt har genrejst Dansk Folkeparti og er igen blevet Danmarks største personlige stemmesluger.
Redaktionen Sven Holt Nielsen redaktion@holt2.dk SMS til 217654204
Men da muligheden for en borgerlig regering opstod, endte partiet endnu en gang uden reel regeringsmagt. Morten Messerschmidt har gennem mere end 20 år været en af dansk politiks mest markante og omstridte skikkelser. Han er velformuleret, belæst, musikalsk, nationalkonservativ og udstyret med et usædvanligt politisk talent for at tiltrække opmærksomhed og personlige stemmer. Men hans karriere rummer også et paradoks: Han har opnået nogle af de største personlige valgresultater i dansk politisk historie, mens listen over konkrete politiske resultater under hans egen ledelse er betydeligt kortere.
Opvæksten i Frederikssund Morten Messerschmidt blev født i Frederikssund i 1980. Hans far var struktør, mens hans mor var kommunalt ansat og senere blev medlem af byrådet. Han blev student fra Sankt Annæ Gymnasium i København, hvor musik fylder meget, og arbejdede i en årrække som kirkesanger. Senere læste han jura på Københavns Universitet og blev cand.jur. i 2009. Den borgerlige og nationale interesse viste sig tidligt. Som ganske ung meldte han sig ind i Dansk Folkepartis Ungdom, hvor han blev politisk næstformand. Fra 2003 arbejdede han som assistent for den stærkt EU-kritiske europaparlamentariker Mogens Camre. Allerede her blev grundlaget lagt for de emner, som senere skulle præge hele hans politiske karriere: dansk suverænitet, kristendom, national kultur, modstand mod EU’s voksende magt og en meget stram udlændingepolitik.
Den unge provokatør Messerschmidt blev hurtigt kendt som en dygtig debattør, men også som en politiker, der gerne gik helt ud til grænsen. I 2002 blev han sammen med andre medlemmer af DF’s ungdomsorganisation idømt en betinget straf for en annonce om det multietniske samfund. Senere kom den meget omtalte sag fra Tivoli, hvor han blev beskyldt for at have hyldet Hitler. Messerschmidt afviste beskyldningen og forklarede, at der var tale om en dårlig vittighed. Han vandt senere en injuriesag mod de journalister, der havde fremstillet episoden som en hyldest til Hitler. Forløbene tegnede det billede, der stadig følger ham: en begavet politiker med sans for drama og provokation, men også en politiker, som med mellemrum gør det vanskeligere for sig selv og sit parti at blive accepteret som almindelig regeringspartner.
Indvalgt som 24-årig Ved folketingsvalget i 2005 blev Messerschmidt valgt til Folketinget, blot 24 år gammel. Han gjorde sig hurtigt bemærket som EU-ordfører og som en af Dansk Folkepartis stærkeste talere. Hvor Pia Kjærsgaard talte direkte til utilfredse vælgere, og Kristian Thulesen Dahl opbyggede et ry som en grundig forhandler, fremstod Messerschmidt som den ideologiske og intellektuelle nationalkonservative. Han kunne kombinere EU-jura, dansk historie, kristendom og udlændingepolitik med en langt mere underholdende offentlig fremtoning. Deltagelsen i tv-programmet »Big Brother VIP« og forholdet til bakkesangerinden Dot Wessman gjorde ham samtidig kendt langt uden for den politiske verden.
Danmarkshistoriens største stemmesluger I 2009 forlod han Folketinget og blev valgt til Europa-Parlamentet. Her udviklede han sig for alvor til en politisk stemmesluger. Ved europaparlamentsvalget i 2014 fik han 465.758 personlige stemmer. Det var på daværende tidspunkt det højeste personlige stemmetal, nogen dansk politiker havde opnået ved et valg. Resultatet var udtryk for noget særligt ved Messerschmidt: Mange vælgere stemte ikke blot på Dansk Folkeparti. De stemte på ham. Han blev opfattet som en skarp dansk modstander af et EU, der efter hans mening tiltog sig stadig mere magt. Han kunne forklare komplicerede EU-regler på almindeligt dansk og fremstille sig som manden, der holdt øje med Bruxelles.
Sagen om EU-midlerne Den store succes blev efterfulgt af den sag, der næsten ødelagde hans politiske karriere. EU’s antisvindelenhed undersøgte brugen af midler i de europæiske organisationer MELD og FELD, som Messerschmidt havde en central rolle i. Der opstod blandt andet spørgsmål om EU-penge til et sommergruppemøde for Dansk Folkeparti og om dokumenter, der skulle vise, at arrangementet havde et europæisk formål. I 2021 blev Messerschmidt idømt seks måneders betinget fængsel for svig med EU-midler og dokumentfalsk. Dommen blev imidlertid ophævet, fordi dommeren kunne opfattes som inhabil. Ved den nye retssag i december 2022 blev Messerschmidt frifundet for alle anklager. Anklagemyndigheden valgte ikke at anke, og straffesagen var dermed afsluttet. Det er derfor forkert at kalde ham dømt for EU-svindel i dag. Han blev endeligt frifundet. Men politisk havde sagen haft en høj pris. Den handlede ikke alene om, hvad der kunne bevises i en straffesag. Den efterlod også et billede af mangelfuld kontrol, uklare konstruktioner og et parti, der havde været påfaldende letsindigt med offentlige midler.
Overtog et parti tæt på udslettelse Messerschmidt vendte tilbage til Folketinget i 2019. I januar 2022 vandt han formandsvalget i Dansk Folkeparti efter en bitter intern kamp. Han overtog et parti i opløsning. Vælgere og profiler var flyttet til Nye Borgerlige, Danmarksdemokraterne og andre borgerlige partier. Ved folketingsvalget i 2022 fik DF blot 2,6 procent af stemmerne og fem mandater. Det lignede afslutningen på et parti, der i 2015 havde været Danmarks næststørste med 21,1 procent. Men Messerschmidt overlevede. Han samlede et mindre og politisk mere entydigt parti omkring modstand mod muslimsk indvandring, EU-skepsis, lavere afgifter, ældrepolitik og traditionelle nationale værdier.
Det store comeback Ved folketingsvalget den 24. marts 2026 fik Dansk Folkeparti 9,1 procent af stemmerne og 16 mandater. Partiet mere end tredoblede dermed sin opbakning sammenlignet med valget i 2022. Messerschmidt fik selv 50.819 personlige stemmer og blev valgets største personlige stemmesluger. Det var en imponerende politisk redningsaktion. Messerschmidt havde bevist, at han kunne føre valgkamp, samle utilfredse vælgere og bringe et næsten udslettet parti tilbage som en betydelig kraft i Folketinget.
Da Løkke gav stafetten videre Efter valget opstod den mulighed, som Dansk Folkeparti længe havde efterlyst: En borgerlig regering kunne måske dannes. Da Mette Frederiksens første regeringsforhandlinger gik i stå, trak Lars Løkke Rasmussen Moderaterne ud og pegede på Venstres Troels Lund Poulsen som ny forhandlingsleder. Løkke gav altså ikke regeringsopgaven direkte til Messerschmidt. Men han åbnede døren for, at Venstre, Liberal Alliance, De Konservative, Dansk Folkeparti og de øvrige borgerlige partier kunne forsøge at finde en fælles løsning. På papiret havde de borgerlige partier sammen med Moderaterne rigeligt med mandater. I virkeligheden stod de langt fra hinanden. Dansk Folkeparti stillede blandt andet krav om en politik, der skulle føre til en nettofraflytning af muslimer fra Danmark. Liberal Alliance ønskede økonomiske reformer, mens Danmarksdemokraterne forsvarede velfærd og landdistrikter. De Konservative ønskede ikke at underordne sig Messerschmidts projekt, og Lars Løkke ønskede en bred regering omkring midten. Efter to uger opgav Troels Lund Poulsen. Han kunne ikke samle et flertal, og regeringsopgaven gik tilbage til Mette Frederiksen. Det afgørende problem var, at Løkke ikke ville støtte den foreslåede borgerlige model. Derfor kan sammenbruddet ikke alene lægges på Messerschmidt og DF. Men partiets vidtgående krav gjorde heller ikke opgaven lettere.
Stor indflydelse uden ministerposter Det vil være urimeligt at hævde, at Dansk Folkeparti aldrig har opnået politiske resultater. Fra 2001 til 2011 var partiet parlamentarisk grundlag for Anders Fogh Rasmussens og Lars Løkke Rasmussens regeringer. Her fik DF betydelig indflydelse på udlændingepolitikken, ældreområdet og en række velfærdsforlig. Partiets største historiske resultat er måske, at næsten hele det politiske Danmark siden har overtaget dele af den stramme udlændingepolitik. Holdninger, der engang placerede DF uden for det pæne selskab, findes i dag også hos Socialdemokratiet og flere borgerlige partier. Men det var hovedsageligt Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl, der omsatte stemmerne til aftaler. Under Messerschmidts ledelse har DF først og fremmest opnået et stærkt valgresultat og stor synlighed. De større politiske resultater mangler stadig.
Er protesten vigtigere end magten? Det fører til spørgsmålet om populistiske partiers forhold til magt. Et regeringsparti skal indgå kompromiser, acceptere halve løsninger og tage ansvar for upopulære beslutninger. Et protestparti kan bevare sin tydelige profil, fordi det altid kan fortælle vælgerne, at de andre svigtede. Det kan derfor være politisk bekvemt at stå udenfor. Her kan partiet kritisere resultaterne uden selv at hæfte for regningen. Men det betyder ikke nødvendigvis, at Messerschmidt slet ikke ønsker indflydelse. Problemet er snarere, at hans succes bygger på klare modsætninger: folket mod eliten, Danmark mod EU og dansk kultur mod islam. Jo mere han skærper disse modsætninger for at vinde stemmer, desto vanskeligere bliver det at skabe de kompromiser, som giver adgang til regeringsmagten.
Messerschmidts næste prøve Morten Messerschmidt har allerede bevist, at han kan tiltrække vælgere. Han har genrejst Dansk Folkeparti fra fem til 16 mandater og er blevet landets største personlige stemmesluger. Den næste prøve er vanskeligere: Kan han omsætte opbakningen til varige politiske resultater? Hvis han vil være mere end en effektiv kritiker, skal han vise, hvilke krav der er ufravigelige, og hvor han er villig til at indgå kompromiser. Ellers risikerer han at ende som politikeren, der gang på gang vandt vælgernes opmærksomhed, men aldrig for alvor fik hånden på roret.
Fakta📌 FAKTABOKS Født: 13. november 1980 i Frederikssund Uddannelse: Cand.jur. fra Københavns Universitet Ungdomspolitik: Politisk næstformand i Dansk Folkepartis Ungdom Folketinget: Medlem 2005-2009 og igen fra 2019 Europa-Parlamentet: Medlem 2009-2019 EU-valget 2014: 465.758 personlige stemmer Formand for DF: Siden januar 2022 Folketingsvalget 2022: DF fik 2,6 procent og fem mandater Folketingsvalget 2026: DF fik 9,1 procent og 16 mandater Personlige stemmer 2026: 50.819 – flest af alle kandidater EU-sagen: Dømt i 2021, men dommen blev ophævet. Frifundet ved den nye retssag i 2022 Politisk profil: Nationalkonservatisme, EU-modstand, stram udlændingepolitik og lavere afgifter
Debat💬 DEBAT – Morten Messerschmidt har bevist, at han kan vinde stemmer og skabe opmærksomhed. Men bør vælgere også forlange, at et stort parti kan indgå kompromiser og omsætte sine mandater til konkrete resultater? Er Dansk Folkeparti mest interesseret i regeringsmagt – eller står partiet stærkere ved at være den kompromisløse kritiker udenfor?
Artikler og Kommentarer
NytDebat Redaktionen
Sven Holt Nielsen
2026-09-19 00:00:00
)
